Når en drone opereres i den åbne kategori, skal den under hele operationen kunne opereres sikkert inden for fjernpilotens synsvidde. På engelsk kaldes dette for Visual Line of Sight, hvilket forkortes til VLOS. Det er derfor, du oftest vil støde på netop VLOS-udtrykket, når det omtales blandt fjernpiloter.

VLOS betyder, at fjernpiloten under hele operationen, inkl. start og landing, skal kunne se og navigere sikkert med dronen med det blotte øje. Dvs. du ikke kan gøre brug af hjælpemidler, der forstærker dit udsyn såsom kikkert eller kamera. Synskorrigerende hjælpemidler som briller og kontaktlinser er dog tilladt.

Det er dog ikke nok blot at kunne se dronen. Da du under hele operationen også skal være i stand til at navigere den sikkert, må du ikke flyve din drone så lang væk, at du ikke med det blotte øje kan bestemme dronens orientering. Er dronen f.eks. så langt væk, at du ikke kan se, at et vindstød har blæst den en halv omgang om sin egen akse, er der en risiko for at enhver korrigerende manøvre, du foretager, kan ende galt. Derfor skal du til enhver tid kunne bestemme, hvilken vej, dronen vender ved blot at kigge på den.

Hvor langt du kan flyve væk med din drone og samtidig bestemme, hvordan dronen vender, kommer an på størrelsen på din drone. Du kan f.eks. flyve længere væk med en stor drone, end du kan med en lille drone, da det er lettere for dig at bestemme den store drones orientering end den lilles. Den lille drone vil hurtigere blive en lille plet på himlen end den store.

Samtidig skal du sikre adskillelse mellem dronen og f.eks. andre bemandede luftfartøjer. Du skal kunne skelne mellem dronen og evt. andre objekter på himlen.

At have dronen indenfor synsvidde under hele operationen betyder, at du som fjernpilot ikke kan flyve dronen bag dig, under dig eller bag noget, selv om det kun sker for et kort øjeblik.
Du vil i sådanne tilfælde skulle vende dig rundt eller flytte dig, så du hele tiden holder øje med dronen. Årsagen er, at selv sekunders uopmærksomhed øger risikoen for, at du med din drone støder sammen med noget i luften, eller at dronen i de uopmærksomme sekunder styrter. Her har du ikke det fulde overblik over dit operationsområde, og der kan være folk nedenunder, som risikere at komme til skade ved styrtet.

På samme vis, skal du også gøre dig overvejelser om, hvor du vælger at styre dronen fra. Hvis du sidder i en bil, en havepavillion eller en åben container, er dit udsyn til dronen stærkt begrænset, så dit manøvreområde er betydeligt formindsket. Husk på, at du ikke må sætte din lid til kameraet under flyvningen. Kameraet er kun til hjælp, og kan kun benyttes som supplement til dine operationer. Sat på spidsen, kan man sige, at hvis du ikke kan udføre en mission uden kamera, så kan du ikke udføre din operation VLOS.

Du skal også sikre, at hvis du flyver en drone fra en bil eller båd, der bevæger sig, skal farten være så langsomt, at du hele tiden kan se og have fuld kontrol over luftrummet omkring dronen. Du bør derfor ikke flyve med drone, hvis du befinder dig i f.eks. en speedbåd eller en anden båd, der sejler hurtigt og kan tage hurtige sving, så du kan miste dronen af syne.

Under flyvning skal du desuden være opmærksom på omgivelserne på jorden, fordi det, der sker på jorden, kan have betydning for, om dronen skal landes eller flyves et andet sted hen, f.eks. hvis uvedkommende personer bevæger sig ind i operationsområdet.

Hvis du flyver i et område, hvor der er hindringer, f.eks. en vindmølle, må du ikke flyve dronen længere væk fra dig, end at du kan bestemme distancen mellem dronen og hindringen, og du bør ikke flyve dronen højere op end hindringens højde. Det vil sikre, at du ikke kan flyve ind i bemandet luftfart.

 

De helt små droner, der vejer maksimalt 250 g. inkl. nyttelast, må gerne flyves over uvedkommende personer, men må aldrig flyve over personforsamlinger. Reglen gælder både for droner, der anvendes i kommerciel sammenhæng, f.eks. arbejde, og for legetøjsdroner.

Fjernpiloten skal dog helst undgå at flyve over uvedkommende personer og bør derfor også flyve væk fra personerne så hurtigt som muligt. Hvis det ikke kan undgås, skal fjernpiloten være meget årvågen, mens fjernpiloten flyver over de uvedkommende personer.

Eksempel:

En fjernpilot, der flyver med drone i egen have, må derfor gerne flyve over evt. personer, der befinder sig i haven, men bør sikre, at dronen ikke hænger i stilstand over personerne. Dronen bør endvidere flyves væk fra personerne i haven, medmindre personerne har sagt ja til, at der flyves med drone.

Fjernpiloten skal i situationen være opmærksom på, at hvis dronen anvendes til at filme eller tage billeder i situationen, bør de personer, der er i haven, have at vide, at der optages en film eller tages billeder, så personen har mulighed for at sige fra, hvis personen ikke ønsker at være med på optagelsen eller billederne.

Droner, der vejer mindst 250 g, må ikke flyves i områder, hvor fjernpiloten forventer, at der er uvedkommende personer, f.eks. parker eller lignende, hvor personer har deres gang. Hvis du ved en fejl flyver din drone i et sådant område, skal du styre dronen væk så hurtigt og sikkert som muligt.

En fjernpilot skal således med rimelighed kunne forvente, at ingen uvedkommende personer vil blive overfløjet, når fjernpiloten flyver med dronen i et område. I tilfælde af uventet overflyvning af uvedkommende personer skal fjernpiloten så vidt muligt reducere det tidsrum, hvor dronen overflyver disse personer, dvs. at en fjernpilot, der ved en fejl flyver ind over en park, hvor der er en del uvedkommende personer, skal flyve dronen ud af parken så hurtigt som muligt, men på en sikker måde.

En fjernpilot må ikke flyve dronen hen over personforsamlinger, hvilket betyder en forsamling, som personer ikke kan bevæge sig væk fra eller vanskeligt kan bevæge sig væk fra, fordi de tilstedeværende personer står tæt. En forsamling af personer kan f.eks. også være en (større) gruppe af turister i en slotsgård, hvor de ikke bare kan komme væk, hvis en drone flyver over dem og denne pludselig falder ned, se også kapitel 2.3.5 om flyvning over personforsamlinger.

 

Det er forbudt at flyve over personforsamlinger, når der flyves med drone i den åbne kategori. Forbuddet gælder uanset dronens vægt og størrelse.

Forbuddet gælder også, hvor fjernpiloten flyver med en legetøjsdrone.

Personforsamling:

En personforsamling er en forsamling af personer, hvor mindst en af personerne ikke hurtigt kan komme væk. Det kan f.eks. være personer på et stadium eller i en park på en sommerdag eller f.eks. Strøget på en sommerdag, hvor der er mange turister. En fjernpilot m derfor ikke sætte sin drone op for at tage billeder af Strøget, hvis der er mange turister på tidspunktet, selv om dronen vejer under 250 g.

En personforsamling er en forsamling af personer, hvor mindst en person ikke hurtigt kan komme væk fra stedet, hvor dronen flyves over, f.eks. sports, kulturelle eller politiske events. En forsamling behøver ikke være mange personer, hvis stedet er svært at komme væk fra. Det kan f.eks. være en lukket slotsgård, hvor en flok turister er samlet til en rundvisning. En drone, der bliver fløjet over en slotsgård, mens turisterne er i denne, vil flyve over en personforsamling. Går noget galt i sådan en situation, vil turisterne få svært ved at komme væk fra dronen. Det er derfor også forbudt at flyve over en personforsamling, selv om denne måske i udgangspunktet ikke er stor, hvis området, hvor personerne står, er et lille område, hvorfra det ikke er let at komme væk.

En fjernpilot må ikke flyve over en personforsamling. Dette skal ikke forstås snævert, så det kun er over selve forsamlingen, at dronen ikke må flyves, men også at dronen ikke bare kan flyves lige i nærheden eller umiddelbart op ad en personforsamling, da en drone også skal holdes på en sikker afstand af uvedkommende personer. 1:1 reglen skal derfor også overholdes, når en fjernpilot f.eks. ønsker at flyve i nærheden af en personforsamling.

Fjernpiloten kan dermed ikke bare flyve midt på et stadion med fyldte tilskuerpladser, fordi dronen vil kunne ramme ned i personforsamlingen, hvis fjernpiloten mister kontrollen over dronen. Hvis dronen er fortøjet og derfor ikke kan nå personforsamlingen, selv hvis fjernpiloten mister kontrollen over dronen, kan dronen formentlig godt flyves, fordi fjernpiloten vil kunne argumentere, at dronen ikke vil kunne nå personforsamlingen. Det skal dog sikres, at personforsamlingen ikke kan komme ind i området, hvor dronen flyver.

Jo højere op fjernpiloten flyver dronen, f.eks. for at få et bedre billede af personforsamlingen, des længere væk er fjernpiloten nødt til at flyve dronen, fordi dronen kan flyve længere (længere flyaway), hvis fjernpiloten mister kontakten til dronen.

Hvis en festival f.eks. ønsker at flyve en drone over festivalpladsen, f.eks. for at kunne holde øje med evt. røgudvikling fra brande, kan festivalen ikke nøjes med at fortøje dronen og lade den flyve over området, fordi personerne på festivalen er en del af en personforsamling.

Hvis festivalen derimod indhegner et område, der er stort nok til at holde dronen på afstand af personerne på festivalen, kan dronen flyves, når den er fortøjet.

Fjernpiloten kan bistås af en observatør, der kan hjælpe dig med at holde øje med dronen og luftrummet og evt. andre luftfartøjer i luftrummet samt holde øje med evt. hindringer i området.

Droneforordningens definition på en observatør er følgende: Observatør for ubemandede luftfartøjer«: en person, der er positioneret parallelt med fjernpiloten, og som gennem visuel observation af det ubemandede luftfartøj bistår fjernpiloten med at holde det ubemandede luftfartøj indenfor synsvidde og udføre flyvningen sikkert.

Observatøren skal advare, før der opstår en farlig situation. Observatøren skal f.eks. advare dig, hvis dronen i fare for at flyve ind i objekter, hen over personforsamlinger eller ind i områder, hvor du ikke må flyve dronen, medmindre der er indhentet tilladelse først.

Observatøren må ikke anvende tekniske hjælpemidler såsom kikkert for at forlænge den visuelle kontakt med dronen. Årsagen er, at tekniske hjælpemidler fokuserer på det, der observeres og dermed indsnævres synsfeltet, så observatøren ikke er i stand til at overskue dronens operationsområde.

Bistanden fra observatøren må ikke anvendes til at udvide operationsområdet ved, at observatøren står langt væk fra dig for derved at kunne følge dronen længere, f.eks. ved at observatøren står på den anden side af en bygning. Observatøren deltager udelukkende for at kunne overholde VLOS-kravet og skal derfor også stå ved siden af dig. Af samme årsag er det derfor kun tilladt at have én observatør pr. droneoperation.

Du har som fjernpiloten ansvaret for flyvningen med dronen og skal derfor også kunne se dronen hele tiden. Det eneste tidspunkt, hvor du ikke skal have øjne på dronen hele tiden, og hvor observatøren derfor må være dine øjne, er når du flyver dronen i FPV (first person view). Læs mere om dette under 2.3.7.

Bemærk at en observatør i den åbne kategori ikke er det samme som en observatør i den specifikke kategori

Efter 1. januar 2021 skal alle typer ubemandede luftfartøjer (UAS) i den åbne kategori, som produceres inden for klasse C1-C4, være udstyret med en geo-awareness-funktion. Ideen med denne funktion er, at du som fjernpilot skal være i stand til at få oplysninger om begrænsninger i luftrummet i forhold til din drones position og højde. Derudover kan geo-awareness-funktion advare dig om krænkelser af luftrummet. Som fjernpilot er du dog altid fuldt ansvarlig for at sikre, at din flyvning udføres på en sikker måde og i overensstemmelse med reglerne.

Geo-hegn og geo-bur for at beskytte

Nogle områder med flyrestriktioner er beskyttet af et geohegn. Et geohegn er som et virtuelt hegn i luftrummet, som ikke kan krydses af droner.

Et geo-bur fungerer på den modsatte måde. I stedet for at holde dronen uden for området holder den dronen inde som et virtuelt bur i luftrummet.

Dronezoner

Før du flyver, skal du planlægge din droneflyvning ift. hvor du må flyve. Trafikstyrelsen har på hjemmesiden www.dronezoner.dk visualiseret de fleste og vigtigste steder, hvor du ikke må flyve.

