Registrering som droneoperatør

Hvis du flyver med drone i Danmark, skal du registreres som droneoperatører. På denne side kan du læse mere om, hvordan du registrerer dig som privat droneoperatør.

Video

Kom godt i gang med at registrere dig som droneoperatør

Hvornår skal du registrere dig?

Alle der ejer en drone skal som udgangspunkt registrere sig hos Trafikstyrelsen. Som droneoperatør er du ansvarlig for have den rette uddannelse, at dronen er forsikret, og at den vedligeholdes efter forskrifterne. Du skal kun registrere dig én gang – også selvom du har flere droner.

Du skal registrere dig som droneoperatør

  • Hvis dronen vejer 250 g og op til 25 kg
  • Hvis dronen vejer under 250 g og har en sensor, såsom et kamera, Lidar sensor, termisk sensor mm.

Du skal ikke registrere dig som droneoperatør

  • Hvis dronen vejer under 250g og ikke har en sensor.
  • Hvis dronen er bragt på markedet som en legetøjsdrone - også selvom dronen har sensor.

Sådan registrerer du dig som droneoperatør

Processen for registrering som droneoperatør

  • Inden du går i gang med registreringen, skal du have tegnet en forsikring med policenummer. Læs mere om forsikring
  • Tryk på linket til at registrerer dig som droneoperatør.
  • Log på på med dit personlige MitID/NemID.
  • Når du har registreret dig som droneoperatør, modtager du en kvittering for registreringen i Digital Post/E-boks/Mit.dk.
  • Modtager du ikke Digital Post, skal du angive den ønskede adresse for modtagelse af operatørregistreringsnummeret fysisk. Der kan gå op til 30 dage, før du modtager det fysiske brev.
  • I kvitteringsbrevet vil du få oplyst et registreringsnummeret, samt en sikkerhedskode.
  • Efterfølgende skal du påsætte dit registreringsnummer på alle de droner, som du ejer. Læs mere

Hvis du ansøger som privat person eller på vegne af et barn (under 15 år), skal du anvende dette link

Registrering af droneoperatør som privatperson (NemID/MitID)

Påsæt registreringsnummeret på dronerne

Når du har registreret dig, vil du få tildelt et unikt droneoperatørnummer, som skal påføres alle de droner, som du flyver med. Hvis din drone er mærket med dit dronecertifikatnummer, skal dette udskiftes. Certifikatnummeret er ikke længere korrekt mærkning af dronen. 

Som registreret droneoperatør får du også en sikkerhedskode, som ikke bør udleveres til andre, da den er din garanti for at andre ikke kan misbruge registreringsnummeret ved at sætte det på deres drone og dermed flyve på dit ansvar.

I tilfælde af ejerskifte skal registreringsnummeret fjernes fra dronen. Den nye ejer skal selv ansøge om et nyt registreringsnummer, hvis de ikke allerede er indehaver af et.

Droneforsikring

Hvis din drone ikke er en legetøjsdrone, skal flyvningen være forsikret. Forsikring til din drone er afgørende for at overholde lovgivningen, beskytte sig selv og andre mod økonomiske konsekvenser tilfælde af uheld eller skader og skabe en tryg og sikker flyveoplevelse.

Det et krav i dronebekendtgørelsen, at alle droneoperatører skal have en ansvarsforsikring, der dækker eventuelle skader forårsaget af dronen under flyvning. Dette er for at beskytte både droneoperatøren og eventuelle tredjeparter mod økonomiske konsekvenser i tilfælde af skader eller ulykker. Dronen skal være forsikret for mindst 0,75 mio. SDR (Special Drawing Rights), hvilket svarer til ca. 7 mio. kr.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din indbo- og ansvarsforsikring dækker flyvningen med din drone, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle forsikringsselskaber tilbyder forsikringer til droner, og det kan være nødvendigt at søge specifikt efter forsikringsselskaber, der har ekspertise inden for droneforsikring. Det er også vigtigt at læse og forstå forsikringsvilkårene og dækningen, så man er klar over, hvad der er inkluderet og eventuelle undtagelser.

Når du skal registrere dig som droneoperatør skal du skal du oplyse dit forsikringspolicenummer hvis dit forsikringsselskab dækker dronen i din indbo- og ansvarsforsikring. Har du en særskilt forsikring til din drone, skal du oplyse dette forsikringspolicenummer.

Relevant lovgivning

  • Link til lovside

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere?