Dronecertifikat

Når du erhverver dig en drone, skal du i de fleste tilfælde tage et dronecertifikat. Der findes to typer af dronecertifikater: Et for teoretisk viden i kategorien A1/A3 og et kompetencecertifikat i kategorien A2. Hvilket certifikat du skal tage, afhænger af din drones vægtklasse, og hvorvidt din drone har et c-mærke. På denne side kan du finde mere information om, hvilket certifikat, som du skal tage.

Video

Se denne video for at forstå processen for erhvervelse af det korrekte dronecertifikat

Hvilket certifikat skal du tage?

Tag guiden og find ud af hvilket certifikat du skal tage for din drone.

Er din drone C-mærket?

C-mærket

Hvis der på din drone er et mærke som vist ovenfor med et tal fra 0-6, er den C-mærket. Hvis ikke, skal den følge nye og mere restriktive regler.

 

Læs mere om forskellen på Legacy og C-mærkede droner i vores FAQ

Overblik

Regler for certifikatkategorierne

Du kan også danne dig et overblik over reglerne for de forskellige kategorier i nedenstående skema:

Dronecertifikat

Dronetype

Område

Kompetence

Intet dronecertifikat

C0-mærket drone (op til 249 gram)

  • Flyvning over uvedkommende personer tilladt
  • Ingen flyvning over personforsamling
  • Læs brugermanual

Uden C-mærke

  • Op til 249 gram
  • Maks hastighed 19 m/s

A1

C1-mærket drone (250 - 899 gram)

  • Ingen tilsigtet flyvning over uvedkommende personer
  • Ingen flyvning over personforsamlinger

A2

C2-mærket drone (900 gram - 3,99 kg)

  • Mindst 20 meter horisontalt fra uvedkommende personer
  • Mindst 5 meter horisontalt fra uvedkommende personer ved flyvning langsommere end 3 m/s
  • Ingen flyvning over personforsamlinger
  • 1:1 reglen

A3

C0, C1, C2, C3 eller C4-mærket drone

  • Mindst 150 meter horisontalt fra områder, der bruges til beboelse, erhverv eller rekreative formål
  • Ingen uvedkommende personer inden for operationsområdet
  • Ingen flyvning over personforsamlinger
  • Afbryd operationen hvis uvedkommende bevæger sig inden for operationsområdet (dog senest ved 30 meter horisontalt)
  • 1:1 reglen

Uden C-mærke: (250 gram – 25 kg)

 

 

1:1 reglen

Flyvehøjde = Sikkerhedsafstand til uinvolverede personer

Regelgrundlag:

EU Forordningerne 2019/945 og 2019/947

Bekendtgørelse nr. 1649 af 12/12/2023

Vejledninger

Her tager du dit dronecertifikat

Dronecertifikater erhverves ved beståelse af online-teoriprøve for det teoretiske certifikat A1/A3 og kompetencecertifikatet A2 efter gennemført selvtræning.

Teoriprøve i underkategori A2 kan først gennemføres efter opnåelse af teoretisk certifikat i underkategori A1/A3 og gennemført selvtræning.

 

Forud for teoriprøverne for både A1/A3 samt A2 vil der blive opkrævet et gebyr. Efter betalingen er gennemført, får du 3 forsøg til at bestå prøven. Gebyret trækkes, uanset om du består eller ej. Gebyrer fremgår af gældende gebyrbekendtgørelse - læs mere om gebyret her (link).

Kompetencecertifikatet i A2-kategorien skal tages under fysisk fremmøde hos en enhed, der er anerkendt af Trafikstyrelsen. De anerkendte prøveenheder vil udover vores gebyr også kunne opkræve betaling for afholdelse af eksamen.

Relevante links

Links til droneoperatør

Link til lovside

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere?