Forord

Trafikstyrelsen udgiver hvert år en sektorrapport, som viser udviklingen i den kollektive trafik i Danmark de seneste år. Denne sektorrapport omhandler den kollektive trafik til og med 2022, men med primært fokus på de seneste 5 år. Formålet med rapporten er at give et sammenhængende overblik over den kollektive trafiks udvikling de seneste år.

Sektorrapporten kan bruges som en introduktion til den kollektive trafik og dens organisering. Rapporten beskriver desuden særlige forhold, som har gjort sig gældende de seneste år, og den indeholder en række nøgletal for bl.a. udviklingen i passagerer, billetpriser og tilskud i den kollektive trafik fordelt på de forskellige transportformer.

Rapporten henvender sig til alle med interesse i den kollektive trafik, men er særligt relevant for trafikselskaber, kommuner, regioner, tog- og busoperatører mm.

2022 – på vej mod normalen efter COVID-19 pandemien

I 2022 var transportsektoren, efter et par år med stor påvirkning af COVID-19 pandemien, på vej mod niveauet fra før 2020. Der var således flere passagerer og flere passagerindtægter i den kollektive trafik i 2022 end i 2020 og 2021. I januar 2022 var COVID-19 dog stadig karakteriseret som en samfundskritisk sygdom, og trafikselskaberne kunne modtage kompensation for nettomerudgifter som følge af COVID-19 i januar og februar 2022.

Nedenstående figur illustrerer tydeligt, at antallet af påstigere steg i 2022 efter et lavere niveau i 2020 og 2021.

Figur A Påstigere i den kollektive trafik i mio. påstigere, 2018-2022

Kilder: Baner: Danmarks Statistik. Offentlig bus: Trafikstyrelsen.

 

God læselyst!

Christian Vesterager

Vicedirektør

Trafikstyrelsen har flere roller i forhold til den kollektive trafik. Styrelsen er dels myndighed i forhold til tilsyn, regulering og tilskudsadministration og dels deltager i nogle af de samarbejdsfora, der har til formål at udvikle og skabe sammenhæng i den kollektive trafik. Trafikstyrelsen er ansvarlig for udarbejdelse af Trafikplan for den statslige jernbane. Derudover udarbejder Trafikstyrelsen en række analyser af bl.a. nye jernbanestrækninger, indsamler statistik fra de regionale trafikselskaber og overvåger udviklingen i billetpriserne. Trafikstyrelsen er desuden sikkerhedsmyndighed for jernbane og luftfart.

1

Organisering

Staten giver tilskud til offentlig servicetrafik på den statslige jernbane, mens kommuner og regioner tilsvarende giver tilskud til den lokale og regionale kollektive trafik.

Den kollektive trafik har mange aktører. Både stat, region og kommune samt en lang række private aktører har ansvaret for den kollektive trafik i Danmark.

I dette kapitel gennemgås de forskellige aktørers roller i den kollektive trafik. Først banetrafikken, derefter bus- og privatbanetrafikken og til sidst metrodriften i København samt letbanerne i de tre største byer.

1.1

Statens jernbaner

Trafikken på de statslige baner køres på forskellige betingelser. Størstedelen er persontrafik, der udføres som ”offentlig servicetrafik”. Det vil sige trafik, hvor der kan ydes offentligt driftstilskud. Derudover køres der fri trafik (dvs. trafik som ikke køres på kontrakt med staten) samt godstrafik.

For trafikken på det statslige jernbanenet gælder, at staten fastlægger rammerne for trafikken, herunder den økonomiske ramme. Transportministeriet vurderer hvilket betjeningsomfang, der skal være, og dette fastlægges i en kontrakt efter enten forhandling eller udbud. Inden for Banedanmarks kapacitetstildeling og rammerne af kontrakten planlægger operatøren selv trafikken, herunder den præcise køreplan.

På strækninger med forhandlet trafik aftaler Transportministeriet med DSB hvilket betjeningsomfang, der skal køres, og DSB har således opgaven med at køre togene, sælge billetter mv.

På de udbudte strækninger byder operatørerne ind på et bestemt betjeningsomfang. Togoperatøren har derudover samme opgaver som DSB, dvs. køre tog, sælge billetter mv.

 

Offentlige serviceoperatører på det statslige jernbanenet

DSB

DSB er den største jernbaneoperatør i Danmark. DSB er en statsejet selvstændig offentlig virksomhed, der drives på forretningsmæssige vilkår. DSB kører Intercity-, regionaltogs- og S-togstrafik på forhandlet kontrakt med staten (Transportministeriet). Den nuværende kontrakt løber til og med 2033.

 

Arriva

Arriva Tog A/S har siden 2003 kørt tog på de midt- og vestjyske strækninger. I foråret 2009 vandt Arriva genudbuddet af de midt- og vestjyske strækninger frem til 2018, hvilket efterfølgende er blevet forlænget til 2020. Arriva Tog A/S’ moderselskab blev i 2010 opkøbt af Deutsche Bahn (DB). I 2023 blev Arriva Danmark solgt til den tyske kapitalfond Mutares.

I 2018 genvandt Arriva kontrakten for perioden 2020-2028 med en option på yderligere to år. Arriva har i den nye kontrakt ligeledes ansvaret for at betjene strækningerne Odense-Svendborg og Vejle-Struer, der hidtil har været betjent af DSB. DSB kører dog fortsat enkelte fjerntog på strækningen Vejle-Struer.

Arriva er ligeledes operatør på Vestbanen (Varde-Nr. Nebel). I flere år har mange af togene på Vestbanen kørt direkte til og fra Esbjerg. Arriva kører desuden, i forlængelse af togene Esbjerg – Tønder, til Niebüll i Tyskland, syd for Tønder.

 

Figur 1.1 Togoperatører på statens baner og øvrige baner 2022

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Nordjyske Jernbaner

Fra 6. august 2017 overtog Nordjyske Jernbaner (NJ) driften i Nordjylland fra DSB. NJ kører nu en sammenhængende togbetjening fra Skørping i syd til Skagen og Hirtshals i nord – delvist på statens baner. Aftalen løber foreløbigt frem til 2030.

 

Lokaltog

Fra 13. december 2020 har Lokaltog overtaget driften på den nordlige del af Østbanen fra Køge til Roskilde, som hidtil har været varetaget af DSB. Således kører Lokaltog nu på hele strækningen fra hhv. Rødvig og Faxe Ladeplads via Køge til Roskilde.

 

Midtjyske Jernbaner

Fra 13. december 2020 har Midtjyske Jernbaner overtaget driften på strækningen Holstebro-Skjern, som hidtil har været kørt af Arriva Tog. Midtjyske Jernbaner kører desuden på strækningen fra Vemb til Thyborøn.

 

Øresundstog/Skånetrafikken

Skånetrafikken overtog 11. december 2022 ansvaret for at betjene strækningen mellem Østerport og den dansk/svenske grænse fra DSB. Aftalen er indgået mellem Region Skåne og den danske stat (Transportministeriet). Den nuværende aftale løber til og med 2029.

 

Øvrige operatører på den statslige jernbane

Ud over offentlig servicetrafik, den kontraktbundne trafik, køres også kommerciel trafik. Det vil sige trafik, som ikke køres på kontrakt med staten, men som køres på kommercielle vilkår og uden driftstilskud. Denne trafik omfatter primært København–Stockholm, hvor SJ er operatør samt Snälltåget og SJ- nattog mellem Stockholm og Berlin med stop i København og Høje Taastrup.

1.2

Bus- og privatbanetrafik

Den offentlige bustrafik finansieres – foruden billetindtægter – af kommuner og regioner. Regionerne finansierer privatbanerne og de regionale busruter, mens kommunerne finansierer de kommunale busruter. Dertil yder staten tilskud via en række passagerrabatordninger samt via tilskud til privatbanerne.

Trafikselskaberne blev i 2007 oprettet af regionerne, og hver kommune deltager i trafikselskabet. Fra 2015 og frem har tre ø-kommuner – Ærø, Samsø og Fanø – udmeldt sig fra det regionale trafikselskab og driver nu selv bustrafikken.

Målt på køreplantimer er Arriva er den største busoperatør på landsplan med 1,2 mio. køreplantimer i køreplanåret 2022/23, jf. figur 1.2. Keolis Danmark A/S og Tide Bus Danmark A/S har begge over 1 mio. køreplantimer. Kategorien ”Øvrige entreprenører” består af små entreprenører, som hver især har mindre end 50.000 køreplantimer i køreplanåret.

Figur 1.2 Antal buskøreplantimer pr. operatør (1.000 timer), 2022/23

Note: Entreprenørforhold opgøres på baggrund af indgåede kontrakter i september 2022, som derefter ganges med 12.