Du finder kortet på www.dronezoner.dk

Fig. 1: Dronezoner.dk visualiserer de fleste luftrumsbegrænsninger for fjernpiloter i Danmark

 

Restriktionsområder og fareområder

Restriktionsområder og fareområder i Danmark gengives på www.dronezoner.dk som en NOTAM. NOTAM er en forkortelse for Notice To Airmen. Det er en tjeneste, der regelmæssigt offentliggøres og som indeholder vigtige oplysninger om, hvad der foregår i luftrummet, for at informere andre luftrumsbrugere om risici, der kan påvirke deres flyverute. NOTAM er beregnet til alle typer piloter og et krav til dig, hvis du flyver droner i den åbne kategori, så du kan tage højde for eventuelle advarsler og områder med flyverestriktioner, mens du planlægger din rute.

I udgangspunktet visualiseres NOTAMs på www.dronezoner.dk. Da dronezoner.dk kun opdateres to gange i timen, kan du risikere, at et område lukkes for droneflyvning, uden at det visualiseres med det samme. Derfor skal du kontrollere, om dette er tilfældet, før du flyver. 

Aktive NOTAM kan findes på den danske flyvesikringstjeneste Naviairs hjemmeside:

Briefing Denmark - Naviair

Fig. 2: Eksempel på en NOTAM fra NAVIAIR

 

Geografiske dronezoner

Flyvesikringskritiske områder

De flyvesikringskritiske områder er lukket for droneflyvning aht. luftfartssikkerheden. Det er med andre ord for farligt at flyve med droner, fordi der kan være bemandede luftfartøjer i området, som man risikerer at kollidere med. Områderne visualiseres med rødt på dronezoner.dk.

Områderne ligger omkring lufthavne, militære flyvestationer og lægehelikopternes landingspladser (HEMS). Der er forskellige afstandskrav til områderne

Disse steder er fastsat i §§ 9-10 i dronebekendtgørelsen.

 

Sikringskritiske områder

De sikringskritiske er områder, der er lukket for overflyvning med drone for at beskytte bygninger og for nogle af områderne personer. Områderne visualiseres med blå på dronezoner.dk

De sikringskritiske områder er f.eks. militære områder, kolonne-3-virksomeder, slotte og parker eller ambassader. Der er forskellige afstandskrav alt efter, hvilke områder, der er tale om.

Disse steder er fastsat i §§ 11-13.i dronebekendtgørelsen.

 

Natura2000-områder

Natura2000-områder er fuglebeskyttelsesområder og habitatområder, der er oplistet i bilag 2 til dronebekendtgørelsen. De visualiseres med grøn på dronezoner.dk

Her er droneflyvning som udgangspunkt kun tilladt i de perioder, hvor der ikke er behov for at beskytte primært sæler og fugle. Nogle af områderne kan åbnes og lukkes, mens andre områder er lukket hele året. Områdernes beskyttelsesperioder afgør, hvornår et område er lukket eller åbent, jf. bilag 2, medmindre du har fået tilladelse fra Trafikstyrelsen eller udfører opgave for forvalter af området.

Disse steder er fastsat i § 14 i dronebekendtgørelsen.

 

Veje

Offentlige veje med hastighedsgrænser over 70 km/t må ikke overflyves med drone. Du må dog godt krydse vejen ad den korteste rute, mens der ingen trafik er, eller når du forinden har indhentet tilladelse fra den ansvarlige infrastrukturforvalter eller i særlige tilfælde Trafikstyrelsen.

Kravet om tilladelse gælder ikke for flyvning med droner i den specifikke kategori.

Reglerne for flyvning over offentlige veje er fastsat i § 17 i dronebekendtgørelsen.

 

Jernbaner og bybaner

Flyvning med drone over jernbaner og bybaner er ikke tilladt nærmere end 15 meters horisontal afstand, medmindre du forinden har indhentet tilladelse fra den ansvarlige infrastrukturforvalter eller i særlige tilfælde Trafikstyrelsen. Bybaner i tunneller under jorden må gerne overflyves.

Kravet om tilladelse gælder ikke for flyvning med droner i den specifikke kategori.

Reglerne for flyvning nær jernbaner og bybaner er fastsat i § 16 i dronebekendtgørelsen.

 

Lokale begrænsninger

Private hjem

Overflyvning med drone over private hjem er ikke tilladt, medmindre du har fået tilladelse af ejeren eller beboeren.

Hvis du ikke har fået denne tilladelse, skal der holdes afstand, som afgøres af, om ejendommen er omkranset af hegn, hæk eller mur eller ej.

Er ejendommen omkranset af hegn, hæk eller mur, må du ikke flyve over disse. Hvis ejendommen ikke er omkranset af hegn, hæk eller mur, skal du holde minimum 2,5 meters afstand til ejendommen.

Regler for flyvning over private hjem er fastsat i § 19 i dronebekendtgørelsen.

 

Indsatssteder

Et indsatssted oprettes automatisk, når politi, ambulancer, brandvæsen og militæret er rykket ud til et sted, hvor de akut skal udføre en opgave f.eks. slukke en brand. Af den årsag vil den ikke nødvendigvis være at finde på www.dronezoner.dk.

Der skal holdes minimum 1.000 meters afstand til et indsatssted. Hvis du allerede flyver i et område, hvor der oprettes et indsatssted, må du gerne fuldføre din opgave, hvis du ikke forstyrrer indsatsen. Du skal endvidere efterkomme myndighedens anvisninger, hvilket blandt andet kan være, at du bliver bedt om at lande med det samme.

Når en fjernpilot flyver med en drone, skal de gældende regler for luftfart, og dermed også regler for flyvning med droner, overholdes. De gældende regler er:

• Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 af 24. maj 2019 om regler og procedurer for operation af ubemandede luftfartøjer (herefter benævnt droneforordningen2)
• Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/945 af 12. marts 2019 om ubemandede luftfartøjssystemer og om tredjelandsoperatører af ubemandede luftfartøjssystemer (herefter benævnt droneproduktforordningen3)
• Lov om luftfart4
• Bekendtgørelse nr. 1649 af 12. december 2023 om supplerende bestemmelser til gennemførelsesforordning (EU) 2019/947 om regler og procedurer for operation af bemandede luftfartøjer (herefter benævnt dronebekendtgørelsen5)

De to forordninger har Europa-Kommissionen udarbejdet med hjælp fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA). Begge forordninger har hjemmel i grundforordningen (forordning 2018/1139 om fælles regler for civil luftfart og oprettelse af Den Europæiske Unions Luftfartssikkerhedsagentur6. EASA har endvidere udarbejdet vejledningsmateriale for at gøre det lettere at overholde de nye regler.

Easy Access Rules for Unmanned Aircraft Systems (Regulations (EU) 2019/947 and 2019/945) - Revision from September 2022 - Available in pdf, xml, and online format | EASA (europa.eu)

Easy Access Rules for Unmanned Aircraft Systems består af Acceptable Means of Compliance (herefter forkortet AMC) og Guidance Material (herefter forkortet GM). AMC er bindende på den måde, at en overholdelse af en AMC giver en formodning om, at reglerne i forordningen overholdes. Hvis en droneoperatør eller fjernpilot ikke ønsker at følge en given AMC, skal droneoperatøren eller fjernpiloten selv bevise, at reglerne overholdes på anden vis.

Dronebekendtgørelsen supplerer forordningerne og fastsætter f.eks. en række afstandskrav, som er vigtige at huske, når der skal flyves med drone. Afstandskravene er fastsat som en grænse for, hvor tæt en drone må flyve på bestemte områder, f.eks. en lufthavn.

Droneforordningen gælder for flyvning med droner i:

• Den åbne kategori
• Den specifikke kategori
• Den certificererede kategori

 

Der kan flyves i den åbne kategori, når droneoperationen udgør en lav risiko.

Den specifikke og certificererede kategori skal anvendes, når droneoperationen er mere kompleks, f.eks. fordi der skal flyves med en drone uden for synsvidde, eller det er nødvendigt at certificere dronen, fordi der f.eks. skal flyves med farligt gods eller med mennesker.

Denne vejledning gennemgår reglerne gælder ved al flyvning med droner i den åbne kategori. Reglerne gælder både ved kommerciel og ikke-kommerciel, dvs. privat flyvning med droner.

Reglerne om flyvning med droner i den åbne kategori findes i droneforordningen. Hvis alle betingelser i den åbne kategori ikke kan overholdes, kan flyvningen ikke gennemføres i den åbne kategori, men vil falde ind under den specifikke eller certificerede kategori, hvis den ikke opgives.

Reglerne om flyvning med droner i den åbne kategori findes i droneforordningen og dronebekendtgørelsen. Mens droneforordningen generelt beskæftiger sig med, hvordan du må flyve med droner i forskellige vægtklasser, fastsætter dronebekendtgørelsen en række afstandskrav til områder, hvor du ikke må flyve uden at have fået en tilladelse.

Der kan være flere årsager til, at man ikke kan opfylde kravene til at flyve i den åbne kategori. Det kan f.eks. være, at du ønsker at flyve dronen ude af synsvidde, vil flyve højere end 120 meter eller vil flyve en drone, der vejer over 25 kg.

Er det tilfældet, befinder du dig i enten den specifikke kategori, eller den certificerede kategori.

Den åbne kategori kan anvendes, når droneoperationen ikke er kompliceret, f.eks. når der flyves inden for synsvidde. Der er regler, der gælder i alle tre underkategorier, A1, A2 og A3, og regler, der kun gælder i en eller flere af underkategorierne. I dette kapitel vejledes om reglerne i den åbne kategori, herunder reglerne i de 3 underkategorier.

Reglerne gælder både for kommerciel og ikke-kommerciel flyvning. En person, der flyver med en drone i privat sammenhæng, skal derfor også overholde kravene både i den åbne kategori og dronebekendtgørelsen, i det omfang reglerne finder anvendelse.

Dette gælder underkategorierne A1: C0- eller C1-klassificerede droner (medmindre hjemmebyggede) under 900 gram kan blive fløjet over mennesker. A2: C2-klassificerede droner (medmindre de er hjemmebyggede) under 4 kilo kan flyves i 30 meters vandret afstand fra mennesker (eller 5 meter, hvis lavhastighedstilstand er aktiveret), men aldrig over mennesker. Kræver yderligere viden om meteorologi, din drones ydeevne og adskillelse af overfløjet område. A3: C2-, C3- eller C4-klassificerede droner (medmindre de er hjemmebyggede) med en maksimal vægt på 25 kilo må ikke blive fløjet over, tæt på eller på steder, hvor der sandsynligvis vil være mennesker.

Vi får ofte at vide, at lidt stress kan være godt. Det er korrekt. Kroppen frigiver energi i form af stresshormoner, så du kan handle hurtigt i nødsituationer. Et moderat niveau af stress kan øge koncentrationen og forbedre din evne til at reagere.

Dog kan for meget stress have den modsatte effekt. Det kan lamme dig, bremse dig, forårsage panik eller endda blackouts. Du kan blive forvirret og finde det vanskeligt at løse situationer. Af denne grund er det vigtigt at lære at håndtere stress, mens du flyver droner.

En måde at holde stress på afstand er at holde hastigheden nede og flyve defensivt. Dette giver dig bedre kontrol og tid til at reagere, hvis en forhindring pludselig dukker op - såsom en fugl, en anden drone og så videre.

Godt fremsyn gør dig også til en roligere fjernpilot. Hvis du har et godt overblik, hvis du er fortrolig med omgivelserne, hvis du er opdateret om vejret og aktiviteterne i området, og hvis du ved alt, hvad du behøver om din drone og dens funktioner, vil du føle dig roligere og dermed flyve sikrere. At være godt udhvilet og opmærksom reducerer også risikoen for stress.

Sådan undgår du stress

Hastighed: Flyv din drone langsomt snarere end hurtigt.
Flytilstand: En defensiv måde at flyve på giver dig bedre kontrol over dronen og omgivelserne.
Miljø: Prøv at flyve i områder med lidt eller mere stille aktivitet.
Godt fremsyn: Hvis du er godt forberedt på flyvningen, vil du føle dig roligere. (Tjek afsnit 5: Planlægning og udførelse af en flyvning - operationelle procedurer)
Søvn: Vær godt udhvilet før og under flyvning!

Drik aldrig alkohol eller brug andre former for rusmidler, der påvirker dine evner under en flyvning. Hvis du gør det, kan du få frakendt dit kompetencebevis.

Al brug af lægemiddelklassificerede stoffer, medmindre det er ordineret af en læge, er ulovligt og kan resultere i fængsel.

Hvordan påvirker alkohol os?

Selv små mængder alkohol påvirker os mere, end vi tror. Det er grunden til, at der er nultolerance over for alkoholforbrug, mens du flyver droner. Mange af dine evner vil blive påvirket, såsom din visuelle evne, lydhørhed og din evne til at bevæge dig vil være dårligere. Du vil også finde det sværere at estimere afstande, du vil have tunnelsyn, og du vil ikke mærke tegn på træthed i tide.

Der er ingen måde at øge nedbrydelsen af ​​alkohol på. Søvn, bevægelse, kaffe eller hvad som helst - intet af det kan få processen til at gå hurtigere, selvom det ser ud til det. Nedbrydelseshastigheden afhænger helt af ens personlige kapacitet. Hvis du har drukket meget, skal du heller ikke flyve den næste dag.

