1 & 2. Hensigtserklæring med underskrift.
En hensigtserklæring om, at operationsmanualen opfylder de relevante krav i forordningen og i den operationelle erklæring, og at den indeholder anvisninger, som skal opfyldes af det personale, der er involveret i flyveoperationer.
Hensigtserklæringen skal være underskrevet af den ansvarlige leder, eller droneoperatøren, hvis droneoperatøren udelukkende består af én person (Når droneoperatør og fjernpilot er den samme person)
Bemærk, at hensigtserklæringen ikke er det samme som den operationelle erklæring, du udfylder længere nede på siden.
3. Organisationsbeskrivelse.
En overordnet beskrivelse af droneoperatørens organisation.
4. ConOps.
En beskrivelse af konceptet for operationen, herunder som minimum:
- arten og beskrivelsen af de aktiviteter, der udføres i forbindelse med UAS-operationerne, og de påviste tilknyttede risici.
- det operationelle miljø og det geografiske område for de påtænkte operationer, herunder:
- forholdene i det område, som skal overflyves, med hensyn til befolkningstæthed, topografi, hindringer osv.
- forholdene i det luftrum, der skal benyttes.
- Forholdene for de omgivelser, der kan flyves i, herunder som minimum vejret og de elektromagnetiske forhold.
- fastlæggelse af det operationelle udsnit og bufferzonerne for at håndtere risici på jorden og i luften.
- de anvendte tekniske midler og deres vigtigste kendetegn, ydeevne og begrænsninger, herunder UAS-systemet, eksterne systemer til støtte for UAS-operation og faciliteter mv.
- det personale, der er nødvendigt til udførelsen af operationer, herunder holdets sammensætning og holdmedlemmernes roller og ansvar, udvælgelseskriterier, grunduddannelse og krav om nylig erfaring og/eller efteruddannelse.
5. Vedligeholdelsesprocedurer.
De vedligeholdelsesanvisninger, der er påkrævet for at opretholde dronen og kontrolsystemet i en sikker tilstand i overensstemmelse med den pågældende producents vedligeholdelsesanvisninger og -krav, hvis det er relevant.
Droneproducenten har i de fleste tilfælde udarbejdet vedligeholdelsesforskrifter, som du med fordel kan tage udgangspunkt i.
6. Operationelle procedurer.
Operationelle procedurer, som skal være baseret på UAS-fabrikantens anvisninger, og som skal omfatte:
- procedurer, der sikrer at minimere menneskelige fejl i relation til følgende:
- en klar fordeling og tildeling af opgaver og;
- en intern tjekliste til kontrol af, at personalet udfører de opgaver, de har fået tildelt, på passende vis.
- en vurdering af, hvilken betydning en forringelse af eksterne støttesystemer, såsom dronezoner.dk, vejrapps og fjernpiloternes undervisningssted kan have for droneoperationen.
- normale procedurer, herunder som minimum
- forberedelser forud for flyvning og tjeklister, der omfatter:
- vurdering af det operationelle udsnit og de dertil knyttede buffere (bufferzonen for risici på jorden og i det relevante omfang bufferzonen for risici i luften), herunder terrænet og potentielle hindringer og blokeringer, der kan mindske evnen til at holde det ubemandede luftfartøj inden for synsvidde eller afsøge luftrummet, den potentielle overflyvning af uvedkommende personer og potentiel overflyvning af kritisk infrastruktur.
- vurdering af omgivelser og luftrum, herunder nærliggende geografiske dronezoner og andre luftrumsbrugeres potentielle aktiviteter.
- vurdering af, hvad der er de bedste omgivelser, for at droneoperationen kan udføres.
- det mindste antal medarbejdere med ansvar for opgaver af afgørende betydning for droneoperationen, der er påkrævet for at udføre operationen, og deres ansvarsområder.
- de obligatoriske kommunikationsprocedurer mellem fjernpilote(r) og andet personale, der er ansvarlige for opgaver af afgørende betydning for droneoperationen, og med eventuelle eksterne parter, hvis det er nødvendigt.