Kilde: Trafikstyrelsen

1.3

Metro- og letbanetrafik

Metro

Metroselskabet ejes af staten, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Bestyrelsen består af ni medlemmer, som udpeges af hhv. ejerne og Metroselskabets medarbejdere. Metroselskabet har det overordnede ansvar for driften af metroen i København og står også for anlægget af Sydhavnsmetroen, som forventes åbnet i 2024. Den daglige drift af metroen varetages af Metro Service på en kontrakt, som har været udbudt.

Cityringen (M3) åbnede i september 2019, mens M4 til Nordhavn åbnede i marts 2020. Begge linjer har derfor kort efter deres åbning været præget af COVID-19. Passagertallet i metroen steg i 2022 til et niveau, som var langt over niveauet før COVID-19, jf. afsnit 2.3. Metroselskabet har ikke modtaget kompensation for tab som følge af COVID-19 i 2022.

Letbaner

Aarhus Letbane ejes ligeligt af Region Midtjylland og Aarhus Kommune. Den indre strækning af letbanen gik i drift ultimo 2017, mens Odderbanen åbnede i 2018. Grenaabanen gik i drift i 2019. Bestyrelsen består af syv medlemmer, som er udpeget af ejerne.

Odense Letbane gik i drift i maj 2022 og kører igennem Odense Midtby mellem Tarup Center i Nord og Hjallese St. i syd. Odense Letbane ejes af Odense Kommune og har en bestyrelse på tre medlemmer udpeget af Odense Kommune.

Hovedstadens Letbane ejes af Region Hovedstaden og 11 hovedstadskommuner. Bestyrelsen består af ni medlemmer, som er udpeget af ejerne. Hovedstadens Letbane kommer til at køre fra Lundtofte St. i nord til Ishøj St. i syd, og forventes at være i drift fra 2025.

2

Udvikling i bus- og togtrafikken

Aktiviteten i den kollektive trafik steg meget i 2022.

2.1

Den kollektive trafiks andel af den samlede transport

I 2022 udgjorde den kollektive trafik 8,5 mia. personkm ud af det samlede transportarbejde på 80,6 mia. personkm (ekskl. turistbusser og fjernbusser i fast rutefart).

Antal personkilometer for fjern- og regionaltog samt offentlige busser var næsten uændret fra 2018 til 2019, mens niveauet lå betydeligt lavere i både 2020 og 2021 som følge af COVID-19. Fra 2021 til 2022 er transportarbejdet steget markant for samtlige typer af kollektiv trafik jf. figur 2.1. Der er dog stor forskel imellem de forskellige transportformer, og det ses af figuren, at offentlige busser er den type kollektiv trafik, der er steget mindst fra 2021 til 2022. Det er også offentlige busser, der procentvis er længst fra niveauet i 2019 inden COVID-19.

Transportarbejdet for den kollektive trafik er steget fra 6,2 mia. personkm i 2021 til 8,5 mia. personkm i 2022, hvilket svarer til en stigning på 36 pct. Transportarbejdet er dog stadig lavere end i 2019 inden COVID-19. Det samlede transportarbejde med alle transportmidler er steget med 5 pct. fra 2021 til 2022.

Den kollektive trafiks andel af det samlede transportarbejde er dermed steget fra 8,1 pct. i 2021 til 10,5 pct. i 2022, jf. figur 2.2. Det bemærkes, at tallene i dette kapitel er behæftet med en vis usikkerhed.

 

Figur 2.1 Transportarbejde i mio. personkm på transportmidler, 2018-2022

 

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Fjern- og regionaltog

 4.878

 4.870

 3.047

 3.307

 4.641

40%

S-tog

 1.303

 1.304

 893

 874

 1.182

35%

Letbane

 14

 51

 35

 39

 71

82%

Metro

 352

 400

 288

 331

 482

46%

Privatbaner

 242

 261

 185

 216

 276

28%

Offentlig bus

 2.134

 2.247

 1.562

 1.451

 1.799

24%

Kollektiv trafik i alt

 8.923

 9.133

 6.010

 6.218

 8.451

36%

Bil, varebiler og MC

 68.306

 69.740

 64.531

 67.018

 68.463

2%

Cykel

 2.880

 2.830

 2.875

 2.803

 3.042

9%

Færge og fly

 666

 664

 413

 511

 596

17%

Total

80.775

 82.367

 73.829

76.550

80.552

5%

Note: Transportarbejdet er ekskl. turistbusser og fjernbusser.

Note: Odense Letbane åbnede i maj 2022 og Metro Cityringen åbnede i september 2019.

Kilde: Vejdirektoratet, Danmarks Statistik og Trafikstyrelsen (bus)

 

Figur 2.2 Fordeling af transportarbejdet (personkm) på transportmidler, 2018-2022

 

2018

2019

2020

2021

2022

Fjern- og regionaltog

6,0%

5,9%

4,1%

4,3%

5,8%

S-tog

1,6%

1,6%

1,2%

1,1%

1,5%

Letbane

0,0%

0,1%

0,0%

0,1%

0,1%

Metro

0,4%

0,5%

0,4%

0,4%

0,6%

Privatbaner

0,3%

0,3%

0,3%

0,3%

0,3%

Offentlig bus

2,6%

2,7%

2,1%

1,9%

2,2%

Kollektiv trafik i alt

11,0%

11,1%

8,1%

8,1%

10,5%

Bil, varebiler og MC

84,6%

84,7%

87,4%

87,5%

85,0%

Cykel

3,6%

3,4%

3,9%

3,7%

3,8%

Færge og fly

0,8%

0,8%

0,6%

0,7%

0,7%

Total

100%

100%

100%

100%

100%

Note: Transportarbejdet er ekskl. turistbusser og fjernbusser.

Kilde: Vejdirektoratet, Danmarks Statistik og Trafikstyrelsen (bus)

2.2

Togtrafikkens udvikling

Det samlede antal togrejser har haft en let stigende tendens fra 2018 til 2019. Fra 2019 til 2020 var der imidlertid et stort fald i antal rejser grundet COVID-19, mens antallet af rejser igen steg en smule fra 2020 til 2021. Fra 2021 til 2022 steg antal rejser i alt med 43 pct., varierende fra 26 pct. til 126 pct., hvor de største stigninger var for Øresundstog, anden international trafik og letbane, jf. figur 2.7.

 

Figur 2.7 Antal rejser i mio. i togtrafikken, 2018-2022

Togtype

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Øst for Storebælt

41,8

41,4

23,6

23,9

34,0

42%

Vest for Storebælt

19,6

19,3

14,1

13,6

17,3

27%

Over Storebælt

7,6

7,8

5,2

5,8

8,2

42%

Øresundstog

12,4

12,8

5,1

6,0

12,9

116%

Anden international trafik

0,7

0,8

0,3

0,5

1,1

126%

S-tog

111,1

111,9

76,3

74,2

98,5

33%

Metro

64,7

78,9

63,7

73,4

107,9

47%

Letbane

3,3

4,8

3,6

4,0

8,8

120%

Privatbaner

12,2

12,7

9,3

10,2

12,8

26%

I alt

273,3

290,3

201,2

211,4

301,6

43%

Kilde: Danmarks Statistik

 

Transportarbejdet i togene har været nogenlunde konstant fra 2018 til 2019, jf. figur 2.8. Fra 2019 til 2020 faldt antallet af personkilometer med 36 pct., mens det igen steg fra 2020 til 2021. Fra 2021 til 2022 steg det samlede antal med 40 pct. og det fulgte således udviklingen i antal rejser.

 

Figur 2.8 Persontransport med tog i mio. personkilometer, 2018-2022

Togtype

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Øst for Storebælt

1.479

1.428

 846

 885

1.164

32%

Vest for Storebælt

1.033

1.057

 762

 733

933

27%

Over Storebælt

1.705

1.691

 1.082

 1.259

1.781

41%

Øresundstog

315

319

 127

 138

310

125%

Anden international trafik

104

114

  45

      76

    177

133%

S-tog

1.303

1.304

 893

 874

1.182

35%

Metro

352

400

 288

 331

482

46%

Letbane

14

51

 35

 39

71

82%

Privatbaner

242

261

 185

 216

276

28%

I alt

6.547

6.625

 4.263

 4.551

6.376

40%

Kilde: Danmarks Statistik

 

Persontransporten med tog fordeler sig således, at ca. halvdelen foregår øst for Storebælt (inklusive S-tog, metro og langt størstedelen af privatbanerne). 28 pct. af transportarbejdet krydser Storebælt, mens 15 pct. er trafik vest for Storebælt, jf. figur 2.9.

 

Figur 2.9 Procentvis fordeling af transportarbejdet med tog, 2018-2022

Togtype

2018

2019

2020

2021

2022

Øst for Storebælt

23%

22%

20%

19%

18%

Vest for Storebælt

16%

16%

18%

16%

15%

Over Storebælt

26%

26%

25%

28%

28%

Øresundstog

5%

5%

3%

3%

5%

Anden international trafik

2%

2%

1%

2%

3%

S-tog

20%

20%

21%

19%

19%

Metro

5%

6%

7%

7%

8%

Letbane

0%

1%

1%

1%

1%

Privatbaner

4%

4%

4%

5%

4%

I alt

100%

100%

100%

100%

100%

Kilde: Danmarks Statistik

Passagertal.dk

Du kan finde yderligere data om trafikken på jernbane og i offentlige busser på passagertal.dk

På passagertal.dk kan man i stationskataloget under jernbaner bl.a. se antallet af rejser pr. station.

Nedenstående eksempel viser data for Svendborg Station. Det fremgår bl.a., at den største rejserelation er Odense, og at der har været et fald i antal påstigere frem til 2021, hvorefter antallet steg i 2022. I figuren nederst til venstre fremgår antal indbyggere og arbejdspladser i hhv. 2023 og 2022 fordelt på afstand til stationen. Diagrammet nederst til højre viser antallet af de forskellige togoperatørers afgange fra stationen.

I Danmark kører vi nogenlunde lige så meget i tog som i de fleste af de europæiske lande, vi normalt sammenligner os med. Det ses dog, at togets andel af den samlede transport er større i sammenlignelige lande som Holland og Sverige, mens andelen er lavere i Finland og Norge, jf. figur 2.9.

 

Figur 2.9 Togets andel af det samlede transportarbejde i udvalgte europæiske lande i 2021.

Note: Data for 2022 var ikke tilgængelige på tidspunktet for rapportens udarbejdelse.

Kilde: Eurostat

2.3

Bustrafikkens udvikling

Bustrafikken har i mange år haft faldende påstigertal, og i 2020 og 2021 var påstigertallet særligt lavt pga. COVID-19. Fra 2021 til 2022 steg påstigertallet med 55,5 mio., hvilket svarer til en stigning på 30 %, jf. figur 2.3. Påstigertallet er dog stadig ca. 58 mio. lavere end i 2019 inden COVID-19.

Bussernes transportarbejde målt på personkilometer har fulgt nogenlunde samme udvikling som påstigertallet, jf. figur 2.4. Antallet af personkilometer steg således med 24 pct. fra 2021 til 2022.

 

Figur 2.3 Antal påstigere i mio. i den offentlige bustrafik, 2018-2022

Trafikselskab

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Movia

     197,8

     188,4

  119,6

  117,6

  147,0

25%

Fynbus

       14,3

       14,7

     9,5

      9,0

    11,4

26%

Sydtrafik

       15,4

       15,3

    10,0

      9,1

    12,4

37%

Midttrafik

       57,6

       56,2

    39,7

    35,4

    51,8

46%

NT (Nordjylland)

       29,8

       21,2

    12,7

    11,6

    15,7

36%

BAT (Bornholm)

         2,0

         1,8

      1,4

      1,1

      1,1

0%

I alt

     317,0

     298,0

  193,2

  184,1

  239,6

30%

Note: Sydtrafik og NT har skiftet opgørelsesmetode i hhv. 2018 og 2019, hvorfor tallene før og efter disse skift ikke kan sammenlignes.

Note: "I alt" er inkl. meget små passagertal for Ærø, Samsø og Fanø.

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Figur 2.4 Personkilometer i mio. i den offentlige bustrafik, 2018-2022

Trafikselskab

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Movia

 953,5

 921,6

 627,4

 608,6

 737,0

21%

Fynbus

 177,8

 226,5

 161,0

 139,4

 173,9

25%

Sydtrafik

 158,8

 150,7

 107,6

 113,2

 116,4

3%

Midttrafik

 546,5

 702,8

 508,6

 445,7

 583,5

31%

NT (Nordjylland)

 271,6

 219,2

 136,7

 125,0

 169,4

36%

BAT (Bornholm)

 21,7

 20,9

 15,8

 13,8

 14,0

1%

I alt

2.133,8

2.246,6

1.562,5

1.450,5

1.799,0

24%

Note: NT benytter en ny opgørelsesmetode fra 2019 (baseret på bl.a. registrerede rejsekortdata) for antal påstigere og rejser, hvorfor der er afvigelser ift. tallene for 2018.

Note: "I alt" er inkl. meget små påstigertal for Ærø, Samsø og Fanø.

Kilde: Trafikstyrelsen

Personkilometer: 1 person, som transporterer sig 1 kilometer.

Én person, som kører én kilometer, giver én personkilometer. Tre personer, der hver kører to kilometer, giver seks personkilometer.

Transportarbejde er udtryk for passagerernes rejseomfang, dvs. hvor mange kilometer passagererne tilbagelægger. Transportarbejde måles i personkilometer.

Omfanget af buskørslen kan måles i køreplantimer, der udtrykker, hvor meget busserne rent faktisk kører. Omfanget af køreplantimer har været nogenlunde konstant de seneste fem år, jf. figur 2.5. Dog var antallet af køreplantimer en smule højere i 2018 og 2019 end i perioden fra 2020 til 2022.

 

Figur 2.5 Køreplantimer i tusinder i den offentlige bustrafik, 2018-2022

Trafikselskab 

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Movia

4.259,5

 4.232,7

 4.084,2

 4.077,6

 4.119,0 

1%

Fynbus

 654,5

 641,0

 625,9

 630,2

 610,5

-3%

Sydtrafik

 842,6

 841,8

 833,7

 804,4

 814,0

1%

Midttrafik

1.938,9

 1.895,0

 1.854,6

 1.854,5

 1.847,3

0%

NT (Nordjylland)

 932,3

 914,1

 908,3

 913,7

 912,3

0%

BAT (Bornholm)

 89,0

 78,8

 80,9

 76,7

 78,7

3%

I alt

8.737,8

 8.625,1

 8.412,6

 8.384,5

 8.397,0

0%

Note: ”I alt” er inkl. meget få køreplantimer for Ærø, Samsø og Fanø.

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Antal personkilometer pr. køreplantime kan give et billede af produktiviteten i den offentlige buskørsel. Således er en højere produktivitet ensbetydende med, at der køres flere personkilometer pr. køreplantime. Produktiviteten steg fra 2018 til 2019, hvorefter den faldt drastisk i 2020 og i 2021. I 2022 steg produktiviteten igen, men var stadig langt under niveuaet i 2019, jf. figur 2.6.

 

Figur 2.6 Personkilometer pr. køreplantime i den offentlige bustrafik, 2018-2022, (2018=indeks 100)

Trafikselskab 

2018

2019

2020

2021

2022

Movia

 100,0

 97,3

68,6

66,7

 79,9

Fynbus

 100,0

 130,1

 94,7

 81,4

 104,9

Sydtrafik

 100,0

 95,0

 68,5

 74,7

 75,8

Midttrafik

 100,0

 131,6

 97,3

 85,3

 112,1

NT (Nordjylland)

 100,0

 82,3

 51,7

 47,0

 63,7

BAT (Bornholm)

 100,0

 109,1

 80,2

 73,9

 72,9

I alt

 100,0

 106,7

 76,1

 70,8

 87,7

Kilde: Trafikstyrelsen

3

Rejsekort

Brugen af rejsekortet steg markant fra 2021 til 2022.

Brugen af rejsekortet (ekskl. pendlerkort) steg fra 2018 til 2019, hvorefter det faldt i 2020 som følge af COVID-19. Fra 2020 til 2021 steg antallet af rejsekortrejser igen og særligt fra 2021 til 2022 var der en markant stigning, så antallet i 2022 er næsten på samme niveau som før COVID-19, jf. figur 3.1.

 

Figur 3.1 Rejsekortrejser i tusinder (ekskl. pendlerkort) fordelt efter rejsens geografi, 2018-2022

 

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Øst for

Storebælt

99.413

111.408

77.161

88.804

114.711

29%

Vest for

Storebælt

32.412

35.054

24.018

24.002

30.575

27%

Øst/vest

887

854

400

382

571

50%

I alt

132.713

147.316

101.579

113.188

145.857

29%

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Siden januar 2013 har det været muligt at opnå rabat ved at rejse regionalt uden for myldretiden (off-peak rabat) ved rejser foretaget på rejsekort. Off-peak rejser har i hele perioden 2018-2022 udgjort omkring 45 pct. af alle rejsekortrejser, jf. figur 3.2. Udviklingen i tilskuddet til off-peak rabatten kan ses i kapitel 5 (figur 5.5).

 

Figur 3.2 Rejsekortrejser i off-peak i tusinde fordelt efter rejsens geografi, 2018-2022

 

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Øst for Storebælt

 46.514

   52.808

   36.073

   42.216

   55.029

30%

Vest for Storebælt

 12.030

   13.313

     9.145

     8.762

   12.041

37%

I alt

 58.544

   66.121

   45.219

   50.978

   67.071

32%

Kilde: Trafikstyrelsen

Passagertal.dk

Du kan finde yderligere data om rejsekort på passagertal.dk

4

Billetpriser

Takststigningsloftet sikrer, at priserne i den kollektive trafik ikke stiger mere end pris-, løn- og omkostningsudviklingen i samfundet.

Siden 2008 har prisudviklingen skullet holde sig under et takststigningsloft. Trafikstyrelsen melder hvert forår et loft for årlige takststigninger ud. Takststigningsloftet for 2022 var 0,0 pct., jf. figur 4.1.

Takststigningsloftet er en procentsats, som den gennemsnitlige stigning i billetpriserne ikke må overstige. Trafikselskabernes og togoperatørernes takststigninger beregnes som et vægtet gennemsnit af stigningerne på de forskellige billettyper1. Dermed kan den stigning, som kunden oplever på én billettype (fx kontantbilletten), godt være højere end det udmeldte takststigningsloft.

Takststigningsloftet er fastsat som udvikling i et indeks, der er sammensat af:

  • nettoprisindekset, der vægtes med 20 pct.,
  • nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 pct.,
  • lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 pct. og
  • den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 pct.

 

Figur 4.1 Det udmeldte takststigningsloft i procent, 2018-2022

 

2018

2019

2020

2021

2022

Takststigningsloft

1,4

2,0

1,9

1,1

0,0

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Siden 2010 har takststigningsloftet været fleksibelt. Trafikselskaberne og togoperatørerne kan på den måde opspare en del af takststigningen, som kan bruges ved senere års prisjusteringer. Dermed kan en prisstigning det ene år overstige det udmeldte takststigningsloft, hvis man tidligere ikke har udnyttet den fulde prisstigning.

Takststigningen opgøres separat for hvert trafikselskab og for hver af togoperatørerne, jf. figur 4.2 og figur 4.3. Takstudviklingen kan være forskellig fra selskab til selskab.

 

Figur 4.2 Takststigninger i trafikselskaberne i procent, 2018-2022

Selskab

2018

2019

2020

2021

2022

Movia*

1,2

2,1

1,6

1,1

0,0

Nordjyllands Trafikselskab

1,4

1,7

1,9

1,1

0,0

Midttrafik

1,4

2,0

1,9

1,1

0,0

Sydtrafik

1,4

1,8

1,9

1,1

0,0

Fynbus

1,4

2,0

1,9

1,1

0,0

BAT

3,5

1,4

0,0

2,3

1,7

Vægtet Landsgennemsnit

1,3

2,0

1,7

1,1

0,0

* Fra og med 2017 har Movia, DSB (for rejser på Sjælland) og Metroselskabet fælles takstudvikling for rejser øst for Storebælt.

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Figur 4.3 Takststigninger i jernbanevirksomhederne i procent, 2018-2022

Togoperatør

2018

2019

2020

2021

2022

DSB

1,0

2,1

1,7

1,4

0,0

Arriva

1,4

2,0

1,9

1,1

0,0

DSB Øresund

0,0

2,7

0,0

0,0

0,0

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Takststigningsloftet og de udmøntede takststigninger kan variere en del fra år til år, jf. figur 4.4.

 

Figur 4.4 Årlige takststigninger samt takststigningsloft i procent, 2018-2022

Kilde: Trafikstyrelsen

4.1

Prisudvikling i forskellige sektorer

Danmarks Statistik offentliggør data vedr. forbrugerprisudviklingen for forskellige typer af kollektiv trafik, bilhold, flytrafik mv.

 

Figur 4.4 Prisudvikling i den kollektive trafik og for bilhold, 2018-2022 (2018 = indeks 100)

 

2018

2019

2020

2021

2022

Forbrugerprisindekset

100,0

100,8

101,2

103,1

111,0

  Kollektiv trafik

 

 

 

 

 

Personbefordring tog

100,0

101,3

103,1

104,5

104,6

Personbefordring metro

100,0

103,5

111,1

112,1

110,7

Personbefordring bus

100,0

102,0

103,1

103,8

104,2

  Bilhold

 

 

 

 

 

Køb af personbiler

100,0

100,1

100,0

102,4

111,8

Brændstof personbiler

100,0

100,4

90,8

105,7

136,3

Reparation af biler mv.

100,0

101,3

102,2

104,2

109,1

Kilde: Danmarks Statistik

 

Forbrugerprisindekset steg kraftigt fra 2021 til 2022. I perioden fra 2018 til 2022 steg prisen på brændstof til personbiler med 36,3 pct. Det samlede forbrugerprisindeks er steget med 11,0 pct. over hele perioden fra 2018 til 2022.

I perioden fra 2018 til 2022 er priserne på kollektiv trafik steget mindre end det generelle forbrugerprisindeks. Således steg prisen på personbefordring med bus og tog med hhv. 4,2 pct. og 4,6 pct. i perioden, mens prisen på personbefordring med metro steg med 10,7 pct. Den kollektive trafik oplevede ikke en kraftig stigning i priserne fra 2021 til 2022, primært fordi takststigningsloftet var 0,0 pct. i 2022.

5

Offentligt tilskud til kollektiv trafik

Staten, kommunerne og regionerne giver alle tilskud til den kollektive trafik. Der gives direkte tilskud til driften, tilskud til investeringer og tilskud til nedsættelser af prisen på en række billettyper. Staten udbetalte COVID-19 kompensation til trafikselskaberne i 2020, 2021 og januar-februar 2022.

5.1

Trafikselskabernes indtægter for offentlig buskørsel

Trafikselskaberne har traditionelt set to indtægtskilder i form af passagerindtægter og tilskud fra kommuner og regioner. I 2022 fik Trafikselskaberne desuden udbetalt COVID-19 kompensation fra staten for januar og februar samt et ekstraordinært statsligt tilskud i marts-december 2022. Det totale tilskud inkl. kompensation til den del af trafikselskabernes økonomi, som omhandler offentlig buskørsel, udgjorde 5,3 mia. kr. i 2022, jf. figur 5.1. Det er en lille stigning ift. 2021 og er generelt noget højere end i årene før COVID-19. Dette skyldes, at der, grundet COVID-19, har været færre passagerindtægter til at dække omkostningerne, som ikke er faldet tilsvarende.

 

Figur 5.1 Tilskud til trafikselskaberne for offentlig bustrafik i mio. kr. (løbende priser), 2018-2022

 

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling

2021-2022

Regionale tilskud

1.160

1.209

1.442

1.122

1.380

 

Kommunale tilskud

2.960

3.011

3.648

3.131

3.718

 

Statslige tilskud inkl. COVID-19 kompensation

 

 

 

977

202

 

I alt

4.120

4.219

5.090

5.230

5.300

1%

Note: For 2020 er COVID-19 kompensation til den offentlige bustrafik inkluderet i hhv. de regionale og de kommunale tilskud.

Kilde: Trafikstyrelsen

 

I 2022 udgjorde tilskud og kompensation ca. 66 pct. af trafikselskabernes samlede indtægter, jf. figur 5.2. Dette er en lidt mindre andel end i 2020 og 2021. Herudover giver staten tilskud via en række passagerrabatordninger (disse indgår dog under trafikselskabernes passagerindtægter).

Figur 5.2 Trafikselskabernes samlede indtægter 2019-2022 fordelt på passagerindtægter og tilskud (inkl. COVID-19 kompensation i 2020, 2021 og 2022)

Kilde: Trafikstyrelsen

5.2

Togtrafikkens indtægter

Staten (Transportministeriet) indgår kontrakter med DSB og Arriva, der begge kører tog på det statslige jernbanenet. I kontrakterne er fastsat den årlige betaling til de to operatører. Tilsvarende betaler regionerne driftstilskud til privatbanerne.