 

Hvad er ”en promille”?

I Danmark måles alkoholmængden i blodet i promille. Promille er latin for "i hver tusinde" og kan sammenlignes med en dråbe alkohol pr. tusind dråber blod. Da vi alle har forskellige udgangspunkt , er det meget usandsynligt, at to personer, der drikker nøjagtig den samme mængde alkohol, vil have det samme alkoholmængde i blodet. Vægt, alder, sundhed, køn eller hvor meget vi har spist, før vi drikker, er alle faktorer, der bestemmer, hvor hurtigt vi påvirkes af alkohol, og hvor længe det bliver i vores blod.

Alkoholmængden i blodet måles ved hjælp af en åndedrætsprøve. Du kan købe din egen måler, men de er ikke altid så pålidelige som dem, der bruges professionelt af blandt andet politiet.

 

Alkoholmængden i blodet måles ved hjælp af en åndedrætsprøve. Du kan købe din egen måler, men de er ikke altid så pålidelige som dem, der bruges professionelt af blandt andet politiet.

Hvorfor skal du ikke flyve under påvirkning af alkohol Afstandsestimering: Du vil finde det vanskeligt at estimere afstande. Syn: Dit nattesyn bliver dårligere, og du vil være mere følsom over for blænding. Du er også mere tilbøjelige til at opleve tunnelsyn og dobbeltsyn. Reaktioner: Du reagerer ikke så hurtigt, som når du er ædru. Bevægelse: Du vil finde det sværere at foretage præcise og bløde bevægelser. Træthed: Det vil gøre dig træt og døsig, og du vil ikke bemærke disse signaler så hurtigt, som når du er ædru.

Nogle lægemidler har en virkning, der svarer til alkohol og andre rusmidler. Hvis du bruger medicin, er det derfor vigtigt at foretage en ansvarlig vurdering af dine evner og begrænsninger.

Du bør ikke flyve, hvis din medicin gør din præstation farlig eller risikabel. Dette gælder også receptpligtig medicin. Eksempler på almindelige bivirkninger er nedsat opmærksomhed, længere reaktionstid og nedsat dømmekraft.

Forskellige medikamenter påvirker dig i forskellige faser - nogle kun i starten, andre konstant eller kun,når du holder op. Derudover kan medicin eller alkohol kombineret med andet medicin øge eller ændre effekten.

Hvis du bruger medicin Medicin kan have den samme effekt på din præstation som alkohol og stoffer. Medicin kan påvirke din opmærksomhed, reaktionstid og dømmekraft. Kombineret medicin eller alkohol kombineret med medicin kan øge effekten.

Det er vigtigt, at du er godt udhvilet under flyvningen for ikke at udgøre en sikkerhedsrisiko. Træthed vil nedbryde din koncentration såvel som din evne til at reagere, træffe beslutninger, koordinere og opfatte sensoriske oplysninger. At flyve træt er lige så alvorligt og kan have samme konsekvenser som at flyve, hvis man er beruset.

Risikoen for ulykker på grund af træthed er større om natten, i mørke, ved afslutningen af ​​flyvningen eller under påvirkning af alkohol, stoffer eller andre berusende stoffer.

Hvis du flyver i lang tid, kan dit engagement falde over tid - du kan begynde at tænke på andre ting, dagdrømme eller endda døse hen. Dette er almindelige træthedssignaler, som du bør tage alvorligt. Sørg for at holde pause, hvis du bemærker, at du begynder at miste koncentration - hvile i 20 minutter kan være tilstrækkeligt.

Hvis du ikke har sovet nok, kan du falde i mikro-søvn. Mikro-søvn er ekstremt korte episoder med søvn, der kan forekomme når som helst og hvor som helst. Hvis de sker på det forkerte tidspunkt, kan de få store konsekvenser, ikke mindst med en drone i luften.

For at undgå træthed og konsekvenserne, bør du:

• Sørge for at få søvn nok, så du er tilstrækkeligt udhvilet
• Reagere på træthedssignaler såsom uopmærksomhed, dagdrømmeri og mikrosøvn.
• Vær særligt opmærksom på træthedssignaler i slutningen af flyvningen og når du flyver i mørke og om natten.
• Flyv hellere korte ture end lange.
• Føler du dig træt, kan et hvil på 20 minutter være tilstrækkelig. Føler du dig efter 20 minutter stadig ikke udhvilet, bør du dog ikke flyve.

Vi opfatter det meste af den information, vi har brug for, med øjnene, og syn er i den forstand det mest nyttigt for dig. Mange af os har en eller anden form for synshandicap, som kan udvikle sig ubemærket. Af denne grund er det godt at få dit syn kontrolleret med jævne mellemrum, helst en gang om året. Hvis du har brug for briller eller kontaktlinser, skal du bruge dem under flyvningen.

De to skarpe procent

Det direkte syn er den del af dit syn, der er i fokus i synsfeltet. Normalt er synsfeltet 180 grader, hvoraf det direkte syn kun udgør en til to procent. Dette betyder, at kun to procent af dit syn er skarp, alt andet er sløret.

 

Aktivitet i periferien

Sidesynet giver dig mulighed for også at opfatte det, der er ude af fokus - de slørede dele af dit synsfelt. Sidesynet giver dig mulighed for at bemærke bevægelser og opdage forhindringer eller farer, der ligger uden for dit fokus, mens du flyver.

 

Synet bliver dårligere i mørke

Mørke gør os ikke kun trætte, men forringer også vores syn. Derfor er vi nødt til at være mere opmærksomme under flyvninger i mørket. Mange lider af nærsynethed i mørke, da det er vanskeligt for øjenlinsen at justere, når der ikke er nok lys. Det er også almindeligt, at linsen mister sin elasticitet gennem årene, hvilket betyder, at vores nattesyn kan blive værre, når vi bliver ældre. Nogle mennesker har slet ikke nattesyn, normalt fra fødslen. Dette kaldes nyctalopia eller natblindhed.

Sandsynligheden for at blive blændet øges, når ens nattesyn er dårligt. Vær derfor forsigtig med stærkt lys, hvis dit nattesyn er dårligt. Dine øjne har problemer med at skifte fra mørke til lys og omvendt.

Sørg for, at teknologien er tilpasset miljøet. Hvis det er mørkt udenfor, når du flyver, kan du reducere lysstyrken på radiosenderens display. Og hvis det er meget lyst udenfor, skal du muligvis bruge en skærmhætte.

 

Scan visuelt himlen

Når vi flyver droner, gør vi det inden for vores visuelle synsfelt, og ud over at se dronen klart bør vi også holde øje med luftrummet omkring os. Det betyder, at det er vigtigt, at vi visuelt skanner luftrummet på en ordentlig måde.

Vores øjne ser bedst, når vi fokuserer vores syn og kan bruge alle de visuelle celler tæt grupperet i ”macula of retina” (kegleceller er tættere placeret her end i resten af ​​øjet og kan registrere detaljer meget bedre end stavcellerne). Vi opfatter bedst bevægelse, når vi ikke ser os rundt, men bruger vores perifere syn.

For at foretage en god visuel scanning af luftrummet er det bedst systematisk at flytte visuelt fokus mellem flere forskellige punkter på himlen end bare at se sig omkring.

Du er nødt til at øve din visuelle scanning for også at se på dronen og dine instrumenter, så du scanner alle tre dele med jævne mellemrum. Dronen - kontrolenhed - omgivelser. Denne metode bruges af kommercielle piloter, og det indebærer, at du efter en kort periode kigger på din kontrolenhed, før du ser på himlen igen. Hvis du har brug for at se på din kontrolenhed lidt mere, så gør det, og så ser du på en anden del af himlen bagefter og så videre. Dette kræver lidt øvelse, men når du får det rigtigt, gør det dig til en meget sikrere pilot, hvilket er godt for både dig og for andre.

 

Hvad skal jeg være opmærksom på? Bevæg ikke for hurtigt rundt med øjnene, når du holder øje med andre fly Fokuser dit syn og flyt det mellem flere forskellige punkter på himlen Øv din skanning og bliv god til det Husk - når et andet fly dukker op, kan det flyve meget hurtigt, og det er afgørende at få øje på det så tidligt som muligt!

 

Øvelse gør mester

Jo mere erfaring du får fra flyvning med droner, jo bedre bliver din visuelle skanningsevne. Dette gør det lettere for dig at opfatte risici og løse vanskelige situationer.

 

Fortolkning af oplysninger forkert

Hvis synligheden under flyvningen er dårlig, eller hvis du er træt, er der en risiko for, at din hjerne fortolker oplysninger forkert. Disse optiske illusioner får dig til at vurdere situationer eller afstande forkert. Dette er en anden grund til at være godt udhvilet, når du flyver!

 

Forskellige typer farveblindhed

Den mest almindelige type farveblindhed kaldes rød-grøn farveblindhed. Den er ofte medfødt. Denne form for farveblindhed gør det ikke kun vanskeligt at skelne mellem rød og grøn, men også mellem farver, der indeholder rød eller grøn. For eksempel kan man have svært ved at skelne mellem brun og grøn, fordi brun er en blanding af rød og grøn, eller mellem blå og lilla, fordi lilla er en blanding af rød og blå.

En anden form for farveblindhed er blå-gul farveblindhed. Den gør det, som det måske lyder, ikke vanskeligt at adskille gul og blå. I stedet gør den det svært at se forskellen mellem de farver, der hører til sektionen fra gul til blå på farveskalaen. Gul kan opfattes som lyserød og blå som grøn osv.

En tredje og meget sjælden form for farveblindhed får én til at se alt i gråtoner.

Hørelsen er nok den vigtigste sans foruden synet, da syn og hørelse supplerer hinanden, når du udover at kunne se, også er i stand til at høre ting, der kan forstyrre din flyvning. Det kan f.eks. være redningsfly og -helikoptere, andre droner, fugle, vind, regnvejr, torden og så videre. Og selvfølgelig mærkelige lyde, der indikerer fejl, som kan føre til et styrt eller en anden ulykke.

Derfor skal du ikke lytte til musik eller lignende i hovedtelefoner, mens du flyver, da det kan hæmme din evne til at have den fulde situationsforståelse.

Føling er vigtig for dig for at kunne føle, at alle dele af dronen er ordentligt fastgjort. Nogle radiosendere har også advarselsvibrationer, hvis der skulle ske noget, mens dronen er i luften.

Lugtesansen er vigtig, hvis der pludselig lugter af røg.

På en eller anden måde påvirkes næsten alle af at være en del af en gruppe. Dette kaldes gruppepres, og det kan være både negativt og positivt. Men uanset hvad, er det vigtigt, at du som fjernpilot stoler på dine egne færdigheder og flyver ansvarligt.

 

Negativt gruppepres

I nogle sociale sammenhænge kan du føle, at du ikke vil skille dig ud eller fremstå som værende en fej, eller at du bare har svært ved at sige ”nej”. Dette kaldes negativt gruppepres. Dette pres kan få dig til at flyve mere risikabelt og gøre ting, som du ved, ikke er rigtige, for eksempel at drikke alkohol før eller mens du flyver med en drone.

Positivt gruppepres

Sociale sammenhænge, ​​hvor du kan være oprigtig med dig selv og andre er karakteriseret som positivt gruppepres. Du behøver ikke at føle, at du er under pres for at gøre noget, som du ved er forkert, og du kan endda træffe bedre beslutninger

 

Hvordan handler du selv?

Det er vigtigt, at du også selv handler ansvarligt og ikke forsøger at presse folk til at gøre ting, de ikke vil under flyvningen.

At få en dybere forståelse af, hvad du lærer

Som navnet antyder betyder dybtgående læring, at du forstår de ting, du lærer og læser. Du vil være i stand til at forstå logikken bag bestemte regler, men også sammenhæng og årsager som helhed. Viden vil forblive i din hukommelse og blive en naturlig del af din flyvning, når du er ude i marken.

 

At glemme, så snart du har lært noget

Det modsatte af dybtgående læring er overfladelæring. Hvis du bare hurtigt og intensivt lærer nok til at bestå den teoretiske eksamen, vil fakta sandsynligvis ikke forblive i din hukommelse.

 

Uundgåelige rollemodeller

At lære ubevidst ved at observere andres adfærd kaldes imitation læring. I mange tilfælde er dette uundgåeligt - derfor er det også vigtigt at være en god rollemodel.

 

Erfarne eller bare for komfortable?

Ofte vil erfaring give dig den bedste kompetence. Ved at have tilstrækkelige flyvetimer vil du til sidst kunne operere dronen automatisk. Dette kaldes overlæring. Det er for det meste positivt - du kan flyve dronen uden at være for meget opmærksom på selve operationen. I stedet koncentrerer du dig om omgivelserne, opdager farer og planlægger det næste skridt i tide.

Men hvis du bliver for komfortabel, bliver du også mindre opmærksom, da du stoler lidt for meget på din egen kompetence og evne. Desuden, hvis du ofte flyver i samme område, kan du tage for meget for givet og blive mindre årvågen. Dette kaldes sandsynlighedsindlæring. Det er dog ikke kun negativt: Du lærer også, hvad der forventes og kræves i området.

Hurtige fremskridt inden for teknologi vedrørende luftfart og droner har ført til avanceret automatisering, som har ændret pilotens arbejdsform. I stedet for at flyve dronen manuelt overvåger piloten med jævne mellemrum forskellige systemer for flyvningen, hvilket har sine fordele og ulemper. Automatisering har forbedret effektivitet og sikkerhed, men det er en udfordring for menneskelig ydeevne. Du har som fjernpilot brug for at vide, hvordan automatisering kan påvirke din evne til at flyve dronen på en sikker måde.

 

Hvad er fordelen ved automatisering?

Den generelle fordel ved automatisering er, at den kan reducere arbejdsbyrden for dig som fjernpilot, både mentalt og fysisk. For eksempel kan RTH-funktionen (return-to-home) hjælpe dig i både retur- og landingsfaser, så du kan skifte fokus over på at sikre, at landingsområdet er klart til landing. Follow-me-mode er en anden funktion, der kan hjælpe dig. En anden positiv effekt er, at automatisering forbedrer præcisionen i navigationen.

 

Hvordan påvirker automatisering min præstation?

Automatisering fritager dig for styring, men du skal stadig være involveret i flyvningen og altid være klar til at handle, hvis noget går galt. Vi er dårlige til at overvåge rutinerne som mennesker. Overvågning af dronen kan være understimulerede og påvirke din opmærksomhed negativt. Hvis noget går galt, og det påvirker dronen, fx en svigtende RTH, skal du hurtigt vurdere situationen, træffe en beslutning og overtage styringen manuelt, hvilket kan være en tung byrde for dig som pilot. Manuelle færdigheder bliver værre, når de ikke bruges (såsom din evne til at flyve dronen), og det kan have en negativ indvirkning på din situationsbevidsthed. For eksempel tager en RTH-landing sig af bremselængden, som du skal tage højde for under forskellige omstændigheder, når du foretager en manuel landing.

Brug automatiseringen, når det er relevant, men glem ikke at flyve manuelt nu og da, så du ikke mister dine flyveevner. Det kan være svært at opdage fejl i automatisering afhængigt af, hvor avancerede automatiseringsfunktioner din drone har. En masse automatiseringsfunktioner finder sted i baggrunden og er ikke altid synlige. Derfor kan det være svært at forstå logikken bag automatiseringens adfærd, hvilket gør det sværere at forudsige dens næste træk. Forskellige alarmer kan også opdages for sent, hvis du ikke er opmærksom under flyvningen. Godt kendskab til din drones automatiseringsfunktioner er meget vigtigt.

Automatisering kan give dig en falsk følelse af sikkerhed. Det kan være fristende at slappe af og lade automatiseringen, der er fejlfri det meste af tiden, overtage. Vær altid opmærksom på din drones position, hvor den skal hen, og hvad der kan ske som det næste. Husk, at din opmærksomhed og dine manuelle flyvefærdigheder er vigtige for en sikker droneflyvning. Husk, at det altid er dig, der er ansvarlig for en sikker flyvning og ikke automatiseringen. Du er som fjernpilot et meget vigtigt element inden for luftfartssikkerhed!

Hvad skal jeg være opmærksom på? Mist ikke dine flyvefærdigheder - skift mellem manuel flyvning og automatiseret flyvning Bliv ajour med din drones automatiseringsfunktioner - muligheder og begrænsninger Stol ikke blindt på automatisering - overvåg din flyvning. Overtag, hvis du er i tvivl! Vær mentalt forberedt på nødsituationer og på, hvordan man håndterer dem på den bedst mulige måde Automation er ikke ansvarlig for en sikker droneflyvning, det er du!

Hvad kan påvirke min risikobevidsthed?

Flere faktorer påvirker vores risikovillighed, fx har vores oplevelse af at have kontrol over en situation, vores drone eller miljøet en enorm indflydelse. Det er vigtigt for dig som fjernpilot at tænke på risici og være opmærksom på, hvad der kan påvirke din risikobevidsthed og i sidste ende dine beslutninger.

Vi har som enkeltpersoner en tendens til at undervurdere risici, hvor konsekvenserne kendes lidt senere, fx kan en lille ændring i vindretning, der bliver til en stærk modvind på vej til en hjemmeposition, resultere i et lavere batteriniveau end forventet og kan begrænse dine muligheder.

Det er ret almindeligt at benægte (ubevidst eller med vilje) eller formindske risici på grund af den stærke følelse af at fuldføre noget, som man har startet. Et eksempel på en sådan situation kan være et stort fokus på at gennemføre en mission med den konsekvens ikke at afbryde flyvningen, når du skulle. For at undgå at sidde fast i viljen til at fuldføre en mission og vende hjem er det meget vigtigt at have klare driftsprocedurer og følge dem. For eksempel skal du altid gå til landing, når du når et bestemt niveau af batteriopladning og aldrig overstige det, uanset hvor meget der er tilbage af missionen. Der kan altid ske noget uventet. Det er også vigtigt at sætte dine personlige grænser og aldrig overskride dem.

 

Hvad skal jeg være særlig opmærksom på? Vær opmærksom på dine begrænsninger - overskrid dem ikke og tag ingen unødvendige risici Følg de nuværende driftsprocedurer - de er der for din og andres sikkerhed Personlige grænser - sæt et niveau, der ikke overstiger dine evner eller driftsprocedurerne Husk - selvom missionen er vigtig, er flyvesikkerhed det vigtigste!

 

Vi har tendens til at være mere selvsikre efter at have fået nogle erfaringer, hvilket kan få os til at begynde at bøje grænserne og i sidste ende tage overdrevne og unødvendige risici. Hvis du ofte har været i risikable situationer, og der ikke skete noget dårligt, er der stor sandsynlighed for, at du vil tage endnu større risici, der kan resultere i situationer, som kan være meget krævende og have en negativ indvirkning på sikkerheden. Det er vigtigt at forsøge at have overblik over situationen for at kunne beslutte, om der er mindre risikable muligheder. Tidligere succeser garanterer ikke sikkerhed i fremtiden, hver flyvning er unik og har sine risici og udfordringer.

Før flyvning skal du sørge for at have medbragt dit kompetencebevis og derefter have det hos dig under hele flyvningen. Du får dit kompetencebevis, når du har bestået den teoretiske online eksamen. Certifikatet er gyldigt i fem år fra udstedelsesdatoen.

Før hver flyvning skal du danne dig et overblik over de omgivelser, hvori du skal flyve. Er der nogen forhindringer eller mennesker? Hvordan ser området og luftrummet ud? Er der nogen begrænsninger, eller er det muligt at flyve frit? Du bliver nødt til at kontrollere alt ovenstående inden flyvning og være opmærksom på det under flyvningen. Det er altid en god ide at tjekke droneluftrum.dk inden en given flyvning.

Noget, der kan synes indlysende, men som er afgørende for forebyggelsen af ulykker, er at sikre, at dronen fungerer korrekt. I slutningen af ​​dette afsnit finder du eksempler på praktiske tjeklister - tilpas disse lister til din specifikke dronetype og gennemgå dem både før og efter hver flyvning.

Husk dette inden flyvningen Medbring dit kompetencebevis. Sørg for at være opmærksom på eventuelle begrænsninger i det område, hvor du skal flyve. Observer omgivelserne, hvor flyvningen skal finde sted, og kontroller for forhindringer eller mennesker i nærheden. Sørg for, at dronesystemet fungerer korrekt. Sørg for, at dronens vægt ikke overstiger den maksimale tilladte vægt for sin klasse.

 

Under flyvningen skal du sørge for, at dronen er i dit synsfelt. Vær opmærksom på det område, du flyver i, så du ikke kolliderer med andre luftfartøjer. Husk at du skal vige for bemandet lufttrafik. Hvis du og din drone på nogen måde udgør nogen risiko eller fare for mennesker, dyr eller miljøet, skal du straks afbryde flyvningen på den mest ikre og kontrollerede måde. Det er vigtigt, at du er godt udhvilet og ikke har nogen sundhedsmæssige lidelser, der kan påvirke din kontrol over flyvningen. Du bør ikke flyve, hvis du er påvirket af alkohol eller andre psykoaktive stoffer. Brug altid dronesystemet i henhold til producentens brugervejledning.

Dine forpligtelser under flyvning Indtag ikke alkohol eller andre psykoaktive stoffer Sørg for, at du er godt udhvilet og upåvirket af noget andet, der kan påvirke din flyveevne. Afbryd flyvningen, hvis den udgør en risiko for andre fly, mennesker, dyr eller miljøet. Sørg for, at du er bekendt med reglerne og begrænsningerne i de områder, hvor du flyver. Brug dronesystemet i henhold til producentens brugervejledning. Flyv ikke nær eller inden for områder, hvor en nødoperation er i gang, medmindre du har fået tilladelse fra nødtjenesterne.

 

Gennemgå operationen

Gennemgå den planlagte rute med alle deltagere. Sørg for, at startområdet er fri for forhindringer og mennesker, og at der er information tilgængelig om, at flyvning finder sted. Fjernpiloten skal bære en sikkerhedsvest og om muligt placere et skilt med information om flyvningen. Hvis I er flere personer, er det vigtigt, at du afklarer hver persons rolle inden start. Ved siden af ​​fjernpiloten kan det for eksempel være godt at have en observatør, der lægger ekstra vægt på omgivelserne. Observatøren kan hjælpe fjernpiloten med at opdage farer og sikre, at ingen er i området - men også besvare spørgsmål fra forbipasserende, tage telefonopkald osv., så fjernpiloten ikke forstyrres.

Uanset hvilken rolle det er, er det vigtigt at flyve udhvilet og uden at være under indflydelse af alkohol eller andre rusmidler eller stoffer, der påvirker din dømmekraft eller opmærksomhed.

 

Tjek dronesystemet

Før du starter, er det vigtigt at sikre, at hele dit dronesystem har de korrekte indstillinger, og at både hardware og software fungerer korrekt.

Først og fremmest skal du kontrollere batteriniveauerne - både radiosendere og droner skal være fuldt opladede inden hver flyvning.

Sørg for, at der ikke er nogen frekvensforstyrrelser, der kan påvirke video og modtager, og at hukommelseskort (SD-kort) og foto- og videoudstyr er på plads og fungerer korrekt. Hvis der er behov for en kompaskalibrering, skal du sikre dig, at dette er gjort.

Start først radiosenderen og derefter dronen. (Hvis du gør det modsatte, kan RTH-funktionen i sjældne tilfælde aktiveres, hvis dronen ikke kan kommunikere med radiosenderen.) Endelig kan du starte andet udstyr.

Når dronen er tændt, er det tid til at starte kameraet og sørge for, at alle kameraindstillinger er korrekte: Still-kamera, video, FPS (billeder pr. sekund), farvesystem (NTSC / PAL) osv.

Er alle enheder i neutral position? Hvis svaret er ja, er du klar til at flyve!

Det er vigtigt, at dronen og alt udstyr kontrolleres omhyggeligt inden hver start. Det kan være en god ide at udpege en teknisk ansvarlig person, hvis flere brugere flyver med den samme drone. Under "Tjeklister" nedenfor finder du et eksempel på, hvordan du kan udføre en visuel inspektion af din drone inden hver ny start.

 

Kontroller det område, hvor du skal flyve

Hvis du ikke har nogen lokal viden, skal du på forhånd kontrollere, hvordan området ser ud på et kort eller på satellitbilleder, og kontrollere, hvad der gælder for området i NOTAM. Det vigtigste at kontrollere er, at du ikke flyver i områder, hvor du ikke må flyve, og hvis det er muligt, at du vil være i stand til at holde afstand til mennesker og dyr. En god regel er at undgå områder, hvor folk samles, såsom parker, rekreative områder og områder, hvor der arrangeres sportskonkurrencer eller andre arrangementer.

Flyv ikke uden tilladelse over folk, der ikke er relateret til din flyvning, i kontrolzoner (CTR) eller i R-områder (begrænsede områder), og overtræd ikke reglerne. Hvis flyvningen skal finde sted i en kontrolzone, skal du have tilladelse fra Trafikstyrelsen.

For at undgå, at transmission af flyvedata blokeres, og for at forhindre ulykker skal du tage topografien i betragtning og være i stand til altid at se din drone. Læs i brugervejledningen til din drone, hvordan man slukker for motorerne i luften under en nødsituation, et såkaldt ”planlagt nedbrud”, for at være forberedt, hvis det er nødvendigt.

Husk, at dronens sensorer kan forstyrres af refleksioner fra skinnende overflader, såsom vand, glas eller mosaik. Dette kan resultere i, at dronen mister kontrol over sin egen position og højde, hvilket igen kan resultere i et nedbrud. Hvis du skal flyve over søer, havområder, damme eller andre ansamlinger af vand, skal du slukke for sensorerne på undersiden af ​​dronen.

Sådan vælges startpositionen

Vær forsigtig, når du vælger placeringen af ​​startposition, så både start og landing kan udføres sikkert. Overfladen skal være jævn, der skal være masser af plads, og stedet skal placeres langt fra forhindringer og mennesker. Overflader med grus bør undgås. Hvis dette af en eller anden grund ikke er muligt - brug en startpude, måtte eller andet, som giver en jævn overflade.

Se efter alternative start- og landingspositioner, hvis du er nødt til at foretage en nødlanding.

 

Tjek vejret

Før du starter, skal du kontrollere temperatur, vind, tåge og sigtbarhed og huske på, at hvis temperaturen falder under frysepunktet, kan dette have en negativ effekt på batterierne. Ved temperaturer under frysepunktet har du brug for detaljeret viden om batterierne, og sørg for at du er fortrolig med, hvordan dine batterier påvirkes. Sørg også for at holde dem opvarmede inden start. Flyv ikke, hvis vinden er mere end 10 m/s. Når du tjekker for vindhastighed hos fx DMI, så skal du også sørge for at tjekke, hvor kraftige vindstød der kan forekomme på dagen.

Ved temperaturer under frysepunktet og fugtig luft kan der opbygges is på propellerne, hvilket drastisk øger risikoen for nedbrud.

Husk, at vindhastighed ofte stiger med højden.

Før start Gå gennem operationen: Hvem er fjernpiloten, og hvilke roller har de andre personer, der er involveret i flyvningen? Hvad vil du opnå med flyvningen? Kontroller dronesystemet: Propeller, batteriniveauer, transportbeskyttelse, gimbal og kompaskalibrering. Indstil RTH og dens højde, hvis der er en sådan funktion, og kontroller for eventuelle fejlmeddelelser. Området for flyvningen: Udfør en risikoanalyse. Er der master, træer eller mennesker i nærheden? Er der nogen kilder til interferens som metal eller antenner? Når du flyver over vand - sluk for sensorerne. Du skal også være i stand til at sikre sikkerhedsafstande til mennesker og bygninger i henhold til reglerne for den særlige klasse, du flyver. Du bør også overveje, om du har brug for at sætte hegn eller skilte, eller hvis du har brug for hjælp fra andre mennesker for at opretholde sikkerheden. Startposition: Sørg for, at du har masser af plads omkring startpositionen, og start fra en jævn overflade. Vejr: Kontroller temperaturen, vindens retning og hastighed samt risikoen for turbulens og tåge.

Start af flyvningen

Hvis du flyver med en multirotor drone, skal du først og fremmest kontrollere den, mens den er i luften i lav højde. Gør dette ved at løfte den omkring fem meter over jorden, og lad den derefter svæve i den position. Lyt efter usædvanlige lyde og kontroller, at styringen reagerer normalt, og at batteriniveauerne er tilstrækkelige. Endelig skal du sørge for, at GPS fungerer korrekt.

 

Mens du flyver

Som fjernpilot er det vigtigt, at du altid har fingrene på radiosenderen. Sørg også for, at radiosenderens antenner peges korrekt mod dronen for at få den bedste modtagefunktion. Dette er især vigtigt for langdistanceflyvninger.

Flyv aldrig mere end 120 meter over jorden og hold altid din drone inden for dit synsfelt. Du skal også altid være opmærksom på området under og omkring dronen. Prøv at stige til optimal højde for at reducere risici og støj og undgå at flyve over dyr, elektriske ledninger og bygninger. I de fleste tilfælde har du ikke lov til at flyve over mennesker. Kontroller, hvad der gælder for den klasse, din drone tilhører.

Du må heller ikke blande dig i igangværende aktiviteter eller beredskabsoperationer, medmindre du har fået tilladelse fra beredskabstjenesten. Land straks dronen, hvis en helikopter eller et andet lavtflyvende fly nærmer sig området. Hvis mennesker eller dyr bevæger sig mod området, skal du flyve væk fra dem til et sikkert sted og vente, indtil alt er klart. Hvis dette ikke er muligt - afbryd flyvningen og land dronen.

Vær forberedt på nødsituationer

Nødsituationer kan opstå, når du mindst forventer det, og derfor skal du være forberedt. Nødsituationer kan være et resultat af fejl i dronens system eller konstruktion, men de kan også være forårsaget af naturlige kræfter. Nedenfor er nogle eksempler på, hvad der kan ske.

 

Kompasforstyrrelser

Kompasfunktionen kan forstyrres i områder med høj elektronisk interferens, fx hvor der er elektriske ledninger, antenner eller større metalgenstande. Lad dronen stige. Interferensen kan derefter falde, og dronen finder sin magnetiske retning. Men husk aldrig at flyve over den maksimale højde på 120 meter.

 

Motorfejl

Droner kan være udstyret med en eller flere motorer og reagerer derfor forskelligt under en motorfejl. Det er mere sandsynligt, at en mindre drone med færre motorer går ned, hvis én motor fejler, mens droner med mange motorer (seks eller flere) muligvis kan fortsætte med at flyve og lande sikkert. En fastvinget drone kan bruge sine vinger til at nødlande blødere uden motorer i tilfælde af en fejl.

Nogle typer droner har en automatisk rotationsfunktion, der aktiveres i tilfælde af en motorfejl. Det betyder, at dronen begynder at rotere i stedet for at falde lige ned til jorden - og dermed lande blødere. Det giver dig og andre i området mere tid til at søge beskyttelse mod den faldende drone. Så find ud af, hvordan din drone fungerer, og hvad den kan håndtere.

Overising

Isdannelse er opbygningen af is på propellerne. Hvis dette sker, skaber propellerne ikke den nødvendige kraft til en sikker flyvning, hvilket i værste fald kan resultere i et nedbrud. Nogle droner har sikkerhedsfunktioner, der aktiveres under isforhold. Dronen lander derefter automatisk. Det er ikke muligt at kontrollere dronens lodrette hastighed under en automatisk landing, men du kan kontrollere dens flyvevej for at undgå forhindringer.

 

Hvis radiosenderen mister kontakten med dronen

Kontakt mellem radiosenderen og dronen kan gå tabt. Hvis RTH er aktiveret, er det vigtigt, at du har indstillet en sikker højde for automatisk tilbagevenden til udgangsposition.

Derudover er det vigtigt, at du har de indstillinger for RTH og startposition, der er bedst egnet til den specifikke lejlighed. Fx hvis dronen flyver over vand, mens du befinder dig i en bevægelig båd, rådes du til ikke at lade dronen flyve tilbage til sin startposition, hvilket vil betyde, at den vil lande i vandet. I dette tilfælde ville det være en bedre idé at lade dronen følge radiosenderen. Dette gøres ved at placere nye hjemmepositioner under flyvningen. En god idé er at inkludere dette i en tjekliste inden flyvningen, så du altid er forberedt på, hvad der sker, hvis RTH aktiveres.

 

Nysgerrige fugle på kollisionskursus

Det er ikke kun vigtigt at være opmærksom på andre fly i luftrummet, men også fugle. Fugle er ofte nysgerrige, nogle gange endda aggressive, og kan forstyrre flyvningen og udgøre en reel fare. Hvis du flyver over vand, skal du også huske på, at fugle kan lide at flyve lavt, tæt på vandoverfladen. Hvis din drone er omgivet af nysgerrige eller aggressive fugle, bør du overveje at lande og afbryde flyvningen.

Landing

Du kan lande både automatisk og manuelt. En almindelig måde er at aktivere RTH og lade dronen flyve automatisk tilbage til startpositionen eller radiosenderen og derefter lande automatisk - eller at vælge at overtage og lande manuelt.

Du skal kontrollere, om der er forhindringer eller risici i landingsområdet. Når du har gjort dette, skal du lande dronen i sikker afstand fra forhindringer og mennesker. Hvis du lander med en fastvinget drone, kræves et større område uden træer og huse.

Sluk til slut strømmen til dronen, og landingen er afsluttet!

Under flyvning Start af flyvningen: Lyt efter usædvanlige lyde, kontroller at radiosenderen og GPS fungerer korrekt, og at batteriniveauerne er tilstrækkelige. Mens du flyver: Hold radiosenderen ordentligt, flyv ikke højere end 120 meter over jorden eller over dyr, mennesker eller bygninger. Forstyr ikke nødoperationer. Vær forberedt på nødsituationer: Fly højere, hvis kompasset har interferens. Find ud af, hvordan din drone fungerer, hvis en motor svigter, eller hvis der opbygger sig is på propellerne. Sørg for, at du har de rigtige indstillinger til RTH, og hold en sikker afstand til fugle. Landing: Land enten manuelt eller automatisk i sikker afstand fra forhindringer og mennesker.

Efter landing

Når du er landet og har slukket for strømmen til dronen og andet udstyr, skal du - hvis du er fløjet i en kontrolzone - informere kontroltårnet om, at flyvningen er afsluttet. Se betingelserne beskrevet i din dispensation/tilladelse Du skal også udfylde logbogen eller på anden måde sikre, at flyvningen er registreret. Hvis der er sket ulykker eller nedbrud under flyvningen, skal du rapportere dem til Trafikstyrelsen.

Tjek dronen

Udfør en visuel inspektion for at se efter skader og unormal slitage på og omkring skrog, kabler og propeller. Alle løse dele, såsom skruer, beslag og samlinger, skal fastgøres sikkert. Hvis du drejer propellerne, skal de ikke give meget lyd af sig. En knasende lyd kan indikere snavs i motorens kuglelejer. Hvis propellerne på nogen måde er beskadiget, skal de udskiftes.

 

Under “Tjekliste” finder du et eksempel på en tjekliste til en visuel inspektion, som du kan følge både før og efter flyvning.

 

Batterier

Batterierne kræver omhyggelig vedligeholdelse. Fjern dem efter hver landing og oplad dem så hurtigt som muligt. Batterierne skal derefter opbevares på et mørkt, køligt og sikkert sted på en brandsikker overflade. Hvis du ikke genoplader batterierne, så de har en chance for at aflade i "butikstilstand", men i stedet lader dem opbevare med for lav opladning (under 10 procent), kan de tage permanent skade og være farlige at flyve med.

Efter flyvning Efter landing: Informer kontroltårnet om, at flyvningen er gennemført og afsluttet, hvis du har fløjet i en kontrolzone. Kontroller dronen: Rengør dronen om nødvendigt, kontroller propellerne og dronens generelle tilstand. Batterier: Oplad batterierne efter flyvning, opbevar dem på et mørkt og køligt sted, og lad dem ikke være lavt opladet.

Lav en øvelse i at gennemgå tjeklister både før og efter flyvning for at sikre, at tingene går så glat og sikkert som muligt. Listerne ser anderledes ud, men du kan tilpasse dem til din drone. Nedenfor har vi givet eksempler på, hvordan de kan se ud.

Visuel inspektion

• Er der revner i skroget, eller er leddene omkring foldearmene løse osv.?
• Kommer der usædvanlig lyd fra propellerne, hvis du drejer dem med fingrene? En knasende lyd kan indikere snavs i motorens kuglelejer og bør ikke ignoreres.
• Er skruer, beslag, samlinger eller befæstelser løse eller beskadigede? Udskift om nødvendigt.
• Er propellerne beskadiget på nogen måde, såsom revner? Flyv aldrig med beskadigede propeller.
• Er der løse eller beskadigede kabler?
• Er der løse eller beskadigede forbindelser?
• Er propelbeslagene, skruerne og propellåsen tætte? Sørg for, at de er det.

 

Kompas kalibrering

Du skal altid følge producentens anvisninger til kompaskalibrering i dronemanualen. Hvis du ikke har adgang til manualen, og du skal kalibrere kompasset, kan du følge de generiske instruktioner nedenfor:

• Fjern ure og andre metalgenstande fra tøjet og kroppen.
• Tænd radiosenderen.
• Anbring dronen udendørs på en metalfri overflade. Tænd for strømmen.
• Vent, indtil mindst seks satellitter er synlige i appen eller på radiosenderens display.
• Start kalibrering i appen (hvis relevant) eller via radiosenderen.
• Læg radiosenderen til side, stå bag dronen med kameraet vendt væk fra dig, løft derefter dronen og hold den med lige arme.
• Foretag en fuldstændig rotation med uret på cirka 5-7 sekunder.
• "Tip" dronen fremad, så kameraet peger lige ned mod jorden. Gennemfør en ny rotation i samme tempo som før.
• Sæt dronen ned og sørg for, at kalibreringen er gennemført.

Forberedelse inden start

• Er radiosenderen og dronebatterierne fuldt opladede?
• Er der nogen frekvensforstyrrelser, der påvirker video og modtager?
• Er der behov for en kompaskalibrering?
• Er foto- og videoudstyret monteret korrekt?
• Er startpositionen sikret?
• Er der nogen luftrumsbegrænsninger (Se Kapitel 2 for luftrumsbegrænsninger, dronekort, NOTAM og AIP)?
• Start først radiosenderen, derefter dronen og til sidst andet udstyr.
• Start kamerasystemet (hvis relevant).
• Er alle kontrolpinde i neutral position?
• Fungerer det direkte fjernidentifikationssystem korrekt?
• Start!