- overholdelse af de relevante myndigheders eventuelle specifikke krav i det påtænkte operationsområde, herunder dem, der vedrører sikkerhed, privatlivets fred, data- og miljøbeskyttelse, og anvendelsen af radiofrekvenser.
- de foranstaltninger til afbødning af risici, der er nødvendige for at sørge for, at operationen udføres på sikker vis, navnlig for det kontrollerede område på land:
- fastlæggelse af det kontrollerede område på land og;
- sikring af det kontrollerede område på land for at forhindre, at tredjeparter trænger ind i området, mens operationen finder sted, og sikre koordinering med de lokale myndigheder, hvis det er nødvendigt
- procedurer til at verificere, at UAS'et er i en stand, der er egnet til at udføre den påtænkte operation på sikker vis. (Pre-flight checks).
- procedurer for at påbegynde flyvningen og at kalde dronen hjem, ved afslutning af flyvningen.
- procedurer under flyvning, herunder procedurer for at sikre, at dronen forbliver inden for det flyvegeografiske område.
- procedurer efter flyvning, herunder inspektioner for at kontrollere dronens og kontrolstationens tilstand
- procedurer med henblik på at fjernpiloten og — hvis dette kræves af dig som droneoperatør — luftrumsobservatører eller UA-observatører, alt efter hvad der er relevant, opdager luftfartøjer i potentiel konflikt med droneoperationen.
- beredskabsprocedurer, herunder som minimum:
- procedurer med henblik på at håndtere ubemandede luftfartøjer, der forlader det udpegede flyvegeografiske område (Fly-away).
- procedurer med henblik på at håndtere uvedkommende personer, som trænger ind det kontrollerede område på jorden.
- procedurer med henblik på at håndtere ugunstige driftsbetingelser.
- procedurer med henblik på at håndtere nedsat funktionsevne i eksterne systemer til støtte for operationen.
- fastlæggelse af den anvendte fraseologi, hvis der anvendes luftrumsobservatører.
- procedurer til forebyggelse af konflikter med andre luftrumsbrugere.
- nødprocedurer med henblik på at håndtere nødsituationer, herunder som minimum:
- procedurer med henblik på at undgå, eller i det mindste minimere, skade på tredjemand i luften eller på jorden.
- procedurer med henblik på at håndtere ubemandede luftfartøjer, der forlader det operationelle udsnit.
- procedurer med henblik på hjemhentning af det ubemandede luftfartøj i nødstilfælde.
- sikkerhedsprocedurer som omhandlet i UAS.SPEC.050 punkt 1), litra a), nr.: ii) - procedurer, der sikrer, at de sikkerhedskrav, der gælder for operationsområdet, er opfyldt i den påtænkte operation og iii) foranstaltninger, der beskytter mod ulovlige handlinger og uautoriseret
adgang.
- procedurer for GDPR-beskyttelse af de personoplysninger, der er omhandlet i UAS.SPEC.050 punkt 1), litra a), nr. iv) - procedurer, der sikrer, at alle operationer er i overensstemmelse med [GDPR]-forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger. Operatøren skal navnlig gennemføre en konsekvensanalyse vedrørende databeskyttelse, når de nationale databeskyttelsesmyndigheder kræver det i henhold til artikel 35 i forordning (EU) 2016/679.
- vejledning med henblik på at minimere de støj- og miljøpåvirkninger, der er omhandlet i UAS.SPEC.050 punkt 1), litra a), nr. v) - retningslinjer for sine fjernpiloter, således at de kan planlægge UAS-operationer på en måde, som minimerer gener, herunder støj og andre emissionsrelaterede gener, for mennesker og dyr.
- procedurer for indberetning af hændelser.
- procedurer for at føre fortegnelser og;
- politikken for, hvordan fjernpilote(r) og andet personale med ansvar for opgaver af afgørende betydning for UAS-operationen kan erklære sig egnede til at udføre enen operation, inden operationen indledes.