I 2022 blev der givet knap 4,5 mia. kr. i offentligt tilskud til togdriften i Danmark, jf. figur 5.3. De samlede tilskud til privatbanedrift steg hvert år i perioden 2018 til 2022. Det skyldes, at driften af nogle strækninger i Midt- og Nordjylland samt på Sjælland skiftede fra DSB til de lokale trafikselskaber og en strækning i Midtjylland skiftede fra Arriva til Midtjyske Jernbaner. Kontraktbetalingen til DSB faldt desuden fra 2020 til 2021 og igen fra 2021 til 2022. Arriva og DSB modtog ikke COVID-19 kompensation i 2022, mens statens COVID-19 kompensation til privatbanerne udgjorde 68,4 mio. kr. i 2022, hvor der alene blev udbetalt kompensation for januar-februar 2022.

 

Figur 5.3 Driftstilskud til togtrafikken i mio. kr. (løbende priser), 2018-2022

 

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

DSB

3.884

3.996

5.526

4.972

3.469

-30%

Arriva

224

224

321

267

184

-31%

Privatbanerne

542

642

741

758

811

7%

I alt

4.650

4.863

6.588

5.998

4.464

-26%

Note: Aarhus Letbane indgår sammen med privatbanerne fra 2019 og frem samt for den del af 2018, hvor den var i drift.

Note: COVID-19 kompensationen for DSB og Arriva er i Statsregnskabet for 2021 anført med et lavere beløb end det faktisk udbetalte af Transportministeriet. Tilskuddet er derfor opjusteret med differencen mellem disse.

Kilder: DSB og Arriva: Statsregnskabet. Privatbanerne: Trafikstyrelsen.

 

I 2022 udgjorde statens kontraktbetaling 39 pct. af DSB’s samlede indtægter, jf. figur 5.4. Statens kontraktbetaling udgjorde således en mindre andel af DSB’s samlede indtægter i 2022 end i årene 2019-2021.

Figur 5.4 DSB’s samlede indtægter 2019-2022 fordelt på passagerindtægter og kon-traktindtægter (inkl. COVID-19 kompensation i 2020, 2021 og 2022)

Kilde: DSB’s årsregnskab 2022

5.3

Tilskud til takstnedsættelser

Staten giver desuden tilskud til nedsættelse af prisen på en række billettyper, jf. figur 5.5. I 2022 gav staten tilskud på 787,3 mio. kr. til takstnedsættelser. Det var en stigning på 13 pct. ift. 2021. Stigningen skyldes primært en stigning i tilskuddet til off-peak rabat på rejsekort og ungdomskort, som begge er steget som følge af øget rejseaktivitet.

 

Figur 5.5 Tilskud til takstnedsættelser i mio. kr. (løbende priser) 2018-2022

 

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Off-peak

259,9

298,6

180,0

262,3

307,6

17%

Hævet aldersgrænse for børn

78,8

79,6

80,5

80,4

81,5

1%

Gratisgrænse for børn

51,7

52,2

52,8

52,7

53,4

1%

Ø-kort

9,2

9,3

9,4

9,4

9,5

1%

Tilskud til særlige rabatter*

121,0

122,1

123,4

123,2

125,8

2%

Ungdomskort

240,6

249,8

215,4

166,0

209,5

26%

I alt

761,2

811,6

661,5

694,0

787,3

13%

Note: * Tilskuddet er også inkluderet i driftstilskuddet til DSB i figur 5.3.

Kilde: Statsregnskabet

 

Off-peak

Tilskud til off-peak rabat ydes, når kunden rejser regionalt på rejsekort i tidsrummet mandag-fredag kl. 11-13 og kl. 18-07 samt lørdag, søndag og helligdage. Stigningen i tilskud til off-peak rabat skyldes blandt andet, at der generelt har været flere rejser i 2022 end i 2021.

 

Hævet aldersgrænse og gratisgrænse

Staten yder tilskud til rabatter til børn, der enten kan rejse til halv takst eller gratis i selskab med en voksen. Tilskuddet er blevet ydet siden 1997, hvor ordningen blev harmoniseret, så der blev ens regler i hele landet.

 

Ø-kort

Beboere med folkeregisteradresse på de små øer kan købe et ø-kort, der giver dem ret til rabat med færgen til fastlandet.

 

Tilskud til særlige rabatter

Ud over den almindelige kontraktbetaling får DSB og Arriva et tilskud med det formål at yde rabatter til unge, pensionister og handicappede.

 

Ungdomskort

Ungdomskortet kan købes af elever på videregående uddannelser eller ungdomsuddannelser samt øvrige unge i alderen 16-19 år. Der gælder forskellige priser for de enkelte grupper. Ordningen er aktivitetsbaseret, og tilskuddet er steget fra 2021 til 2022 grundet en stigning i antal solgte ungdomskort.

6

Fjernbuskørsel

Passagertallet i de private fjernbusser blev næsten halveret fra 2019 til 2021, men steg igen i 2022.

6.1

Ruter

Fjernbuskørsel i Danmark skal jf. lov om trafikselskaber være godkendt af Færdselsstyrelsen. Indtil 1. juli 2019 var kravet, at den pågældende busrute skulle strække sig over mere end to trafikselskabers områder, over mere end området for trafikselskabet på Sjælland eller over mere end Bornholms Regionskommunes område.

Siden den 1. juli 2019 er kravet forsimplet, så der blot skal være 75 km mellem passagerernes på- og afstigning. Betjeningskravet blev øget ved samme lejlighed, så fjernkørselsudbydere nu skal garantere mindst én returrejse dagligt 5 dage om ugen.

Fjernbusmarkedet er under fortsat forandring i et omfang der vil kunne påvirke passagertal og markedsandele. Det gælder både for de enkelte fjernbusoperatører og mellem fjernbusbranchen og de konkurrerende transportformer.

6.2

Operatører

Der er sket en lang række ændringer på fjernbusmarkedet de seneste år. I hele eller dele af 2022 kørte følgende operatører fjernbusser internt i Danmark:

  • Flixbus (flere ruter)
  • KombardoExpressen (flere ruter)
  • Gråhundbus (København-Bornholm)
  • Vikingbus/Rute 700
  • Madsens Bustrafik
  • Top Tourist
  • Thinggaard Express (Rute 980)
  • Johns turist- og minibus (Rute 800)
  • Berlinexpressen

6.3

Passagerer i fjernbusserne

Det samlede passagertal i fjernbusserne var nogenlunde stabil omkring 2 mio. i 2018 og 2019, mens antallet faldt til 1,1 mio. passagerer i 2020 grundet COVID-19, jf. figur. 6.1. I 2021 var passagertallet faldet yderligere til lidt under 1 mio, mens der i 2022 har været en stigning i passagertallet til 1,4 mio.

Figur 6.1 Passagertal i mio. i fjernbusserne, 2018-2022

Kilde: Trafikstyrelsen

6.4

Kompensation

Fjernbusvognmændene har mulighed for at opnå kompensation for at yde rabatter til børn, studerende og pensionister. Til og med 2018 har fjernbusvognmændene kunne modtage kompensation for alle rejserelationer. Fra 2019 blev ordningen begrænset til kun at gælde rejser til eller fra et yderområde. Kompensationen administreres af Trafikstyrelsen, og operatøren skal indgå en kontrakt med Trafikstyrelsen for at opnå kompensationen.

Tilskuddet var i 2022 på 1,8 mio. kr., hvilket er lidt større end tilskuddet i 2021 på 1,6 mio. kr. I 2022 var der 2 operatører, som havde indgået kontrakt med Trafikstyrelsen.

7

Tilgængelighed

Svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt svagsynede på 18 år og derover har adgang til forskellige ordninger, der sikrer, at de også har mulighed for at benytte kollektiv trafik.

7.1

Den individuelle handicapkørsel

Som svært bevægelseshæmmet, blind eller stærkt svagsynet har man adgang til at benytte den individuelle handicapkørsel i stedet for den almindelige kollektive trafik. Borgeren visiteres af kommunen.

Kørslen udføres af trafikselskaberne, jf. lov om trafikselskaber, § 11. Den individuelle handicapkørsel er et supplement til den kollektive trafik for svært bevægelseshæmmede, blinde og stærkt svagsynede.

Den visiterede har ret til mindst 104 enkeltture om året.

Den visiterede borger betaler selv en del af billetprisen. Det fremgår af lov om trafikselskaber, at egenbetalingen for turen ikke må være ”væsentlig højere” end prisen for at benytte øvrig kollektiv trafik.

Antallet af rejser med handicapkørsel har ligget på samme niveau i 2021 og 2022, mens det steg med 25 pct. fra 2020 til 2021. Antallet af rejser er dog stadig under niveauet for 2019. Passagerfinansieringsgraden var gennemsnitligt 17 pct. i 2022, jf. figur 7.1.