Under flyvning

• Hold altid fingrene på radiosenderen.
• Flyv ikke højere end 120 meter over jorden (i ukontrolleret luftrum) og hold dronen inden for dit synsfelt.
• Stig op til optimal højde for at reducere risici og støj.
• Undgå at flyve over mennesker, dyr, elektriske ledninger og bygninger.
• Forstyr ikke igangværende beredskab- og redningsoperationer.
• Land straks dronen, hvis en helikopter eller et andet lavtflyvende fly nærmer sig.

 

Landing

• Kontroller landingsområdet for forhindringer eller andre farer.
• Land dronen i sikker afstand fra forhindringer og mennesker.
• Sluk for dronen.

 

Efter flyvning

• Hvis det er nødvendigt, skal du informere kontroltårnet om, at du har gennemført flyvningen.
• Sluk for kameraet og andet udstyr.
• Udfør en visuel undersøgelse af dronen: Se efter skader og unormalt slid.
• Fjern batterierne, genoplad dem og opbevar dem et sikkert sted.

Ordet "drone" er en dagligdags betegnelse for ubemandet luftfartøj (UA) eller ubemandet luftfartøj system (Unmanned Aircraft System - UAS) - som styres enten automatisk, uafhængigt eller af en fjernpilot.

Droner findes i alle størrelser og kan veje alt fra et par hundrede gram til flere tusinde kilo. De kan flyves til forskellige formål - privat, kommercielt eller til politiarbejde og andre myndighedsopgaver. De kan være forskellige - nogle, ser ud som den almindelige multirotor eller multicopter, andre droner ligner helikoptere, mens den fastevingede droner ligner mere et fly.

De to typer adskiller sig i design og konstruktion, og de bruges også til forskellige formål. En multirotor drone bruges ofte til fotografering og filmarbejde, mens den fastvingede drone bruges til at måle, kortlægge eller overvåge større områder.

 

At lære at styre et dronesystem betyder at lære at forstå og vedligeholde et helt apparat med interne og eksterne systemer og tjenester, inklusive forskellige funktioner, indstillinger og risici. Noget af dette kan opfattes som teknikaliteter, mens andre dele er afgørende. Men uanset hvad, skal du kende alle delen og vide, hvordan man håndterer dem for at flyve så sikkert og korrekt som muligt.

 

Droner med propeller

Droner kan have flere propeller, som kombineret med motorernes forskellige hastigheder skaber løftekraft og bevægelse. Ofte har dronen fire arme og fire propeller: To propeller drejer med uret, og to propeller drejer mod uret. På denne måde bliver den samlede rotationskraft neutral. Hvis en drone har mere end en propel, klassificeres den som en multirotor drone.

Det er vigtigt, at propellerne er installeret på det rigtige sted. Forkert montering vil medføre et øjeblikkeligt nedbrud. I de fleste dronesystemer kan propellerne ikke monteres forkert, men det er stadig vigtigt at kontrollere, at de er korrekt sikret. Propellerne udsættes for høje belastninger og kan let revne. Kontroller rotorbladende for revner inden start ved at bøje dem forsigtigt.

 

Fastevingede droner

Nogle droner har faste vinger. Denne type drone har ofte en eller to propeller. Den har andre funktioner og bruges til andre formål end den mere almindelige multirotor drone.

Hovedforskellen mellem en fast vingede drone og en multirotor drone er, at den fastvingede type ligner mere et fly end en helikopter. Disse droner har længere rækkevidde og flyvetid og er også hurtigere end en multirotor. Fastvingede droner skal ofte kastes for at starte eller kræver en katapult og kræver derfor en landingsbane.

Vingerne på denne drone indebærer, at dronen bedre kan håndtere et nedbrud eller motortab: Vingerne holder den svævende i luften i modsætning til en multirotor, som i værste tilfælde bare falder lige ned. En fastvingede drone kan imidlertid ikke holde sig svævende stille i luften, og den kan heller ikke undgå forhindringer så let som en multirotor-drone.

Kameraet på en fastvinget drone er ofte helt fast eller monteret i en to-akset gimbal, der vender nedad, hvilket kan være godt, hvis du kortlægger store områder. Men hvis dit formål med flyvningen er at filme eller fotografere, er en multirotor med en bevægelig gimbal et bedre valg. Du kan læse mere om dette længere nede i dette dokument.

Der er også hybrid-droner med faste vinger og mere end to propeller.

Radiosenderen - dronens rat

Radiosenderen kommunikerer med dronen og styrer dens bevægelses- og kamerafunktioner mm. Hvis kontakten med radiosenderen er brudt, flyver mange droner automatisk hjem og lander. Det er ofte en standardindstilling, der kan ændres.

Placeringen af ​​antennerne er især vigtig under langdistanceflyvninger. Det er den lange side af antennen, der skal pege mod dronen, ikke spidsen (tipperne mangler evnen til at transmittere og modtage).

 

Radiosenderen kommunikerer med dronen via radiobølger på flere frekvenser

Dronen og radiosenderen er normalt forbundet via radioforbindelser på 2,4 GHz og 5,8 GHz. Jo højere frekvens, jo flere data kan sendes med kort forsinkelse, men med kortere rækkevidde som et resultat. En frekvens på 2,4 GHz er tilstrækkelig til at transmittere kontrol og HD-video (1080i) på afstande op til 4 km inden for en lovlig effektgrænse på 125 mW. Længere rækkevidde kan opnås med højere sendekraft og korrekt orienterede antenner.

GHz-båndet er følsomt over for fysiske forhindringer, hvilket gør det vigtigt at sikre uhindret udsyn mellem radiosenderen og dronen. Det bliver endnu mere vigtigt og følsomt over længere afstande.

I nogle tilfælde kan radiosenderen kommunikere med dronen gennem 4G eller en computer i stedet for GHz-frekvenserne.

 

Identificer dronen fra jorden

Direkte fjernidentifikation kan bruges af politiet og andre myndigheder til at identificere dronen i luften og indhente oplysninger om dens mærkning, registrering, operatør osv.

 

Dronen følger dig

Follow-me-tilstand er en funktion, der kun er tilgængelig for rotorcraft-droner. Ligesom det lyder, får tilstanden din drone til automatisk at følge dig eller din radiosender. Hvis du har følgetilstand aktiveret, skal dit fly ikke være mere end 50 meter væk fra dig for, at du hurtigt kan overtage kontrollen.

 

Holde styr på grænser i luftrummet

Efter 1. januar 2021 skal alle typer af dronesystemer i den åbne kategori - undtagen C0 og C4 - være udstyret med geografisk bevidsthed. Denne funktion betyder, at du som fjernpilot er i stand til at få information om grænser i luftrummet i forhold til din drones position og højde osv. Derudover skal du advares om eventuelle grænsekrænkelser i luftrummet.

NOTAM - information om, hvad der foregår i luftrummet

NOTAM står for "Notice to Airmen". Det er en tjeneste, der løbende offentliggør vigtige oplysninger om, hvad der foregår i luftrummet. NOTAM er til alle typer piloter. Det er en betingelse, selv for fjernpiloter i åben kategori, at være fuldt opmærksomme på advarsler eller flyveforbud, mens de planlægger ruten.

NOTAM kan findes på Naviairs hjemmeside. Hvis et område langs din planlagte rute er markeret, og du har svært ved at fortolke oplysningerne, kan du ringe til Copenhagen Information, og de vil forklare dig, hvad det betyder. Du kan også fortælle Naviair, hvornår og hvor du har til hensigt at flyve, og de vil kontrollere NOTAM og AIP (se nedenfor) for dig at planlægge din rute ud fra det.

 

AIP

AIP (Aeronautical Information Publication) er en samling af data, som du bør læse inden start. De fleste lande offentliggør en national AIP med oplysninger om betingelserne for at flyve til, fra eller over forskellige landes luftrum og lufthavne. I Danmark udgives AIP af Naviair, og du finder AIP'en på deres hjemmeside https://aim.naviair.dk/.

 

RTH - dronen flyver automatisk til hjemmeposition

RTH-funktionen (Return-To-Home) bruges ofte, når du flyver droner. RTH får dronen til automatisk at flyve tilbage til startpositionen eller til din radiosender, afhængigt af hvilken indstilling du har valgt.

Hvis kommunikationen mellem dronen og radiosenderen afbrydes i et antal sekunder, kan RTH aktiveres som en beskyttelse. Dronen flyver derefter til startpositionen i den forudindstillede højde og lander automatisk.

Det er vigtigt at forstå, at den højde, hvori dronen flyver hjem, altid er i forhold til dens startposition. Dette betyder, at dronen ikke forstår den faktiske højde fra jorden - kollisioner med master, kraner, vindmøller osv. kan forekomme på vej tilbage til startpositionen. Nogle droner har dog antikollisionssensorer, der kan se og undgå forhindringer.

RTH-funktionen kan også aktiveres manuelt, hvis du fx mister orienteringen af ​​dronen, eller hvis videolinket går i stykker. Brug ikke RTH, hvis der er et problem med kompasset.

 

Drones indbyggede kompaskalibrering

Kalibrering af kompasset er vigtigt, for at dronesystemet registrerer Jordens lokale magnetfelt. Hvis en kalibrering udføres forkert eller slet ikke på et nyt sted, kan dette resultere i et nedbrud, og dronen udviser uregelmæssige og uforudsigelige bevægelser. Find ud af, hvordan du udfører kompaskalibrering under "Tjeklister" i afsnit 5: Driftsprocedurer.

 

Holder kameraet stabiliseret

Formålet med en gimbal er at modvirke dronens bevægelser og vibrationer under flyvningen for at holde det indbyggede eller eksterne kamera stabiliseret. Resultatet er et vandret lige billede uden at ryste. Fastevingede droner har ikke altid gimbals, men kan i stedet have et fast kamera nedad afhængigt af formålet med flyvningen.

Vedligeholdelse af dronebatterier

Alle C-klassificerede droner, undtagen C4, skal drives af elektricitet og kræver derfor batterier for at kunne flyve. I tilfælde af privatbyggede droner kan der være andre krav. Batterier er følsomme og kræver særlig behandling. Kolde temperaturer kan være skadelige, så det er bedst at opbevare batterierne ved stuetemperatur inden hver flyvning. Et råd er at holde batterierne i jakkens inderlommer. Et koldt batteri har mindre kapacitet og kan i værste fald forårsage et nedbrud. Nogle droner har indbygget beskyttelse, der måler batteriets temperatur, advarer fjernpiloten om lave temperaturer og foreslår, hvad man skal gøre under kold drift. Ignorer ikke disse advarsler - tag dem alvorligt! Nogle dronesystemer kan også forvarme batterierne, inden de flyver.

Du skal genoplade dine batterier efter hver flyvning. Sørg for, at de er fuldt opladede og opbevar dem køligt og aldrig i direkte sollys, når de ikke bruges.

Mange moderne droner har en "butikstilstand": Hvis den næste flyvning ikke sker inden for ti dage efter opladning, aflades batteriet automatisk til ca. 60 procent. Dette gøres for at beskytte batterierne, da de kan blive beskadiget, hvis de er fuldt opladede i længere tid.

Hvis batterierne opbevares med en lav opladning (under 10 procent), kan de tage permanent skade og være farlige at flyve med. Sørg derfor for at oplade dem hurtigst muligt efter flyvning.

Du skal være opmærksom på, at LiPo (lithiumpolymer) batterier - den mest almindelige type batteri i dronesystemer - kræver en særlig type ildslukker i tilfælde af brand. Find derfor ud af, hvilken type batterier dit system har, og hvilken type ildslukker der kræves. Eftersom lithiumbatterierne bliver karakteriseret som værende farligt gods og kan forårsage eksplosionslignende brande, er det muligt at købe små brandsikre poser til opbevaring af batterierne.

 

Dronens drivkraft

Alle C-klassificerede droner, der hører til den åbne kategori, undtagen C4, skal have strøm. Det, der er vigtigt, er at sørge for, at den elektricitet, der genereres inde i dronen, ikke er skadelig for dig eller nogen anden. Derfor stilles der specifikke krav til producenten afhængigt af C-klassificeringen af ​​din drone. Kontroller, hvad der gælder for din drone. Privatbyggede droner behøver dog ikke at blive drevet af elektricitet.

Derudover skal du som fjernpilot advares i tide, hvis batteriniveauet begynder at blive lavt. Dette er vigtigt for at give dig mulighed for at lande så sikkert som muligt.

 

Belysning er påkrævet

 

For bedre at kunne se dronen, når der flyves om natten, og især for at give en person på jorden mulighed for let at skelne dronen fra et bemandet luftfartøj, bør der aktiveres et grønt blinkende lys på dronen.

