Alder og køn

Figur 1 viser, at 57 pct. af deltagerne er mænd, og 43 pct. er kvinder. Figur 2 udfolder studiepopulationens aldersfordeling opgjort på de to køn, og figuren viser, at en større andel af yngre besætningsmedlemmer er kvinder. I alt 43 pct. af de mandlige besætningsmedlemmer er i alderen 45 til 54 år, mens andelen af de kvindelige besætningsmedlemmer i samme aldersgruppe er 31 pct. Gennemsnitsalderen for kvinder er 44 år og 46 år for mænd. Gennemsnitsalderen for hele studiepopulationen er 45 år (ikke vist i figur).

Ansættelsesforhold og anciennitet

I dette afsnit beskrives studiepopulationens sammensætning med hensyn til anciennitet og ansættelsesvilkår. Sidstnævnte er opdelt i almindelig lønmodtager, lønmodtager med personaleansvar og selvstændig ejer eller medejer.

Figur 3 viser, at kun 6 pct. af studiepopulationen har været ansat på deres nuværende arbejdsplads i mindre end et år. Det er en væsentlig mindre andel sammenlignet med danske lønmodtagere i den nationale Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelse fra 2016, hvor 16 pct. havde en anciennitet under 1 år. I alt 67 pct. af besætningsmedlemmerne har været ansat i 10 år eller mere på deres nuværende arbejdsplads. Til sammenligning er den tilsvarende andel i den nationale Arbejdsmiljø og Helbredsundersøgelse fra 2016 væsentlig lavere med i alt 30 pct. af de danske lønmodtagere.

Figur 4 viser, at studiepopulationen er udgjort af 83 pct. almindelige lønmodtagere, 17 pct. lønmodtagere med personaleansvar og 1 pct., der er selvstændig ejer eller medejer af et selskab.

Short-haul og long-haul

I dette afsnit vises først en opgørelse af, hvor stor en andel af studiepopulationen som flyver udelukkende short-haul, long-haul eller begge dele. Dernæst vises en opgørelse over varigheden af de typiske flyveture, opgjort på short-haul og long-haul.

Figur 5 viser, at 50 pct. af studiepopulationen udelukkende flyver short-haul, 17 pct. flyver udelukkende long-haul, og 32 pct. flyver både short- og long-haul.

Figur 6 viser som forventet, at størstedelen, helt præcis 93 pct., af de deltagere, som flyver longhaul, typisk har long-haul flyveture med en varighed på mindst 8 timer. Deltagere, som flyver short-haul, har en større diversitet i varigheden af deres ture.

Opgørelser på jobgrupper

I dette afsnit vises først studiepopulationens fordeling på de forskellige jobgrupper, som deltagerne kunne vælge mellem i spørgeskemaet, herunder: commander, first officer, purser/kabinechef, kabinebesætningsmedlem og andet, eksempelvis SAR, hoistoperatør, læge eller lignende. Derudover var der mulighed for at angive, hvis man ikke var i arbejde på daværende tidspunkt.

Efterfølgende vises følgende fordelinger, opgjort på de fem jobgrupper (’Arbejder ikke i øjeblikket’ ikke vist):

• Aldersfordeling
• Typiske arbejdstidspunkter på døgnet
• Gennemsnitligt antal gange fløjet i modsatrettede tidszoner den seneste måned
• Ugentligt antal arbejdstimer, inklusiv eventuelle ekstratimer.

Arbejdstidens længde og tidspunkt på døgnet kan måles på flere forskellige måder, men er i denne undersøgelse målt vha. selvrapportering. Resultaterne kan derfor ikke sammenlignes med objektive målinger.

Figur 7 viser, at deltagerne fordeler sig med 21 pct. commanders, 17 pct. first officers, 16 pct. pursers, 45 pct. kabinebesætningsmedlemmer og 1 pct., der arbejder som andet, fx SARbesætning, hoistoperatører og læger. 0,2 pct. svarer, at de ikke arbejder i øjeblikket.

Figur 8 viser aldersfordelingen i de fem jobgrupper samt den gennemsnitlige alder i hver jobgruppe. Figuren viser en stor forskel i aldersfordelingen inden for de fem jobgrupper. Som supplement er aldersfordelingen i de fem grupper også skitseret i tabel 1, som følger på næste side.

Den gennemsnitlige alder i hver af de fem jobgrupper er: 50 år for commanders, 42 år for first officers, 52 år for pursers, 42 år for kabinebesætningsmedlemmer og 45 år for gruppen ’Andet’.

Som forventet er commanders og pursers i gennemsnit ældre end first officers og kabinebesætningsmedlemmer. Blandt commanders er 76 pct. af deltagerne over 44 år, og blandt pursers er 84 pct. af deltagerne over 44 år. Blandt first officers og kabinebesætningsmedlemmer er andelen, som er under 35 år, henholdsvis 24 og 27 pct. mod mindre end 5 pct. blandt commanders og pursers.

Tabel 2: Antal og andel fordelt på jobgrupper og alderskategorier

viii: Hver jobgruppe summerer til 100 pct. N angiver antal deltagere inden for den valgte jobgruppe og alderskategori.

Figur 9 viser, at flest inden for de fem jobgrupper har skiftende arbejdstider med natarbejde. Pursers og kabinebesætningsmedlemmer har den største andel, henholdsvis 83 og 87 pct., som arbejder om natten. Jobgruppen ’Andet’ skiller sig ud ved at have den største andel af besætningsmedlemmer, som har fast dagarbejde (33 pct.), og den mindste andel, som har skiftende arbejdstider med natarbejde (42 pct.).

Figur 10 viser, at commanders, first officers, pursers og kabinebesætningsmedlemmer i gennemsnit flyver mere end én gang om måneden i modsatrettede tidszoner. Besætningsmedlemmer, som er ansat som ’Andet’, har i gennemsnit 0,5 antal gange om måneden i modsatrettede tidszoner. Hvad figuren imidlertid ikke viser er, at 22 pct. af hele studiepopulationen fløj 3 gange eller mere i modsatrettede tidszoner inden for én måned.