 

Figur 7.1 Nøgletal for individuel handicapkørsel, regnskab 2022

  2018 2019 2020 2021 2022 Udvikling 2021-2022
Antal rejser i alt 1.228.488 1.358.554 960.860 1.199.229 1.192.403 -1%
Visiterede ultimo året 60.733 65.103 65.094 66.143 69.321 5%
Gns. antal rejser pr. visiteret 20 21 15 18 17 -5%
Offentligt tilskud pr. rejse (kr.) 217 214 259 240 310 29%
Offentligt tilskud pr. visiteret pr. år (kr.) 4.387 4.474 3.817 4.354 5.336 23%
Passagerfinansieringsgrad 18% 19% 17% 18% 17%  

Kilde: Trafikstyrelsen

7.2

Tilgængelighed i togtrafikken

DSB og Arriva

Personer med et handicap, som er i besiddelse af et legitimationskort (Ledsagekort Danmark eller Medlemskort fra Dansk Blindesamfund eller Synscenter Refsnæs) kan medbringe en ledsager på rejsen. Ledsageren skal ikke have et legitimationskort. Begge rejser udbydes til ca. halv pris, således at der samlet betales for en billet.

Hvis en person med et handicap har brug for hjælp til rejsen, kan der bestilles assistance på de fleste stationer. Assistancen skal bestilles mindst 12 timer før rejsen.

8

Flextur

Anvendelsen af Flextur steg med knap 18 pct. fra 2021 til 2022.

Flextur er et kollektivt trafikprodukt udviklet af trafikselskaberne. Alle trafikselskaber tilbyder Flextur, men ikke alle kommuner er med i ordningen. Flextur er et tilbud til alle borgere om at blive kørt fra adresse til adresse mod egenbetaling, som er højere end den almindelige takst.

Det er den enkelte kommune, der beslutter, om borgerne i kommunen skal have adgang til Flextur samt beslutter serviceniveau og takst inden for de rammer, der gives af trafikselskabets koncept for Flextur. Langt de fleste kommuner tilbyder Flextur. Det er primært kommunerne i hovedstadsområdet, som ikke tilbyder ordningen.

Flextur er kendetegnet ved:

  • At kørslen foregår fra adresse til adresse.
  • At kunden skal acceptere et tidsvindue for afhentning og/eller afsætning.
  • At kørslen kan indebære omvejskørsel og kørsel sammen med andre.
  • At kørslen skal bestilles mindst to timer i forvejen.
  • At takstsystemet og dermed egenbetalingen består af en minimumsbetaling for typisk 5 km og en efterfølgende betaling pr. km
  • At de enkelte kommuner selv kan vælge, hvorvidt de vil tilbyde flexture i deres kommune.
  • At flexture bliver planlagt sammen med de lovpligtige og valgfri visiterede kørselsordninger i Flextrafik.

Trafikselskabet beslutter selv, i hvilket tidsrum Flextur udbydes. Det er som regel ikke muligt at benytte Flextur om natten.

Det samlede antal Flexture steg med ca. 18 pct. fra 2021 til 2022, og antallet nærmer sig nu niveauet i 2019, jf. figur 8.1.

 

Figur 8.1 Antal rejser pr. år med flextur inkl. plustur, 2018-2022

 

2018

2019

2020

2021

2022

Udvikling 2021-2022

Antal rejser

967.890

977.721

657.857

780.700

918.056

18%

Kilde: Trafikstyrelsen

9

Miljø

Den kollektive trafik bliver mere miljøvenlig i takt med de kommende års udskiftning af tog og busser.

Den kollektive trafik vil blive mere miljøvenlig i takt med udfasningen af dieseltog og dieselbusser til fordel for eltog og elbusser samt andre mere miljøvenlige busser.

Energiforbruget i den kollektive trafik udgør kun en meget lille del - ca. 6 pct. - af transportens samlede energiforbrug i Danmark2. Denne andel har været nogenlunde konstant siden 2019.

 

Fremtidens tog er elektriske

Diesel udgør i dag fortsat størstedelen – ca. 64 pct. - af persontogenes energiforbrug, jf. figur 9.1.

Det skyldes, at kun en mindre del af det danske jernbanenet er elektrificeret. I takt med de planlagte elektrificeringer af jernbanens hovedstrækninger, forventes el i 2030 at udgøre ca. 80 pct. af persontogenes samlede energiforbrug. Dermed bliver det muligt at mindske CO2-udslippet fra togdriften betydeligt.

Størstedelen af DSB’s nuværende fjern- og regionaltog står over for en udskiftning frem mod 2030, og skal erstattes af nye og hurtigere eltog for at få fuldt udbytte af den forbedrede infrastruktur. Under overskriften ”Fremtidens Tog” står DSB dermed over for betydelige investeringer i nyt eltogmateriel.

Aftale om Infrastrukturplan 2035 indeholder en økonomisk ramme til etablering af den nødvendige ladeinfrastruktur til batteritogsdrift på de øvrige ikke elektrificerede strækninger. Således kan elektrificering af disse strækninger ske ved udrulning af batteritogsdrift. Derfor er det forventningen, at kørsel med dieseltog udfases yderligere fra 2030 og frem.

Figur 9.1 Energiforbruget til persontog i Danmark fordelt på diesel og el, 2015, 2022 og 2030 (forventet)

Kilde: Trafikstyrelsen og Energistyrelsen

Mange busser forventes udskiftet i de kommende år

I 2022 var størstedelen af busserne fortsat dieselbusser. Samlet set havde trafikselskaberne ca. 3.200 busser, heraf var ca. 2.300 traditionelle dieselbusser. Sammenlignes 2022 med 2021, er der ca. 200 færre dieselbusser i 2022, da de er blevet omstillet til mere miljøvenlige busser. Den største omstilling sker til el, hvor der er næsten 400 flere elbusser i 2022 end i 2021. Dette ses i figur 9.2. 

Figur 9.2 Bussernes drivmiddel i 2018-2022

Kilde: Trafikstyrelsen

Alle trafikselskaber har planer om at indsætte flere miljøvenlige busser de kommende år. Udskiftning af busflåden sker typisk i forbindelse med udbud af buslinjer, hvor det er muligt at stille krav til bl.a. bussernes miljøpåvirkning. I de nærmeste år (2024-2026) forventer trafikselskaberne at udbyde knap 1.500 busser, svarende til ca. 45 % af al buskørsel i landet. Der er derfor også på kort sigt gode muligheder for at påvirke bustrafikken i en mere miljøvenlig retning. Trafikselskaberne opererer med lange kontraktperioder. Hvis de eksisterende kontrakter forkortes – fx for at fremskynde grøn omstilling – vil det betyde højere omkostninger. Det er mest omkostningseffektivt at omstille grønt i forbindelse med nye udbud.

10

COVID-19 kompensation

I aftale om kommunernes økonomi af 8. juni 2022 fremgår det, at regeringen, KL og Danske Regioner har indgået aftale om at udbetale kompensation til de regionale trafikselskaber for merudgifter og mindreindtægter, som følge af COVID-19 i januar og februar 2022.

Aftalen betød, at staten påtog sig at kompensere for de nettomerudgifter og de mindreindtægter, som de regionale trafikselskaber havde som følge af COVID-19 i januar og februar 2022. Der blev bl.a. kompenseret for mindreindtægter fra billetter ift. det budgetterede, samt for merudgifter til eksempelvis indsættelse af ekstrakapacitet, værnemidler og rengøring som følge af COVID-19. Kompensationen omfattede alle trafikselskabernes områder som bus, privatbaner og flextrafik.

Der er ikke udbetalt kompensation til DSB, Arriva og Metroselskabet i 2022.

De regionale trafikselskaber, som er omfattet af aftalen, er Movia, Midttrafik, Fynbus, NT, Sydtrafik og BAT. De tre ø-kommuner Fanø, Samsø og Ærø havde ikke nettomerudgifter som følge af COVID-19 i januar og februar 2022. Den samlede opgjorte COVID-19 kompensation til de regionale trafikselskaber er opgjort til 170,4 mio. kr. for januar-februar 2022 til de regionale trafikselskaber jf. nedenstående figur.

 

Figur 10.1 COVID-19 kompensation til trafikselskaber i 1.000 kr., januar-februar 2022

Trafikselskab Udbetalt beløb (1.000 kr.)
Movia 81.710
Midttrafik 44.518
Fynbus 8.524
NT (Nordjylland 21.551
Sydtrafik 13.392
BAT (Bornholm) 688
I alt 170.383

Kilde: Trafikstyrelsen

 

I afsnit 5.1 fremgår det, at det statslige tilskud inkl. COVID-19 kompensation udgjorde 202 mio. kr. i 2022. Dette beløb omhandler udelukkende tilskud til den offentlige buskørsel og således ikke privatbaner og flextrafik. I de 202 mio. kr. indgår også et ekstraordinært statsligt tilskud til trafikselskaberne for perioden marts-december 2022, hvor de 170,4 mio. kr. i ovenstående tabel alene omhandler COVID-19 kompensation.

