For flyvning med ubemandede luftfartøjer, der har en startmasse på mere end 7 kg og højst 25 kg, inklusive brændstof, samt for ubemandede luftfartøjer, der anvender jetturbinemotor(er) til fremdrift, gælder udover bestemmelserne i pkt. 4.1 følgende:
a. Luftfartøjet skal være udstyret med radiostyringsanlæg, jf. afsnit 5.
b. Flyvning må kun finde sted fra en godkendt modelflyveplads, jf. pkt. 4.3 b., og skal finde sted inden for begrænsningerne af det luftrum, der hører til en anmeldt modelflyveplads, jf. pkt. 4.3 a.
c. Flyvning må ikke finde sted, medmindre der er tegnet ansvarsforsikring i henhold til luftfartslovens § 130.
d. Flyvningen skal udføres under en organisation, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen, og som har til formål at drive flyvning med modelluftfartøjer på amatørbasis, og i overensstemmelse med et reglement, der er godkendt af Statens Luftfartsvæsen (Læs: Trafikstyrelsen).
Der kan dispenseres fra reglerne om stormodeller jf. AIC B 08/14 eller AIC B 13/18.
Læs mere om dispensation på baggrund af en driftshåndbog udarbejdet iht. AIC B 08/14 nedenfor