Figur 11 viser, at for alle fem jobgrupper er den gennemsnitlige arbejdstid om ugen højere end 40 timer, inklusiv eventuelle ekstratimer.

Fast vinge og rotor

I dette afsnit vises først en opgørelse over andelen, der flyver fast vinge og rotor, opgjort på commanders, first officers og ’Andet’ personale. Pursers og kabinebesætningsmedlemmer fik ikke dette spørgsmål.

Figur 12 viser, at henholdsvis 90 og 94 pct. blandt commanders og first officers flyver med fast vinge. Kun 13 pct. af personalet, som har anden jobfunktion, flyver med fast vinge, mens 87 pct. af denne gruppe flyver med rotor.

I cockpittet

I dette afsnit vises følgende fordelinger, opgjort på commanders og first officers:

• Tid i luften som henholdsvis single- og multi-engine pilot.
• Tid i luften, hvor man flyver VFR1 og IFR2.

Figur 13 viser, at commanders og first officers i næsten 100 pct. af tiden flyver multi-engine pilot.

Figur 14 viser, at commanders og first officers i henholdsvis 90 og 95 pct. af tiden flyver IFR.

Engagement i arbejdet

Medarbejdere, som føler et engagement i arbejdet har typisk en energisk og følelsesmæssig tilknytning til deres arbejdsopgaver. Engagement i arbejdet drejer sig om den enkelte medarbejders subjektive oplevelse af arbejdets indhold, hvilket igen kan bidrage til at skabe motivation og arbejdsglæde. En række undersøgelser viser, at engagement i arbejdet hænger sammen med høj trivsel i arbejdet og effektiv opgaveudførelse. Herudover har engagerede medarbejdere en lavere risiko for langvarigt sygefravær, ligesom personaleomsætningen er lavere blandt engagerede medarbejdere.

Engagement i arbejdet kan således betragtes som en væsentlig ressource i arbejdslivet, der kan bidrage til, at medarbejdere kan håndtere deres arbejdsopgaver samtidig med, at deres trivsel og helbred bevares.

Følelsesmæssige krav i arbejdet

Følelsesmæssige krav i arbejdet afspejler de arbejdsforhold, hvor medarbejderne qua deres arbejde bliver følelsesmæssigt påvirket. Følelsesmæssige krav forekommer som oftest i jobs, hvor der arbejdes med mennesker. Forskning ved NFA har vist, at høje følelsesmæssige krav kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser. Undersøgelser har vist, at følelsesmæssige krav er en af de få faktorer, der er mest relateret til øget risiko for at blive langtidssygemeldt og få behandling med antidepressiv medicin (Madsen et al., 2014; Rugulies et al., 2010a).

Indflydelse

Indflydelse i arbejdet vedrører den enkelte medarbejders arbejdssituation. Forskning har vist, at lav grad af indflydelse er en risikofaktor for at blive langtidssygemeldt og førtidspensioneret (Clausen et al., 2014; Friis et al., 2008; Knardahl et al., 2017). Forskning viser tilmed, at en lav grad af indflydelse øger risikoen for hjertekarsygdom (Theorell et al., 2016).

Jobusikkerhed

Jobusikkerhed afspejler medarbejderens grad af bekymring for at miste sit arbejde eller blive forflyttet til et andet arbejde imod sin vilje. Der er således tale om personers oplevede jobusikkerhed, som i større eller mindre grad kan være relateret til den reelle risiko for at blive arbejdsløs eller forflyttet. Forskning ved NFA har vist, at høj jobusikkerhed er en risiko for dårligere selvvurderet helbred, øget risiko for at komme i behandling med antidepressiv og en øget risiko for hjertekarsygdom (Rugulies et al., 2008; Rugulies et al., 2010b; Virtanen et al., 2013).

Bekymret for medical-undersøgelse

I denne undersøgelse har vi spurgt besætningsmedlemmerne, om de er bekymret for deres regelmæssige helbredsundersøgelse, også kaldet medical-undersøgelse.

Kollegial anerkendelse

Kollegial anerkendelse drejer sig i denne undersøgelse om, hvorvidt deltagerne opfatter, at de og deres kolleger anerkender hinanden. Anerkendelse på arbejdspladsen kan forstås som en ressource, der spiller en afgørende rolle for medarbejdernes arbejde og trivsel. En tidligere undersøgelse har vist, at lav anerkendelse fra ledelsen (anerkendelse fra kolleger er ikke undersøgt) kan medføre tidligere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Thorsen et al., 2016b).

Kvantitative krav

Kvantitative krav i arbejdet omfatter faktorer som arbejdsmængde, -tidsfrister, -tempo og overarbejde. Der skelnes således mellem forskellige typer krav, som medarbejderne kan opleve i deres arbejde. Resultater fra videnskabelige undersøgelser viser, at disse kvantitative krav på arbejdspladsen spiller en afgørende rolle for medarbejdernes helbred, hvis medarbejderne samtidig har lav kontrol i deres arbejde (Fransson et al., 2015; Kivimäki et al., 2012; Nyberg et al., 2014). Høje krav i arbejdet kan være forbundet med en risiko for at udvikle problemer med helbredet, hvis medarbejderne ikke har tilstrækkelige arbejdsmiljømæssige og personlige ressourcer til at kunne leve op til kravene.

Retfærdighed

Retfærdighed vedrører medarbejdernes opfattelse af kvaliteten af arbejdspladsens sociale relationer. To centrale aspekter af retfærdighed på arbejdspladsen er; at medarbejderne oplever, at de bliver inddraget i beslutninger, og at alle bliver behandlet på en retfærdig måde. Retfærdighed kan forstås som en ressource, der spiller en afgørende rolle for medarbejdernes trivsel i arbejdet og flere studier finder en sammenhæng mellem lav grad af retfærdighed og helbredsproblemer, fx øget risiko for mentale helbredsproblemer (Grynderup et al., 2013; Kivimaki et al., 2007; Ndjaboue et al., 2012).