11

Bilag 1 Den kollektive trafik i tal

Nøgletal for togtrafikken

Tabel 1. Antal påstigere i togtrafikken 2010-2022 (mio. påstigere)

mio. passagerer

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Øst for Storebælt

40,6

38,4

38,9

38,8

39,4

41,8

40,6

41,5

41,8

41,4

23,6

23,9

34,0

Vest for Storebælt

21,1

21,8

22,4

23,9

23,0

22,1

22,2

20,1

19,6

19,3

14,1

13,6

17,3

Øst-Vestdanmark

8,4

8,5

8,8

8,8

8,6

8,3

8,0

8,0

7,6

7,8

5,2

5,8

8,2

Over Øresund

10,3

10,7

11,1

11,5

11,4

12,1

11,9

11,9

12,4

12,8

5,1

6,0

12,9

Anden international trafik   

0,9

0,8

0,9

0,9

1,0

1,0

0,8

0,7

0,7

0,8

0,3

0,5

1,1

Total fjern- og regional

81,3

80,2

82,0

84,0

83,4

85,2

83,4

82,3

82,1

82,0

48,3

49,7

73,5

S-tog

93,0

103,4

106,1

109,2

112,0

114,1

116,3

112,3

111,1

111,9

76,3

74,2

98,5

Metro

52,5

54,2

54,3

55,4

55,9

57,2

60,9

63,5

64,7

78,9

63,7

73,4

107,9

Letbane

0

0

0

0

0

0

0

0,1

3,3

4,8

3,6

4,0

8,8

Privatbaner

11,2

12,1

12,1

12,7

12,9

12,9

11,7

12,0

12,2

12,7

9,3

10,2

12,8

Total lokale baner

156,7

169,7

172,5

177,3

180,8

184,3

188,9

187,8

191,3

208,3

152,9

161,7

228,0

Total alle baner

238,0

249,9

254,6

261,3

264,2

269,5

272,3

270,1

273,3

290,3

201,2

211,4

301,6

Note: Anden international trafik er trafikken til Tyskland og videre ud i Europa.
Kilde: Danmarks Statistik

 

Tabel 2. Antal påstigere i togtrafikken 2010-2022 (2010=indeks 100, 2018=indeks 100 for letbane)

mio. passagerer - indeks

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Øst for Storebælt

100

94

96

96

97

103

100

102

103

102

58

59

84

Vest for Storebælt

100

104

106

114

109

105

105

96

93

92

67

65

82

Øst-Vestdanmark

100

101

105

104

103

99

95

95

91

93

61

69

98

Over Øresund

100

104

107

112

111

117

115

115

120

124

49

58

125

Anden international trafik   

100

94

101

101

109

113

91

84

81

87

36

56

127

Total fjern- og regional

100

99

101

103

103

105

103

101

101

101

59

61

90

S-tog

100

111

114

117

120

123

125

121

119

120

82

80

106

Metro

100

103

103

106

106

109

116

121

123

150

121

140

206

Letbane

…

…

…

…

…

…

…

…

100

145

109

121

266

Privatbaner

100

108

108

113

116

116

105

107

109

113

83

91

115

Total lokale baner

100

108

110

113

115

118

121

120

122

133

98

103

146

Total alle baner

100

105

107

110

111

113

114

113

115

122

85

89

127

Note: Anden international trafik er trafikken til Tyskland og videre ud i Europa.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Nøgletal for togtrafikken

Tabel 1. Antal påstigere i togtrafikken 2010-2022 (mio. påstigere)

mio. passagerer

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Øst for Storebælt

40,6

38,4

38,9

38,8

39,4

41,8

40,6

41,5

41,8

41,4

23,6

23,9

34,0

Vest for Storebælt

21,1

21,8

22,4

23,9

23,0

22,1

22,2

20,1

19,6

19,3

14,1

13,6

17,3

Øst-Vestdanmark

8,4

8,5

8,8

8,8

8,6

8,3

8,0

8,0

7,6

7,8

5,2

5,8

8,2

Over Øresund

10,3

10,7

11,1

11,5

11,4

12,1

11,9

11,9

12,4

12,8

5,1

6,0

12,9

Anden international trafik   

0,9

0,8

0,9

0,9

1,0

1,0

0,8

0,7

0,7

0,8

0,3

0,5

1,1

Total fjern- og regional

81,3

80,2

82,0

84,0

83,4

85,2

83,4

82,3

82,1

82,0

48,3

49,7

73,5

S-tog

93,0

103,4

106,1

109,2

112,0

114,1

116,3

112,3

111,1

111,9

76,3

74,2

98,5

Metro

52,5

54,2

54,3

55,4

55,9

57,2

60,9

63,5

64,7

78,9

63,7

73,4

107,9

Letbane

0

0

0

0

0

0

0

0,1

3,3

4,8

3,6

4,0

8,8

Privatbaner

11,2

12,1

12,1

12,7

12,9

12,9

11,7

12,0

12,2

12,7

9,3

10,2

12,8

Total lokale baner

156,7

169,7

172,5

177,3

180,8

184,3

188,9

187,8

191,3

208,3

152,9

161,7

228,0

Total alle baner

238,0

249,9

254,6

261,3

264,2

269,5

272,3

270,1

273,3

290,3

201,2

211,4

301,6

Note: Anden international trafik er trafikken til Tyskland og videre ud i Europa.
Kilde: Danmarks Statistik

 

Tabel 2. Antal påstigere i togtrafikken 2010-2022 (2010=indeks 100, 2018=indeks 100 for letbane)

mio. passagerer - indeks

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Øst for Storebælt

100

94

96

96

97

103

100

102

103

102

58

59

84

Vest for Storebælt

100

104

106

114

109

105

105

96

93

92

67

65

82

Øst-Vestdanmark

100

101

105

104

103

99

95

95

91

93

61

69

98

Over Øresund

100

104

107

112

111

117

115

115

120

124

49

58

125

Anden international trafik   

100

94

101

101

109

113

91

84

81

87

36

56

127

Total fjern- og regional

100

99

101

103

103

105

103

101

101

101

59

61

90

S-tog

100

111

114

117

120

123

125

121

119

120

82

80

106

Metro

100

103

103

106

106

109

116

121

123

150

121

140

206

Letbane

…

…

…

…

…

…

…

…

100

145

109

121

266

Privatbaner

100

108

108

113

116

116

105

107

109

113

83

91

115

Total lokale baner

100

108

110

113

115

118

121

120

122

133

98

103

146

Total alle baner

100

105

107

110

111

113

114

113

115

122

85

89

127

Note: Anden international trafik er trafikken til Tyskland og videre ud i Europa.

Kilde: Danmarks Statistik

 

Tabel 3. Personkilometer i togtrafikken 2010-2022 (mio. personkm)

mio. personkm

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Øst for Storebælt

1.424

1.435

1.465

1.450

1.462

1.526

1.491

1.480

1.479

1.428

846

885

1.164

Vest for Storebælt

1.196

1.179

1.207

1.252

1.207

1.184

1.165

1.132

1.033

1.057

762

733

933

Øst-Vestdanmark

2.039

1.963

2.003

1.965

1.928

1.821

1.745

1.787

1.705

1.691

1.082

1.259

1.781

Over Øresund

214

226

232

242

239

250

238

238

315

319

127

138

310

Anden international trafik   

164

122

134

138

136

157

118

104

104

114

45

76

177

Total fjern- og regional

5.037

4.925

5.041

5.047

4.972

4.938

4.757

4.741

4.636

4.609

2.862

3.091

4.365

S-tog

1.108

1.231

1.265

1.285

1.319

1.344

1.362

1.320

1.303

1.304

893

874

1.182

Metro

239

278

274

284

295

302

321

342

352

400

288

331

482

Letbane

0

0

0

0

0

0

0

0

14

51

35

39

71

Privatbaner

193

210

210

219

210

225

206

220

242

261

185

216

276

Total lokale baner

1.540

1.719

1.749

1.788

1.824

1.871

1.889

1.882

1.911

2.016

1.401

1.460

2.011

Total alle baner

6.577

6.644

6.790

6.835

6.796

6.809

6.646

6.623

6.547

6.625

4.263

4.551

6.376

Note: Anden international trafik er trafikken til Tyskland og videre ud i Europa.
Kilde: Danmarks Statistik

 