Persondata er ikke kun de informationer, der direkte identificerer en person, f.eks. et billede af personen eller navnet på en person, men er defineret som enhver information vedrørende en identificeret eller identificerbar fysisk person. Dvs. at persondata også er, når oplysninger skal sammenholdes med andre oplysninger, før en person kan identificeres. En virksomhed skal altid have hjemmel til at kunne behandle persondata, f.eks. indsamlingen af persondata.

Hvis der filmes over et beboelseskvarter, og der er personer i en have, kan personerne ikke nødvendigvis identificeres, hvis en tilfældig person ser filmen, og det er ukendt, hvor filmen er optaget. Men hvis by, vejnavnene og numrene på husene kendes, vil personen kunne identificeres. Filmen vil altså indeholde persondata og skal behandles i henhold til reglerne om persondata.

Et andet eksempel er, når persondata indeholdes i et register, men er gemt under et nummer, f.eks. i forskningssammenhæng. Hvis nummeret kan sammenstilles med andre oplysninger og lede tilbage til personen, som nummeret dækker over, vil personen være identificerbar, og oplysningerne skal derfor også behandles efter reglerne om persondata.

Behandling af personoplysning er alt det, der kan gøres med persondata, inkl. indsamling og opbevaring af disse, f.eks. opbevaring af videooptagelser på computeren eller i cloud-løsninger.

Indsamling af persondata kan f.eks. være en optagelse på et kamera, f.eks. en film eller billeder af en begivenhed, som en klient har anmodet om. Hvis det f.eks. er en virksomhed, der holder en fest og anmoder om at få en droneoperatør til at tage video eller billeder af festen, skal droneoperatøren have hjemmel til at udføre opgaven. Gæsterne til festen er personer, der kan identificeres, og videooptagelserne eller billederne skal behandles efter reglerne om persondata. Derudover skal droneoperatøren være sikker på, at denne overholder de andre regler i droneforordningen og dronebekendtgørelsen.

Den efterfølgende behandling af billeder, f.eks. redigering af videoen og billeder, vil også være behandling af persondata, ligesom opbevaring af optagelsen eller billederne også er behandling.

Opbevares billederne på en cloudløsning, skal du som databehandler være opmærksom, hvor cloudløsningen er hjemmehørende. Hvis en cloudløsning er hjemmehørende i et land uden for EU, vil der være tale om en overførsel af persondata til et tredjeland – læs mere på Datatilsynets hjemmeside.

En virksomhed, organisation eller myndighed, der behandler persondata, skal have hjemmel til at gennemføre behandlingen. Hjemlen findes i databeskyttelsesforordningens artikel 6 f.s.v.a. almindelige persondata og i artikel 9 f.s.v.a. følsomme persondata.

Virksomheder og myndigheder har forskellige behandlingshjemler. Virksomheder vil f.eks. ofte skulle have samtykke for at kunne behandle persondata, hvorimod myndigheder i mange tilfælde vil kunne basere en behandling på, at myndigheden udfører en myndighedsopgave.

Hjemlen har betydning for, hvor længe en myndighed må behandle persondata. En virksomhed, som baserer en behandling på et samtykke, skal have et lovligt samtykke, og kan kun behandle persondata, så længe personen ikke har trukket sit samtykke tilbage.

En virksomhed (droneoperatør), der udfører en opgave for en forsyningsvirksomhed, vil f.eks. have hjemlen til overflyvningen af beboelsesområderne igennem opgaven, der udføres for forsyningsvirksomheden. Virksomheden (droneoperatøren) skal derfor sikre sig, at den leverer alle data til forsyningsvirksomheden eller har en selvstændig hjemmel til at beholde dataene.

Ligeledes skal en virksomhed, der f.eks. filmer en begivenhed for dem, der afholder begivenheden, sikre sig, at alle persondata slettes efterfølgende, medmindre virksomheden har en selvstændig hjemmel til at behandle persondataene.

Et medie, der anvender droner til at optage video eller tage billeder til en offentlig begivenhed, f.eks. Folketingets åbning eller et løb, kan anvende en drone til at optage video eller tage billeder, i det omfang droneforordningens og dronebekendtgørelsens regler overholdes, og i det omfang videoen og billederne er rettet mod begivenheden, ikke mod bestemte personer, der opholder sig i området. En undtagelse kan dog være, hvis f.eks. der tages billeder af offentlige personer, der deltager i begivenheden, f.eks. politikere og regenten samt regentens familie, der deltager i Folketingets åbning.

En droneoperatør skal være opmærksom på, at hvis droneoperatøren behandler persondata, der er omfattet af artikel 9, f.eks. oplysninger om race, politisk overbevisning, sygdom, fagforeningsmæssige forhold osv., er det meget vigtigt, at den præcise hjemmel til behandlingen er på plads, f.eks. hvis et nyhedsmedie optager video eller billeder fra en demonstration, f.eks. arbejdsnedlæggelse, hvor en fagforenings medlemmer strejker, eller optagelser fra Folketingets åbning.

Det gælder også, hvis personerne befinder sig på et offentligt sted, som f.eks. på et hospital, men det kan f.eks. være i orden at filme, hvis virksomheden har fået en opgave fra hospitalet eller skal dokumentere en situation af væsentlig samfundsinteresse. Det kan f.eks. være en dokumentar om at være patient på et hospital eller en udsendelse om læger eller sygeplejersker, der arbejder på et hospital.

Privatpersoner skal som udgangspunkt ikke overholde reglerne om behandling af persondata, idet reglerne ikke gælder for privatpersoner, der behandler persondata i rent personlige eller familiemæssige aktiviteter.

Du skal dog som privatpersoner være opmærksom på, at hvis du f.eks. tjener penge på de videoer, du har optaget med din drone, f.eks. ved at lægge dem på Youtube eller en anden kanal, kan du falde ind under reglerne om GDPR, fordi du bruger optagelserne kommercielt.

Hvis det er tilfældet, skal du overholde reglerne, der gælder for virksomheder.

Når du flyver med dronen, skal du sikre, at reglerne om privatlivets fred overholdes.

Trafikstyrelsen kan oprette geografiske dronezoner af hensyn til privatlivets fred for at sikre, at privatpersoner kan være i fred, hvor de bor, ligesom privatpersoner som udgangspunkt også skal kunne færdes i fred.

Både virksomheder og privatpersoner, der flyver med droner, skal respektere privatlivets fred. Det indebærer, at man ikke må f.eks. filme personer, der soler sig i deres (bag)haver, eller må følge efter en person ved at bruge en drone i stedet for at gøre det selv. Man må heller ikke overvåge sin nabo, f.eks. fordi man ønsker at sikre sig, at de ikke gør noget forkert, eller fordi man er nysgerrig.

Alt dette vil falde ind under straffelovens bestemmelser, og fjernpiloten vil kunne dømmes for det strafbare forhold. Det samme gør sig også gældende, hvis fjernpiloten anvender dronen til at chikanere f.eks. naboer eller virksomheder eller konkurrenter på området.

Privatlivets fred betyder, at privatpersoner har ret til at kunne leve privat, dvs. kunne være i fred i sit hjem og i den offentlige sfære. En privatperson har krav på at være privat også i den offentlige sfære – dog er det tilladt at tage billeder på offentlige områder, når det er situationsbilleder, f.eks. billeder af Strøget til en artikel, eller billeder fra en festival eller koncert. Er man til stede f.eks. sådanne steder, er man indforstået med, at man evt. kan være med på et billede af situationen.

Det gælder dog ikke, hvis fotografen direkte tager et billede af dig som person (de såkaldte portrætbilleder). I så fald skal fotografen have tilladelse til at gøre det.

En droneoperatør kan derfor godt tage billeder af situationer, f.eks. billeder til en koncert (forudsat at alle regler i droneforordningen og dronebekendtgørelsen overholdes), men må ikke følge en bestemt person til denne koncert, medmindre droneoperatøren har tilladelse fra denne person.

Det samme gør sig gældende, når en droneoperatør flyver en drone i sin egen have. Flyvningen med dronen må ikke chikanere naboer eller overvåge disse, og flyvningen skal til enhver tid overholde reglerne i droneforordningen og dronebekendtgørelsen.

I Danmark har regeringen udnævnt Trafikstyrelsen til at være ansvarlig for at udarbejde alle regler og krav vedrørende luftfartssikkerhed. Læs mere på www.trafikstyrelsen.dk

Selv om dette materiale indeholder Danmarks nationale krav, er de nationale krav til gengæld i vid udstrækning underlagt internationale regler og fælles EU-regler. De fælles EU-regler findes i forordning (EF) nr. 300/2008 og forordning (EU) nr. 2015/1998.

 

Forskellige krav i forskellige lande

Fordi hvert land har sin egen myndighed, der er ansvarlig for luftfartssikkerhed, kan der være særlige regler og krav, afhængigt af hvilke EU-medlemsland du befinder dig i, også selvom ny europæisk lovgivning er trådt i kraft.

Droner er følsomme over for vind, og der er flere faktorer, herunder de meteorologiske forhold, der påvirker dronens ydeevne. For eksempel kan dronens størrelse være afgørende for dens evne til at modstå vinden. Vinden har normalt højere hastighed i højere højder.

For hver drone har fabrikanten anbefalet en maksimal vindhastighed at flyve i. Sørg for, at du altid følger anbefalingerne, så din drone ikke glider væk i vinden eller styrter ned.

 

Hvis dronen bærer en nyttelast

Hvis det blæser, og din drone bærer en nyttelast, kan indstillingerne for tyngdepunktet blive forstyrret, når vægtfordelingen på dronen ændres. Det kan få dronen ud af balance og kan i værste fald få den til at styrte ned. Sørg derfor for, at nyttelasten er ordentligt fastgjort, så den ikke bevæger sig under flyvningen. Hvis den gør det, bliver dronesystemet forstyrret.

 

 

Du skal altid huske på, at en drone, der bærer nyttelast, muligvis ikke kan flyve med den maksimale vindhastighed, som producenten anbefaler.

 

Vind kan forhindre dronen i at vende hjem

Som en sikkerhedsforanstaltning vil RTH-funktionen på nogle droner blive aktiveret, hvis systemet registrerer, at dronen kun har nok strøm til at vende hjem (baseret på afstanden til hjemmepunktet). Men systemets beregning inkluderer ikke vindens kraft og retning. Dronen har muligvis svært ved at bevæge sig fremad i modvind eller kraftig vind og kan som et resultat måske ikke nå hjemmepunktet i tide, som systemet beregnede, den ville. Dronen kan derefter lande på det forkerte sted. Det kan være klogt at starte på en læside af et område, hvis vinden er stærk.

Mange droner er ikke IP-klassificerede (klassificering af, hvor godt en elektrisk enhed kan modstå støv og vand) og er følsomme over for regn, tåge og sne. Undgå også at flyve i tordenvejr, da metaldele og batterier i dronen kan tiltrække lyn i store højder.

Kontroller altid, hvad din drone modstår i henhold til producentens anvisninger, inden du flyver i fugtigt eller vådt vejr.

 

Sensorerne kan blive påvirket negativt

Mange droner har IR-sensorer, som også er følsomme over for vandophobning, sne, direkte sollys og eventuelle skinnende og reflekterende overflader. Dette kan medføre, at sensorerne beregner afstande forkert, og i værste fald resulterer det i et nedbrud.

Derudover har droner ofte sensorer i form af kameraer, som kan være følsomme over for fugt. Og fordi udsyn er afgørende for disse kameraers funktion, fungerer de også dårligt under regn eller tåge.

Radarsensorer er mindre følsomme over for vådt vejr end andre almindelige sensortyper.

 

Mennesker er også påvirket af vejret

Ligesom sensorer kan mennesker i dårligt vejr opleve at præstationerne forringes. Det er en grund til at flyve mere forsigtigt eller slet ikke i dårlige vejrforhold.

Droner modstår kulde forskelligt. Som nævnt i tidligere afsnit skal du læse producentens instruktioner for at sikre, at du er opmærksom på din drones kapacitet - og handle i henhold til instruktionerne.

Der er to vigtige faktorer, du skal overveje, når du flyver i temperaturer under frysepunktet:

• Risiko for isdannelse på propellerne
• Risiko for, at batterierne bliver kolde.

Ophobning af is på propellerne kan have store konsekvenser, da propellerne ikke producerer den kraft, de har brug for til en sikker flyvning. Derudover har kolde batterier en reduceret kapacitet til at forsyne dronen med energi (batterierne bør helst opvarmes inden flyvningen). Husk også, at temperaturen normalt er lavere i høje højder.

I højere højder er luften tyndere, hvilket kan påvirke både propellernes og skrogets bevægelse gennem luften. Propellerne producerer mindre løftekraft, jo tyndere luften er. Det betyder, at nogle typer multirotor-droner kan have brug for specielle propeller afhængigt af, hvilken højde der flyves i.

Turbulens er forårsaget af bevægelig luft, der forhindres i at have en jævn strøm og i stedet for er hvirvlende og svingende i kraft.