Rolleuklarhed

Rolleklarhed vedrører medarbejdernes forståelse af deres rolle i arbejdet, dvs. arbejdsopgavernes indhold og de forventninger, der knytter sig til arbejdets udførelse. To centrale aspekter af rolleklarhed skal fremhæves. For det første, at medarbejderne har fået tilstrækkelig information, vejledning og instruktion til at kunne varetage deres arbejdsopgaver. For det andet, at medarbejderne oplever ensarterede krav og forventninger fra fx kolleger, kunder og klienter. Når disse centrale aspekter er opfyldt, har den enkelte medarbejder en klart defineret forståelse af deres rolle i arbejdet. Medarbejdere har lettere ved at forholde sig til omgivelsernes forventninger til udførelsen af deres arbejde, når de selv har en høj grad af rolleklarhed. Ligeledes har en høj grad af rolleklarhed betydning for medarbejdernes trivsel. Lav rolleklarhed, målt som oplevelsen af modsatrettede forventninger til opgaveløsning, øger desuden risikoen for langvarigt sygefravær (Lund et al., 2005; Rugulies et al., 2010a). Forskning peger tilmed på, at lav grad af rolleklarhed kan øge risikoen for depression (Schmidt et al., 2014).

Arbejdspladsens rummelighed

Arbejdspladsens rummelighed omfatter i denne undersøgelse, hvor ofte der tages hensyn til medarbejdere med færre kræfter, som skyldes fx alder eller sygdom. Arbejdspladsens rummelighed afhænger af opbakning fra både ledelse og kolleger.

Samarbejde og kollegial støtte

Samarbejde og kollegial støtte afspejler to centrale aspekter af de sociale relationer på arbejdspladsen. For det første vedrører det, hvorvidt kollegaer samarbejder, når der opstår problemer, der kræver løsninger, og for det andet om kollegaer hjælper hinanden indbyrdes for at opnå det bedste resultat.

Variation i kolleger

I denne undersøgelse har vi tilføjet et spørgsmål til graden af variationen i kolleger i kabinen og i cockpittet.

Konflikter mellem arbejde og privatliv

Konflikt mellem arbejdet og privatlivet dækker over det aspekt, hvor arbejdet giver anledning til konflikter i privatlivet. Der kan være flere årsager til disse konflikter. Fx at arbejdet tager så meget af ens energi, at det går ud over privatlivet, eller at det er nødvendigt at arbejde, når man gerne vil tilbringe tid sammen med familie eller venner. Særligt lange arbejdsdage og store arbejdsmængder kan give en oplevelse af konflikter mellem arbejde og privatliv. Forskning peger på, at der er en sammenhæng mellem konflikter mellem arbejde og privatliv og øget risiko for følelsesmæssig udmattelse og forringet selvvurderet helbred (Leineweber et al., 2013).

Ledelseskvalitet

Ledelseskvalitet handler om den rolle, den nærmeste leder påtager sig overfor sine medarbejdere. Et grundlæggende element i ledelseskvalitet er, at lederen understøtter sine medarbejdere i deres udførelse af arbejdet. Der er flere centrale elementer i god ledelseskvalitet, blandt andet graden af involvering, feedback (ris og ros til medarbejderne), anerkendelse og påskønnelse, hjælp og støtte, formidling af virksomhedens mål samt tillid i relationerne med medarbejderne. Ledelseskvalitet har betydning for medarbejdernes trivsel i arbejdet, og undersøgelser peger på, at der er en sammenhæng mellem ledelseskvalitet og helbredsudfald som stress, sygefravær og hjertesygdom (Nyberg et al., 2009; Westerlund et al., 2010). Andre studier finder imidlertid ikke en sammenhæng mellem ledelseskvalitet og helbred (Madsen et al., 2014; Rugulies et al., 2010a).

I denne undersøgelse fik deltagerne stillet otte spørgsmål til deres forhold til ledelsen, og disse indgår i det samlede mål for ledelseskvaliteten, som præsenteres i resultaterne. Derudover fik deltagerne stillet et ekstra spørgsmål, der vedrører deres tillid til overordnet.

Flyvning i marginale vejrforhold

I denne undersøgelse blev der stillet et spørgsmål til piloterne om, hvorvidt de inden for det seneste år var blevet presset til at flyve under marginale vejrforhold. Spørgsmålet er trukket ud af rapporten efter aftale med Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen. Der er anmodet om en nærmere undersøgelse af forholdet samt redegørelse til Arbejdsmiljørådet i 2019.

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%) hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Øverste del af figur 15 viser, at der er forholdsvis stor variation i hvem medarbejderne arbejder sammen med i både kabine og cockpit. Det er ofte nødvendigt at arbejde med højt arbejdstempo og at stå til rådighed uden for normal arbejdstid. Samtidig oplever mange, at arbejdet tager tid og energi fra privatlivet, og at det er nødvendigt at arbejde over. Endelig oplever mange medarbejdere, at de ikke høres i beslutninger, der påvirker dem, og at ledelseskvaliteten kunne være bedre.

Figur 15: Resultater for udfordringer med det psykiske arbejdsmiljø

*Betinget af positiv besvarelse af filterspørgsmål. Dvs. opgørelsen er for en sub-population.

Nederste del af figuren viser, at det nære samarbejde med kollegerne fungerer forholdsvis godt. Medarbejderne samarbejder, når der opstår problemer, de hjælper hinanden med at opnå de bedste resultater, og de anerkender hinanden i arbejdet. Derudover har medarbejderne forholdsvis stor indflydelse på deres arbejdsopgaver, de har klare arbejdsopgaver, og de får den nødvendige information til at udføre arbejdet.

Midt i figuren ses blandt andet, at tilliden til chefpilot/flyvechef/HR og cabin crew manager/basechef/HR ligger omkring middel.