Tabel 4. Personkilometer i togtrafikken 2010-2022 (2010=indeks 100, 2018=indeks 100 for letbane)

mio. personkm

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Øst for Storebælt

100

101

103

102

103

107

105

104

104

100

59

62

82

Vest for Storebælt

100

99

101

105

101

99

97

95

86

88

64

61

78

Øst-Vestdanmark

100

96

98

96

95

89

86

88

84

83

53

62

87

Over Øresund

100

106

108

113

112

117

111

111

147

149

59

64

145

Anden international trafik   

100

74

82

84

83

96

72

63

63

70

27

46

108

Total fjern- og regional

100

98

100

100

99

98

94

94

92

92

57

61

87

S-tog

100

111

114

116

119

121

123

119

118

118

81

79

107

Metro

100

116

115

119

123

126

134

143

147

167

121

138

202

Letbane

…

…

…

…

…

…

…

…

100

364

250

279

507

Privatbaner

100

109

109

113

109

117

107

114

125

135

96

112

143

Total lokale baner

100

112

114

116

118

121

123

122

124

131

91

95

131

Total alle baner

100

101

103

104

103

104

101

101

100

101

65

69

97

Note: Anden international trafik er trafikken til Tyskland og videre ud i Europa.
Kilde: Danmarks Statistik

 

Nøgletal for den offentlige buskørsel (ikke fjernbuskørsel)

Tabel 5. Udvikling i køreplantimer og påstigere for alle trafikselskaber, 2010-2022

 

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Køreplantimer (1.000)

9.294

9.068

 8.874

8.837

8.781

8.695

8.836

8.771

8.738

8.625

8.413

8.384

8.397

Påstigere (mio.)

357

351

354

352

347

346

339

331

317

298

193

184

240

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Tabel 6. Udvikling i køreplantimer og påstigere for alle trafikselskaber 2010-2022 (2010=indeks 100)

 

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Køreplantimer (1.000)

    100

       98

       95

       95

      94

       94

      95

       94

      94

      93

       91

       90

      90

Påstigere (mio.)

     100

      98

       99

       99

       97

       97

       95

       93

       89

       83

       54

      52

       67

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Tabel 7. Udvikling i køreplantimer og påstigere fordelt på trafikselskaber 2010-2022 (2010=indeks 100)

Trafikselskab

  

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Movia

Køreplantimer

100

98

95

95

96

98

95

94

94

93

91

90

91

Påstigere

100

101

102

104

103

104

100

99

97

93

57

56

70

FynBus

Køreplantimer

100

83

81

81

81

85

89

86

87

85

90

91

88

Påstigere

100

93

99

103

104

105

99

89

81

84

54

51

64

Sydtrafik

Køreplantimer

100

96

95

93

89

89

90

91

91

91

91

88

89

Påstigere

100

103

97

94

89

88

91

91

67

66

43

39

54

Midttrafik

Køreplantimer

100

97

95

96

95

94

94

93

89

88

86

86

86

Påstigere

100

103

103

94

91

93

89

82

78

76

51

45

66

Nordjyllands Trafikselskab

Køreplantimer

100

100

102

100

98

97

98

100

100

98

96

97

97

Påstigere

100

104

108

109

108

109

110

111

111

79

46

42

58

BAT (Bornholm)

Køreplantimer

100

120

118

115

113

112

113

116

116

107

103

98

100

Påstigere

100

85

87

89

102

100

105

105

105

95

79

64

64

I alt

Køreplantimer

100

97

95

94

94

95

94

94

93

92

90

90

90

Påstigere

100

101

102

101

100

100

97

95

92

86

54

51

67

Note: Sydtrafik har ændret opgørelsesmetode for passagertal og rejser fra 2018.

Note: Nordjyllands Trafikselskab har ændret opgørelsesmetode fra 2019.

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Tabel 8. Udvikling i udgifter, passagerindtægter og tilskud for alle trafikselskaber 2010-2022

 

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Udgifter (mio. kr.)

6.660

6.848

6.992

7.097

7.242

7.147

7.260

7.256

7.395

7.387

7.315

7.510

8.059

Passagerindtægter (mio. kr.)

3.010

3.014

3.103

3.227

3.264

3.159

3.301

3.331

3.278

3.168

2.227

2.288

2.760

Tilskud (mio. kr.)

3.650

3.834

3.889

3.871

3.979

4.007

3.959

3.955

4.120

4.219

5.090

5.230

5.300

Passagerfinansieringsgrad

45%

44%

44%

45%

45%

44%

45%

46%

44%

43%

30%

30%

34%

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Nøgletal for den individuelle handicapkørsel

Trafikselskaberne indberetter årligt data for individuel handicapkørsel til Trafikstyrelsen.

Tabel 9. Nøgletal for individuel handicapkørsel for alle trafikselskaber 2010-2022

 

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Passager-

finansieringsgrad

16%

16%

18%

19%

20%

20%

21%

21%

18%

19%

17%

18%

17%

Antal visiterede

48.179

50.102

50.512

49.970

51.856

60.432

61.582

61.855

60.733

65.103

65.094

66.143

69.321

Antal rejser (tusinde)

843

904

854

871

901

893

978

989

1.227

1.359

961

1.199

1.192

Gns. antal ture

pr.  visiteret

17,5

18,0

16,9

17,4

17,4

14,8

15,9

16,0

20,2

20,9

14,8

18,1

17,2

Gennemsnitlig

turlængde (km)

12,9

12,1

12,9

12,6

12,3

12,4

12,2

12,3

10,9

10,8

11,0

11,2

12,7

Persontransportarbejde (1000 personkm)

10.915

10.945

11.053

10.971

11.122

11.042

11.919

12.195

13.430

14.717

10.573

13.414

15.095

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Tabel 10. Nøgletal for individuel handicapkørsel for alle trafikselskaber 2010-2022 (2010=indeks 100)

 

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Passager-

finansieringsgrad

100

100

113

119

125

125

131

131

113

119

109

114

103

Antal visiterede

100

104

105

104

108

125

128

128

126

135

135

137

144

Antal rejser (1000)

100

107

101

103

107

106

116

117

146

161

114

142

141

Gns. antal ture

pr. visiteret

100

103

97

100

99

84

91

91

115

119

84

104

98

Gennemsnitlig  

turlængde (km)

100

94

100

97

95

95

94

95

84

83

85

86

98

Persontransportarbejde (1000 personkm)

100

100

101

101

102

101

109

112

123

135

97

123

138

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Takster og takstudvikling

Tabel 11. Trafikselskabernes procentvise takstudvikling 2010-2022

 

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

Movia

2,9

1,9

3,0

3,2

1,3

1,3

2,0

0,5

1,2

2,1

1,6

1,1

0,0

Fynbus

3,0

1,8

3,1

3,3

1,5

0,6

1,2

-0,5

1,4

2,0

1,9

1,1

0,0

Sydtrafik

4,0

0,0

3,8

2,7

1,8

1,4

0,0

0,7

1,4

1,8

1,9

1,1

0,0

Midttrafik

3,1

1,7

3,1

3,5

1,3

0,0

1,9

0,0

1,4

2,0

1,9

1,1

0,0

Nordjyllands Trafikselskab

3,9

0,0

4,0

3,6

1,2

-0,2

1,7

0,0

1,4

1,7

1,9

1,1

0,0

BAT (Bornholm)

3,1

0,0

2,2

2,4

3,6

0,8

0,0

0,0

3,5

1,4

0,0

2,3

1,7

Vægtet landsgennemsnit

3,1

1,5

3,2

3,2

1,3

0,9

1,7

0,3

1,3

2,0

1,7

1,1

0,0

Takststigningsloft

4,8

0,0

3,1

3,5

1,3

0,6

1,3

0,0

1,4

2,0

1,9

1,1

0,0

* Det vægtede landsgennemsnit for takstudviklingen er beregnet på baggrund af trafikselskabernes indberettede regnskabs- og budgettal for passagerindtægter. Vægtningen er baseret på trafikselskabernes passagerindtægter.

Kilde: Trafikstyrelsen

 

Tabel 12. Jernbanevirksomhedernes procentvise takstudvikling 2010-2022

 

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

DSB

3,0

1,8

3,4

2,8

1,0

0,7

2,2

0,2

1,0

2,1

1,7

1,4

0.0

Arriva

3,0

1,8

3,1

4,2

2,6

0,9

2,3

0,0

1,4

2,0

1,9

1,1

0.0

DSB Øresund

3,0

1,8

3,1

3,5

1,3

0,6

0,3

0,2

0,0

2,7

0,0

0,0

0.0

Takststigningsloft

4,8

0,0

3,1

3,5

1,3

0,6

1,3

0,0

1,4

2,0

1,9

1,1

0,0

Kilde: Trafikstyrelsen