Den forstyrrede strømning kan være forårsaget af flere faktorer. En af dem er termik - søjler med stigende luft, der opstår, når solen varmer jorden, hvilket igen varmer luften direkte over den og får den til at stige op. Termik påvirker normalt ikke droner i den åbne kategori i særlig grad; frem for alt påvirker det bemandede og ubemandede luftfartøjer, der flyver i større højder.

I modsætning hertil kan mekanisk turbulens, som skyldes, at den jævne luftstrøm forstyrres af genstande - såsom bygninger, skove og bjerge - påvirke dronen. Effekten opstår hovedsagelig på objektets bagside og påvirkes af vindstyrken og objektets højde og størrelse. Dronens kontrolsystem kompenserer ofte for vind og turbulens, men tæt på en stor bygning kan vinden hurtigt ændre retning og hastighed, især hvis vinden er stærk. Derfor er det vigtigt at undgå at flyve i nærheden af ​​hjørner eller hustage i bygninger i kraftig vind. På landet skal du være forsigtig, når du flyver tæt på kanten af en ​​skov eller skarpe klippeformationer. I turbulens kan vinden også være rettet nedad.

 

Hvordan flyvningen kan påvirkes af forskellige meteorologiske faktorer:

Blæsende vejr: Både dronens evne til at bevæge sig gennem luften og dens balance kan forstyrres af stærke vinde. Sørg altid for at påsætte enhver nyttelast korrekt.

Fugtigt vejr: Mange droner mangler IP-klassificering og er derfor følsomme over for regn, tåge og sne. Droner kan også tiltrække lyn, og derudover kan nogle af dronens sensorer blive påvirket negativt under regn eller tåge.

Kolde temperaturer: Risiko for ophobning af is på propellerne og afkøling afbatterierne ved frysende temperaturer skal overvejes.

Lufttæthed: Propellerne har mindre luftmodstand, jo tyndere luften er. Luften bliver tyndere i højere højder.

Turbulens: Mekanisk turbulens kan påvirke din drone, hvis du flyver mellem bygninger, bjerge eller andre høje genstande, der forstyrrer den jævne strøm af luften.

Mekanisk turbulens falder med højden - der er dybest set ingen turbulens 50 meter over et objekt. Vindhastigheden øges derimod i store højder som forklaret i forrige tekst.

Uanset hvilken underkategori du flyver i, skal du inden hver flyvning kontrollere vejrudsigten for den periode, hvor du planlægger at flyve, og være opmærksom på din drones begrænsninger.

Drones hjerne (eller dronens center)

 

Alle droner har et kontrolsystem. Denne del af dronen kan beskrives som dens hjerne. Den håndterer og tager højde for informationer og videresender derefter disse oplysninger til dronens hastighedskontrol og motorer for at opretholde stabilitet og position.

En vigtig del af styresystemet er Inertial Measuring Unit (IMU). Denne enhed registrerer dronens holdning og bevægelse i forhold til jorden og er afgørende for dronens stabilitet.

To andre vigtige dele i mange kontrolsystemer er GPS-modtageren, der beregner dronens position og barometeret, som kompenserer for GPS-modtagerens mindre nøjagtige højdeberegning. Barometeret betyder, at højden kan fastlægges mere præcist.

 

Hvordan fungerer motorerne?

Dronens motorer har til opgave at drive propellen, som genererer løftekraft. Ved at variere motorhastigheden genererer motoren nøjagtigt så meget løftekraft, som hver enkelt arm kræver, så alle armene tilsammen kan holde dronen i luften.

 

ESC styrer motorhastigheden

Dronens Electronic Speed Controller (ESC) styrer motorhastigheden. Ændringshastigheden for motorhastigheden måles i Hz (Hertz).

 

Gimbal stabiliserer kameraet

Dronen stabiliserer sit kamera ved hjælp af en ”gimbal”. Gimbal kan være udstyret med to eller tre akser?? Med en to-akset gimbal stabiliseres kameraet lodret og vandret, og med en tre-akset gimbal bliver bevægelserne blødgjort, hvis dronen roterer omkring sin egen akse.

Gimbal har motorer på hver akse for at holde kameraet stabilt og vandret. Disse motorer er ofte skrøbelige og skal håndteres med forsigtighed.

 

Droner med propeller

 

Den mest almindelige drone er den helikopterlignende multirotor drone. Det kaldes multirotor, fordi det normalt har mere end én propel. Disse droner er ofte lavet af plastik, men propellerne kan være lavet af kulfiber.

Multirotor droner kendetegnes ved deres evne til at svæve over jorden på et sted - hvilket betyder, at de ikke har brug for en landingsbane.

 

Droner med vinger

En fastvinget drone ligner typisk et lille fly, idet vingerne er fastmonteret. Vingerne er ofte konstrueret af lette materialer, såsom flamingo, for at være så lette som muligt. Vingerne betyder, at dronen ikke er helt afhængig af den elektriske strøm, der genereres af batterierne. Derfor kan den flyve i længere tid, men også håndtere en motorfejl bedre end en multirotor drone, som i værste tilfælde bare falder lige ned.

I modsætning til multirotor droner skal fastvingede droner normalt kastes eller kræver en katapult, og de kræver også en landingsbane for at lande.

 

Hybrider med både vinger og propeller

Droner med vinger fås både med og uden propeller. Selvom droner med vinger kan have en eller flere propeller - er der ofte tale om hybrider, med ligheder både med multirotorer og almindelige fastvingede droner. For at blive klassificeret som hybrid skal dronen være i stand til at svæve og dermed starte og lande i en lodret lige linje (ligesom multirotor drone). De er ofte lavet af plastik.

En nyttelast er alt, hvad der ikke oprindeligt er en del af dronen. Bæreevnen afhænger af, hvilken type drone du flyver - for nogle droner anbefales det slet ikke at flyve med nyttelast. 

 

Et eksempel er fastvinget droner, som normalt ikke kan bære så tunge belastninger som multirotorer.

Læs producentens instruktioner om din drones kapacitet. Det er også vigtigt at kontrollere, at den samlede masse (drone plus nyttelast) ikke overstiger den maksimale grænse, der er angivet af producenten eller grænsen for dronens kategori.

 

Almindeligt udstyr tæller også som en nyttelast

Du kan måske tænke på nyttelast primært som genstande eller emner, der skal transporteres mellem to punkter. Men almindeligt udstyr, der er fastgjort til dronen såsom kameraer, gimbal og propellerbeskyttelse, tæller også som nyttelast. Sådant udstyr kan resultere i nedsat flyveydelse, fordi luftmodstanden og den samlede vægt stiger. Husk altid dette, når du flyver med nyttelast.

 

Dronens tyngdepunkt kan blive påvirket

En drone har et indstillet tyngdepunkt (CG), som normalt ikke kan ændres eller kalibreres manuelt. Du skal kontrollere det og tage det i betragtning, når du flyver med en nyttelast. Sørg for at fastgøre lasten

• så tæt på CG som muligt,
• så tæt som muligt og så tæt på skroget som muligt, da løse dele, der bevæger sig under flyvning, kan påvirke dronens CG og dermed få den til at miste balance.

CG varierer med typen af drone, og på nogle modeller er det muligt at kalibrere det igen. Nogle gange kan genkalibrering være nødvendig, fx hvis nyttelasten er fastgjort til den bageste del af dronen. Husk også, at dronens batterier kan blive varme under flyvningen - hvis de er dækket af nyttelasten, kan de blive overophedede.

Batterierne i en drone kræver omhyggelig vedligeholdelse. Efter hver landing skal du fjerne batterierne og genoplade dem så hurtigt som muligt. Batterierne skal derefter opbevares på et mørkt, køligt og sikkert sted på/med en brandsikker overflade. Hvis du ikke genoplader batterierne, så de har en chance for at aflade til opbevaringstilstand, men i stedet efterlader dem opbevaret med for lav opladning (under 10 procent), kan de tage permanent skade og være farlige at flyve med. Mange batterier kræver også specielle ildslukkere, hvis de antænder. 

Fuldt opladede batterier, som bliver bevaret i længere tid uden at blive benyttet, kan miste kapacitet. Det er derfor hensigtsmæssigt at aflade dine batterier til omkring 70-80 %, hvis de ikke skal benyttes i et halvt års tid.

Det er vigtigt at huske på, at

• et batteri er en forbrugsartikel og kan ikke genoplades på ubestemt tid, og
• batteriets kapacitet falder med hver opladning.

Producentens brugervejledning indeholder et anbefalet maksimalt antal opladningscyklusser.

 

Hvor mange celler har dine batterier?

Batterier består af et antal celler. Hvor mange celler et batteri har brug for, afhænger af dronens masse. Batteriet fungerer muligvis, men det betyder ikke, at alle celler fungerer korrekt. Det er ikke muligt med det blotte øje at kontrollere, om en battericelle er beskadiget, men de fleste dronesystemer advarer dig, hvis dette er tilfældet.

Det meste af tiden kan du kontrollere tilstanden af cellerne på radiosenderens display. Cellernes elektriske potentiale måles i volt, og alle skal være på samme niveau. Hvis kraften i en celle adskiller sig fra de andres, skal du oplade batteriet til det maksimale (100 procent) for at kontrollere, om alle celler kan nå det fulde niveau. Hvis de ikke kan, skal du ikke flyve med det pågældende batteri.

 

Den mest almindelige batteritype til droneflyvning

Lipo-batterier (lithiumpolymer) er de mest almindelige drone-batterier. Selvom der findes andre typer batterier, kan lipo batterier bedst modstå høj udladningshastighed. I mindre droner, som ikke har brug for den høje udladningshastighed for lipo-batterier, kan mindre kraftige batterier være tilstrækkelige. Dette betyder i stedet længere flyvetid.

Find ud af nedenfor, hvordan du beregner effekten.

 

Sådan beregnes energien

Ved at gange spændingen med kapaciteten beregnes batteriets elektriske energi.

Enhedsenheden er wattimer (Wh). Fx hvis en celle har 3,5 V i spænding og 3 Ah i kapacitet, er dens elektriske energi 10,5 Wh.

V x Ah = Wh

 

Sådan beregnes effekten

Effekten af et batteris celle måles i watt (W) og beregnes ved at gange spændingen med den elektriske strøm, hvis enhed er ampere (A). Effekten er tidsafhængig, og hvis cellen aflades med høj elektrisk strøm, vil den have høj effekt, men kapaciteten forbruges hurtigt, og afladningen varer ikke så længe:

• Hvis en celle aflades med 3 A, vil effekten være 10,5 W, og afladningen kan vare i en time.
• Hvis den samme celle aflades med 10 A, er effekten 30 W, men afladningen varer kun i ca. 15 minutter.

V x A = W

Nogle droner har en lav hastighedstilstand. Når denne tilstand er aktiveret, kan dronesystemet fungere på en række forskellige måder afhængig af dronemodel og producent. I nogle droner aktiveres flere sensorer, og i andre droner blødgøres bevægelserne for en finere og mere kontrolleret flyvning. I nogle tilfælde er den eneste forskel den lavere hastighed.

Hvis du skal flyve droner i underkategori A2, er det vigtigt, at du lærer, hvordan du håndterer din drones lavhastighedstilstand korrekt, og at du forstår, at lavhastighedstilstand fungerer forskelligt i forskellige droner. Da du har lov til at flyve så tæt på mennesker som 5 meter med denne tilstand aktiveret, udgør du en stor risiko, som skal kompenseres med gode færdigheder. Du indstiller lavhastighedstilstandens maksimale hastighed via radiosenderen. Enhver hastighed under 3 m/sek er tilladt.

Men husk: Selvom du kommer til at flyve tæt på mennesker, har du aldrig lov til at flyve over folkemængderne!

Før du udgør en risiko for mennesker, dyr eller genstande på jorden ved at flyve tæt på dem, skal du have en god forståelse af, hvordan din drone fungerer i luften.

 

Tag bremselængden i betragtning

 

En af de ting, du skal gøre, er at kontrollere dronens manøvredygtighed. Dette inkluderer, at du skal finde ud af, hvor hurtigt dronen bremser og den bremselængde, den kræver. Selv hvis du bremser brat, skal du huske på, at dronen fortsætter med at bevæge sig i flyvende retning. Hvor langt den fortsætter, afhænger af dets størrelse, masse, luftmodstand eller medvind.

 

Hvis dronen svæver

Når du lader din drone svæve i luften, er det vigtigt at du er opmærksom på aktiviteterne på jorden. Mennesker i området, der ikke er involveret i din flyvning, bærer aldrig noget ansvar og er ikke forpligtet til at tilpasse sig dig og din drone - ikke engang hvis dronen bare svæver i luften. Af denne grund er det vigtigt at gribe ind med det samme, hvis du bemærker, at mennesker bevæger sig mod dronen - for at forhindre nogen i at komme til skade.

Når dronen flyver tæt på mennesker, skal fjernpiloten holde dronen i vandret afstand fra enhver ikke-involveret person, der ikke er kortere end højden. F.eks. hvis dronen flyver i en højde af 5 m, skal afstanden fra enhver ikke-involveret person være mindst 5 m.