Fysisk vold og trusler

For medarbejdere, der arbejder med og blandt mennesker, kan der være en øget risiko for at blive udsat for fysisk vold og/eller trusler om vold på sin arbejdsplads. Det er oftest brugerne (patienter, klienter, kunder eller elever/studerende), som udsætter medarbejderne for fysisk vold eller trusler om vold. Forskning har vist en sammenhæng mellem vold og/eller trusler om vold på arbejdet og risikoen for at udvikle depression (Madsen et al., 2011; Wieclaw et al., 2006).

Seksuel chikane

Når man arbejder med og blandt mennesker, kan risikoen for at blive udsat for seksuel chikane på arbejdspladsen stige. Seksuel chikane er handlinger, der kan forekomme kolleger imellem eller mellem medarbejdere og ledere, klienter, borgere eller andre. Seksuel chikane er en form for mobning, og der findes ikke objektive grænser for, hvad der er acceptable omgangsformer, og hvad der er seksuel chikane. Grænsen for seksuel chikane er flydende, fordi opfattelsen kan være forskellig fra person til person og fra arbejdsplads til arbejdsplads. Seksuel chikane defineres som en seksuel handling, som er uønsket og derfor ubehagelig. Et studie har vist, at seksuel chikane hænger sammen med negative konsekvenser, herunder reduceret psykisk velbefindende og reduceret jobtilfredshed (Willness et al., 2007). Derudover har ansatte, som udsættes for seksuel chikane, et forøget niveau af depressive symptomer (Friborg et al., 2017).

Mobning og skænderier

Medarbejdere, der arbejder med og blandt mennesker, er i risiko for at blive udsat for mobning på arbejdspladsen og at blive en del af skænderier eller konflikter. Mobning, skænderier og konflikter kan forekomme kolleger imellem eller mellem medarbejdere og ledere, klienter, borgere eller andre. Mobning kan medføre dårlig trivsel, øget sygefravær og helbredsproblemer. På længere sigt kan mobning virke psykisk nedbrydende og i sidste ende invaliderende for ofrene (Theorell et al., 2015).

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%), hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Figur 16: Resultater for udfordringer med vold, trusler, mobning og seksuel chikane

Øverste del af figuren viser, at 43,6 pct. af besætningsmedlemmerne har oplevet skænderier eller konflikter med kolleger og 18,9 pct. med passagerer inden for det seneste år. Lidt mere end hver fjerde har været vidne til mobning (28,6 pct.), og i alt 12,9 pct. har været udsat for mobning fra kolleger inden for det seneste år.

Nederste del af figuren viser, at inden for det seneste år har 6,0 pct. besætningsmedlemmerne været vidne til, at passagerer har mobbet, og 5,6 pct. har været vidne til, at passagerer har truet om vold. 5,2 pct. har været udsat for seksuel chikane fra kolleger. Forekomsten af fysisk vold fra både passagerer og kolleger samt forekomsten af mobning fra passagerer er lav (<1,5 pct.).

Fysiske krav og fysisk anstrengelse

De fysiske krav i arbejdet vedrører alle de bevægelser, aktiviteter og kropspositioner, som medarbejderne udfører i arbejdstiden. Anstrengelser, som i de fleste tilfælde er nødvendige for, at medarbejderne kan udføre deres arbejde. Den fysiske anstrengelse er, hvor fysisk hårdt den enkelte medarbejder mener, det er at udføre sit arbejde. Dvs. en selvvurderet anstrengelse, som kan variere meget fra medarbejder til medarbejder, også selvom der udføres præcis samme fysiske arbejde. Det kan fx afhænge af medarbejderens alder, køn, helbred og fysiske kapacitet. Visse former for fysiske krav og fysisk anstrengelse på arbejdet medvirker til at øge risikoen for blandt andet muskelskeletbesvær, sygefravær og førtidspension (Falkstedt et al., 2014; Friis et al., 2008; Hasselhorn and Apt, 2014; Karkkainen et al., 2013; Karpansalo et al., 2002; Kjellberg et al., 2016; Labriola et al., 2009; Lahelma et al., 2012).

Støj og støjbeskyttelse

Støj betegner en lyd, som er uønsket af modtageren, da det typisk er generende, forstyrrende eller direkte skadende at lytte til. Udsættes man for støj over længere tid, øges ens risiko for hørenedsættelse markant (Dansk Standard, 2014). Et generende symptom på hørenedsættelse er tinnitus. Alvorlig tinnitus kan i nogle tilfælde nedsætte livskvaliteten. Ikke høreskadende, men generende støj kan give problemer i forhold til koncentration, kommunikation og indlæring.

Kraftige vibrationer og turbulens

Man skelner typisk mellem hånd-arm vibrationer og helkropvibrationer. Hvis en medarbejders sæde ikke har en ordentlig støddæmpning, kan helkropsvibrationerne spredes fra sædet op gennem kroppen som rystelser og belaste ryggen. Det kan på længere sigt føre til rygproblemer, især lænderygsmerter (Akustik Aps. et al., 2014). Når mennesker udsættes for vibrationer samtidig med fastlåste arbejdsstillinger og hyppige vrid af ryggen, stiger risikoen for udvikling af besvær. Udsættes man hyppigt for hånd-arm vibrationer, og oplever man påvirkning af nerver (prikken og følelsesløshed) kan man risikere at symptomerne bliver værre, og at man får påvirket sin arbejdsevne og dagligdag (Akustik Aps. et al., 2014). I denne undersøgelse har deltagerne også fået spørgsmål om graden af turbulens, som de udsættes for i deres arbejde.

Hudpåvirkning og hudproblemer

Arbejdsbetingede hudproblemer er nogle af de mest almindelige arbejdsbetingede lidelser. Våde eller fugtige hænder og hudkontakt med kemikalier (fx maling, rengøringsmidler og desinfektionsmidler) er blandt de mest almindelige påvirkninger, der kan føre til arbejdsbetingede hudlidelser. Eksem på hænderne er den oftest forekommende arbejdsbetingede hudlidelse.

Kulde og træk

Oplevelse af træk skyldes en lokal nedkøling af kroppen. Afkølingen kan skyldes luftstrømme, og på kroppen er nakke og ankler de mest følsomme områder. Ved for lave temperaturer, træk eller kuldestråling afkøles muskulaturen, hvilket påvirker evnen til motorisk præcision og dermed øger risikoen for ulykker og skader i udførelse af arbejdet. Træk kan også medføre muskelgener og forkølelsessymptomer og ved jævnlige trækpåvirkninger, kan der udvikles mere kroniske muskelgener og betændelsestilstande (Statens Luftfartsvæsen, 2002). I denne undersøgelse har deltagerne fået et spørgsmål om, hvorvidt de er udsat for kulde eller træk i forbindelse med deres arbejde.

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%) hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Figur 17: Resultater for udfordringer med det fysiske arbejdsmiljø

* Betinget af positiv besvarelse af filterspørgsmål. Dvs. opgørelsen er for en sub-population.

Øverste del af figuren viser, at de besætningsmedlemmer, der løfter byrder i deres arbejde, kun i ringe grad anvender de nødvendige hjælpemidler under løft og anstrengelsen i de typiske løft ligger omkring middel. Besætningsmedlemmerne er i relativt høj grad udsat for høj, forstyrrende støj, kulde eller træk og ligger over middel på det generelle spørgsmål om fysisk hårdt arbejde. Derudover svarer medarbejderne i nogen grad bekræftende på, at de er udsat for turbulens og kraftige vibrationer. Nederste del af figuren viser, at eksponering for hudkontakt med kemikalier, våde eller fugtige hænder eller kraftige vibrationer ikke er særlig udbredt. Dog svarer 22,5 pct. af medarbejderne, at de har hudproblemer på hænderne.

Figuren viser tilmed, at besætningsmedlemmer, som benytter høreværn, oplever, at høreværnet yder en støjbeskyttelse, der er lidt bedre end middel (indeksværdi på 42,4).

Figur 18 nedenfor viser, hvilken form for høreværn/headset, som medarbejderne har fået tilbudt i deres arbejde. Svarmulighederne var; 1) Headset med ANR3, 2) Headset uden ANR, 3) Ørepropper, 4) Ørekopper, 5) Personligt høreværn (musikhøreværn) og 6) Andet. Det var tilladt at vælge flere svarmuligheder. Spørgsmålet blev kun stillet til de personer, som i spørgeskemaet svarede, at de havde fået tilbudt høreværn/headset. Blandt disse personer har 40 pct. fået tilbudt ørepropper, hvilket er den mest tilbudte form for høreværn. Derudover har 21 pct. fået tilbudt headset med ANR, 17 pct. personligt høreværn, 13 pct. ørekopper, 7 pct. headset uden ANR, og 2 pct. har fået tilbudt en anden form for høreværn, end de angivne.

Belastende arbejdsstillinger

Man taler om belastende arbejdsstillinger, hvis man fx arbejder foroverbøjet, med vrid i ryggen, med løftede arme eller, hvis man ligger på knæ, mens man arbejder. Bevægelse og variation i arbejdsstillinger er imidlertid nødvendigt for at vedligeholde kroppens funktionsniveau. På den anden side er der ved uhensigtsmæssige arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser risiko for smerter i muskler og sener samt akutte skader og fysisk nedslidning på længere sigt.

Er man på sin arbejdsplads udsat for fire eller flere fysiske arbejdsbelastninger på én gang i mere end en fjerdedel af arbejdstiden, har man 94 pct. større risiko for langvarigt sygefravær (Andersen et al., 2016).

Man kan begrænse eller helt undgå belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre, at der er gode pladsforhold, hensigtsmæssigt udstyr og inventar, variation i arbejdet og en god planlægning, samt at medarbejderne er oplært og instrueret, inden arbejdet påbegyndes (Arbejdstilsynet).

Tunge løft

Ved løft forstås håndtering af en byrde i længere eller kortere tid, hvor byrden helt eller delvist slipper underlaget. Løftet er tungt, når det indebærer risiko for helbredsskader. Et løft er manuelt, når det primært udføres med muskelkraft. Manuel håndtering af tunge byrder er årsag til de fleste skader på bevægeapparatet, som kan være ulykker, pludselige løfteskader eller nedslidningsskader, der opstår efter længere tids arbejde med tunge løft.

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%) hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Figur 19: Resultater for udfordringer med belastende arbejdsstillinger

Overordnet viser figuren, at mere end 50 pct. af medarbejderne i luftfarten (51,9 - 64,7 pct.) arbejder med de samme armbevægelser, skubber eller trækker byrder, arbejder med ryggen vredet eller foroverbøjet, løfter eller arbejder med armene løftet mindst en fjerdedel af arbejdstiden. I alt 59,2 pct. går eller står mindst trefjerdedele af arbejdstiden, og 46,1 pct. sidder på hug eller knæ mindst en fjerdedel af arbejdstiden. I alt 36,7 pct. sidder ned mindst trefjerdedele af arbejdstiden.

Figur 20 nedenfor viser, hvor stor en andel af studiepopulationen, der løfter henholdsvis bagage i kabinen, løfter pakker, løfter i galleys eller løfter i forbindelse med båretransport eller SARoperationer. I alt 72 pct. af besætningsmedlemmerne løfter bagage i kabinen, 64 pct. løfter i galleys, 32 pct. løfter pakker, 8 pct. løfter i forbindelse med båretransport, og 7 pct. løfter i forbindelse med SAR-operationer.

Den følgende figur 21 viser andelen, som løfter meget tungt, blandt de besætningsmedlemmer, som løfter de aktuelle byrder. Dvs. besætningsmedlemmer, som ikke løfter den aktuelle byrde, er ikke med i opgørelsen. Figuren viser, at kun 9 pct. af dem, som løfter bagage i kabinen, løfter bagage over 15 kg. Under 1 pct. løfter bagage over 30 kg. Samme mønster gør sig gældende blandt dem, som løfter pakker, hvor 8 pct. løfter over 15 kg, og kun 2 pct. løfter pakker, som er tungere end 30 kg. I forbindelse med båretransport løfter 42 pct. over 15 kg og 33 pct. over 30 kg. I forbindelse med SAR-operationer løfter 31 pct. over 15 kg, og 23 pct. over 30 kg. Blandt dem, som løfter i galleys, løfter 15 pct. over 15 kg og 4 pct. over 30 kg.

Arbejdsulykker og sikkerhed

Et godt sikkerhedsklima blandt virksomhedens medarbejdere og ledere er en afgørende faktor for at forebygge arbejdsulykker. Begrebet ’Sikkerhedsklima’ henviser til medarbejdernes opfattelse af ledernes og kollegernes praktiske håndtering og prioritering af sikkerheden i dagligdagen. Det er en opfattelse, der nemt påvirkes af bl.a. økonomi, tidspres, ledelsesstil samt det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Der er derfor tale om et øjebliksbillede af en virksomheds sikkerhedskultur. Vil en virksomhed forebygge arbejdsulykker, kræver det et godt sikkerhedsklima. Det indebærer, at medarbejdere og ledere har en positiv og proaktiv holdning til sikkerhed i dagligdagen. Det er en holdning, som medfører, at der bliver gjort en aktiv indsats rettet mod tekniske løsninger, arbejdets organisering samt konkret samtale om og handling i forhold til sikkerhed. I dagligdagen kan virksomhedens produktionsmål opleves som vigtigere end deres mål om et højt sikkerhedsniveau. Både medarbejdere og ledere kan derfor have svært ved at prioritere sikkerheden højt i en travl dagligdag med høje produktionskrav og stramme arbejdsplaner. Det er vigtigt, at ledelsen går forrest og skaber et godt sikkerhedsklima ved i tale og handling at vise medarbejderne, hvordan virksomheden prioriterer sikkerhed i dagligdagen og ved at inddrage medarbejdere i beslutninger om sikkerhed. Virksomheden skal sikre, at medarbejdere, især de unge og nyansatte, får en relevant introduktion og løbende vejledning i sikker udførelse af arbejdet. Derudover er hyppig kommunikation om sikkerhed mellem ledelse og medarbejdere afgørende for at opretholde et godt sikkerhedsklima, som forebygger ulykker. Resultaterne fra nærværende undersøgelse kan ikke sammenholdes med Arbejdstilsynets opgørelser over antallet af anmeldte arbejdsulykker. Det skyldes, at der er tale om to helt forskellige måder at indsamle viden om arbejdsulykker på.

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%) hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Figur 22: Resultater for arbejdsulykker og udfordringer med sikkerhed

Øverste del af figuren viser, at ledelsen opmuntrer til sikkert arbejde, at det ikke er holdningen på arbejdspladsen, at mindre ulykker er en normal del af arbejdet, at medarbejderne i forholdsvis høj grad hjælper hinanden med at arbejde sikkert, og at man i forholdsvis høj grad får den nødvendige sikkerhedsmæssige instruktion i sikker udførelse af arbejdet. Knap 8 % af medarbejderne har haft en arbejdsulykke med mindst én dags fravær inden for det seneste år.

Prioritering af arbejdsmiljøet og medarbejderinddragelse

Spørgsmålene om arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljøet og medarbejderinddragelse i arbejdsmiljøet har til formål at måle, hvordan besætningsmedlemmerne oplever dette. Herunder hvorvidt de oplever at blive involveret og inddraget i beslutninger om arbejdsmiljøet samt oplevelsen af medarbejdernes egen indsats med hensyn til arbejdsmiljøet.

Sundhedsfremmetilbud

Sundere medarbejdere er mere produktive og har mindre sygefravær som følge af en bedre arbejdsevne og færre smerter. Derfor tilbyder mange virksomheder også forskellige sundhedsfremmende aktiviteter som eksempelvis rygestopkursus, kostvejledning, motion og behandlingsordninger. Ny forskning ved NFA peger på, at særligt sundhedsfremmetilbud om mad og motion får jobtilfredsheden til at stige på arbejdspladserne (Andersen et al., 2017).

Sundhedsfremme på arbejdet virker imidlertid kun, hvis medarbejderne deltager i aktiviteterne, og deltagelsen er ofte lav. Derudover viser tidligere undersøgelser, at det ikke altid ser ud til, at aktiviteterne når ud til de personer, som har størst behov for at forbedre sundheden. Omvendt er det eksempelvis typisk medarbejdere, der i forvejen træner deres krop, som tager imod tilbud om fysisk aktivitet. Det er derfor en god idé at målrette arbejdet med sundhedsfremme og sørge for, at initiativerne henvender sig til dem, der har størst behov. På den måde kan sundhedsfremme være med til at mindske ulighed i sundhed.

NFA har i en stor undersøgelse blandt ansatte i dansk politi fundet, at rygere foretrækker at få hjælp fra nikotintyggegummi og derudover ingen hjælp eller kun hjælp og støtte fra familie og venner. Det samme gælder alkoholbrugere, der foretrækker ingen hjælp eller kun hjælp fra familie og venner. Ansatte, som ønsker at ændre spisevaner, foretrækker gratis frugtkurv, gratis ernæringsguide og/eller retningslinjer om sund kost på arbejdet. Ansatte, som ønsker at ændre vaner for fysisk aktivitet, foretrækker at træne på arbejdet, få tilbud om gratis træning og at træne i sociale/kollegiale sammenhænge (Persson et al., 2014).

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%) hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Figur 23: Resultater for udfordringer med arbejdspladsens prioritering af arbejdsmiljø

I forhold til prioriteringen af arbejdsmiljø svarer medarbejdere i luftfarten en anelse dårligere end middel. Det gælder spørgsmål om, hvorvidt medarbejderne bliver involveret i beslutninger om arbejdsmiljøet, hvorvidt arbejdspladsen prioriterer arbejdsmiljøet, samt hvorvidt der er en holdning om, at arbejdsmiljøet skal være bedre, end reglerne kræver. Dette er ikke i særlig høj grad tilfældet. Det er derimod i højere grad tilfældet, at medarbejderne gør en indsats selv for at forbedre arbejdsmiljøet.

Figur 24 nedenfor viser henholdsvis andelen af studiepopulationen, som har fået tilbudt de forskellige sundhedsfremmende tiltag og andelen heraf, som har benyttet sig af tilbuddene.

Figuren viser, at kun henholdsvis 3 og 4 pct. har fået tilbudt rygestop og kostvejledning. Derimod har 22 pct. modtaget motionsfremmende tilbud, og 16 pct. har modtaget tilbud om en behandlingsordning. Blandt dem, som har fået sundhedsfremmetilbud er andelen, der har benyttet sig af tilbuddet, lavest ved rygestoptilbud (21 pct.) og kostvejledning (38 pct.). Derimod har omkring halvdelen, som har fået tilbud om henholdsvis motion eller behandlingsordning, benyttet sig af tilbuddet.

Forplejning ombord

Flere studier har vist, at vi spiser, som den omgivne kultur foreskriver og afhængigt af, hvad der er let tilgængeligt. Sunde valg og sund kost bør derfor være let tilgængelige, således at energiniveauet holdes oppe. De fleste mennesker, der har skiftende arbejdstider, spiser ofte uregelmæssigt, sødt i varierende mængder og ensidigt, hvilket let fører til usunde madvaner. Usunde madvaner kan dernæst let føre til fordøjelsesproblemer som diarré eller forstoppelse med oppustethed og deraf følgende mavesmerter. Problemerne kan udvikle sig og i værste fald blive kroniske, hvis den usunde livsstil opretholdes (Arbejdsmiljørådet for Luftfart, 2009). Inden for luftfart må det tilmed medtænkes, at der i visse fly ikke eksisterer toiletforhold ombord. I denne undersøgelse indgår et spørgsmål om, hvorvidt besætningsmedlemmerne har haft tilstrækkelig tid og mulighed for toiletbesøg ombord. Personer, for hvilke spørgsmålet ikke har været relevant, indgår ikke i opgørelsen.

Indkvartering

Det er vigtigt, at besætningsmedlemmerne er udhvilet, så de kan varetage deres arbejde ombord på flyene og for mange af de besætningsmedlemmer, som ikke udelukkende arbejder på hjemmebasen, er indkvarteringen givetvis vigtig. I denne undersøgelse indgår derfor et spørgsmål om, hvorvidt besætningsmedlemmerne kan få den fornødne hvile i forbindelse med indkvartering i arbejdet.

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%) hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Figur 25: Resultater for udfordringer med forplejning ombord og indkvartering

* Betinget af positiv besvarelse af filterspørgsmål. Dvs. opgørelsen er for en sub-population.

Øverste del af figuren viser, at en stor andel af besætningsmedlemmerne ikke mener, at maden ombord er tilstrækkelig varieret (73,4 pct.), eller at den er sund og tilpasset længden af arbejdsdagen (63,3 pct.). En forholdsvis stor andel (41,3 pct.) angiver endvidere, at der ikke er tilstrækkelig tid til at spise eller tid til toiletbesøg (31,6 pct.). En mindre andel (12,4 pct.) angiver, at det er svært at få ro til den nødvendige hvile under indkvartering, og kun 5,2 pct. får ikke mad ombord, når de er på arbejde. Personer, som har svaret ’Ikke relevant’ eller ’Ved ikke’ indgår ikke i opgørelserne vist i figuren.

Selvvurderet helbred

Generelt selvvurderet helbred er nyttigt som et overordnet helbredsmål i befolkningsundersøgelser og som et supplement til andre helbredsmål. Det har vist sig, at deltagerne først og fremmest svarer på spørgsmålet om selvvurderet helbred ud fra deres fysiske helbred og i mindre grad deres psykiske helbred.

Selvvurderet arbejdsevne

Selvvurderet arbejdsevne er den enkeltes vurdering af egne evner til at leve op til de fysiske og psykiske krav, som arbejdet stiller til dem. Arbejdsevne afspejler den enkeltes vurdering af balancen mellem helbred og andre personlige ressourcer overfor de krav, som arbejdet stiller. En ringe selvvurderet arbejdsevne hænger sammen med risikoen for fremtidigt langtidssygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Sell et al., 2009).

Symptomer på depression

Det er ikke kun mennesker med diagnosen ’Klinisk depression’, som har en forhøjet risiko for sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Også mennesker, som har depressive symptomer i forhøjet grad, men ikke en egentlig diagnose, har en høj risiko for langtidssygefravær (Hjarsbech et al., 2013; Rugulies et al., 2013; Thorsen et al., 2013). Ofte måles graden af depressive symptomer vha. praksis for den såkaldte MDI-score (’Major Depression Inventory’), der er en samlet score fra 0 til 50. En høj værdi på skalaen svarer til, at personen har flere depressive symptomer, mens en lav værdi svarer til, at personen har færre depressive symptomer. En MDI-score på 20 (i figurens indeksskala = 40) eller derover anses som indikation på, at det måske er muligt at stille diagnosen ’Klinisk depression’.

Symptomer på angst

At være urolig, bange, nervøs, bekymret eller føle rædsel eller panik er naturlige reaktioner på situationer, som man oplever som ’farlige’. Angstsymptomer kan skyldes forskellige sygdomme, eller de kan afspejle, at man har øget fokus på normale kropslige reaktioner. Symptomer på angst kan i nogle tilfælde både genere og belaste os. I visse tilfælde er symptomerne så alvorlige, at man bør søge hjælp.

I denne undersøgelse er symptomer på angst målt ved at stille fire delspørgsmål om at føle sig bange, føle nervøsitet og indre uro, føle rædsel eller panik samt om at bekymre sig for meget. Symptomerne undersøger tegn på alvorlig angst, og de fire delspørgsmål stammer fra den anerkendte Symptom Checklist (SCL)-90, og er en del af ’Common Mental Disorder Questionnaire’ (CMDQ).

Psykisk velbefindende og manglende energi

Psykisk velbefindende har stor betydning for sygefraværet og for muligheden for at fastholde medarbejderne på arbejdspladen. Et dårligt psykisk velbefindende er stærkt forbundet med en forøget risiko for langtidssygefravær, arbejdsophør og førtidspension. Ikke kun mennesker med kliniske psykiske lidelser har en forhøjet risiko for sygefravær og førtidig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Også mennesker, som ikke opfylder betingelserne for en have decideret klinisk lidelse, men som har moderat forhøjede symptomer, har en høj risiko for langtidssygefravær. Foruden symptomer på depression og angst måler NFA psykisk velbefindende vha. en skala for generelt psykisk velbefindende og en skala for energi. Spørgsmålene om generelt psykisk velbefindende og energi kommer fra en dansk oversættelse af det amerikanske spørgeskema SF- 36, som er et af de mest brugte spørgeskemaer til at måle selvvurderet helbred i verden.

Uoverskuelighed og stress

Overblik og kontrol giver følelsen af, at man er i stand til at håndtere vanskeligheder på arbejdet og i privatlivet. Man føler, at livet er forudsigeligt og til at kontrollere. Uoverskuelighed måles ved spørgsmål om, hvor ofte man inden for den seneste måned har følt, at man var ude af stand til at styre vigtige ting i ens liv, følt at vanskelighederne hobede sig sådan op, at man ikke kunne klare dem, følt sig sikker på egne evner til at klare vanskeligheder på arbejdet eller følt, at tingene på arbejdet udviklede sig, som man ønskede det. Spørgsmålene er samlet til en let modificeret, men international anvendt og valideret score, der måler oplevet stress eller uoverskuelighed.

Selve følelsen af stress kan måles på flere forskellige måder og i denne undersøgelse anvendes selve ordet ’stress’ i spørgsmålet. Deltagernes svar afhænger derfor af, hvad de forstår ved stressbegrebet. De fleste tillægger imidlertid stress en negativ betydning, dvs. noget, der skal undgås. Stress betragtes officielt ikke som en sygdom, og der eksisterer derfor ikke klare kriterier for, hvornår man er stresset, hvilke kernesymptomerne der gælder for stress, hvor alvorlige symptomerne skal være, eller i hvor lang tid de skal have varet, før der er tale om stress. Flere har dog forsøgt at koble en række symptomer til stresstilstanden, og disse symptomer opdeles ofte i tre typer: fysiske symptomer, psykiske symptomer og adfærdsmæssige symptomer (Andersen and Brinkmann, 2013). NFA’s opgørelser har vist, at oplevelsen af at føle sig stresset er mere udbredt blandt kvinder end mænd og blandt personer med høj socioøkonomisk status (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), 2012).

Træthed og søvn

Der er mange årsager til, at man kan være træt efter en arbejdsdag. Det kan skyldes forhold i eller uden for arbejdet. Eksempelvis påvirker natarbejde og tidlige mødetidspunkter trætheden. Samtidigt påvirker natarbejde søvnen. Uden for arbejdet påvirkes man af fx støj. Dårlig søvnkvalitet viser sig på fire måder: 1) Man sover for lidt, 2) Man sover for dårligt, 3) Man føler sig ikke udhvilet, når man vågner og 4) Man er træt i løbet af dagen. Tilstrækkelig og god søvn er nødvendig for, at kroppen kan restituere sig fra dag til dag. Hvis man sover for lidt eller for dårligt, bliver man træt, og det kan øge risikoen for arbejdsulykker samt mindske kvaliteten og produktiviteten i arbejdet.

Flyvning i modsatrettede tidszoner

I denne undersøgelse har vi tilføjet et spørgsmål, der spørger ind til, hvor ofte besætningsmedlemmerne har fløjet i modsatrettede tidszoner (øst-vest) og et spørgsmål om, hvor meget besætningsmedlemmerne i så fald bliver generet af det.

Jobtilfredshed

Jobtilfredshed belyser graden af overensstemmelse mellem medarbejderens personlige forventninger til jobbet og de forhold, som medarbejderen reelt oplever i sit arbejde.

Jobtilfredshed afhænger af interaktionen mellem medarbejdere indbyrdes, mellem medarbejder og leder, samt af hvilke værdier og forventninger den enkelte medarbejder har til sit arbejdsmiljø og virksomheden overordnet set. Et studie har vist en sammenhæng mellem højere jobtilfredshed og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet (Thorsen et al., 2016b).

Sygdomme

Selvvurderet arbejdsrelateret sygdom kan fx være bevægeapparatsbesvær, hudlidelser, høreskader, hjertekarsygdomme, luftvejslidelser, kræft, reproduktionsskader eller mavesår. Disse sygdomme kan skyldes eller forværres af faktorer i arbejdsmiljøet, men også af livsstilsfaktorer, som fx rygning og alkohol. I denne undersøgelse har vi både spurgt ind til forekomsten af arbejdsrelateret sygdom, men også forekomsten af behandlingskrævende sygdomme generelt.

Smerter i kroppen

Forbigående smerter i kroppen er helt naturligt og ufarligt, men man skal reagere, når smerte ikke længere forsvinder af sig selv. Der kan være forskellige konsekvenser af smerte, fx kan smerter sætte begrænsninger for ens arbejde afhængig af, hvilket job man har. I langt de fleste tilfælde vil det dog være gavnligt at holde kroppen i gang på arbejdet på trods af smerterne. I denne undersøgelse er deltagerne spurgt ind til forekomsten af en række velkendte symptomer, dvs. der er ikke spurgt ind til kroniske smertetilstande.

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

NFA har tidligere fundet, at den planlagte tilbagetrækningsalder blandt andet afhænger af, hvor fysisk hårdt arbejdet er. Jo hårdere fysisk arbejde desto tidligere planlægger vi at trække os tilbage fra arbejdsmarkedet. Tilbagetrækningsalderen hænger også sammen med socioøkonomisk status. Det gælder fx for lærere: Skolelærere planlægger en tidligere tilbagetrækningsalder end gymnasielærere, og gymnasielærere planlægger en tidligere tilbagetrækningsalder end undervisere og forskere ved universiteter. Derudover planlægger flere kvinder end mænd at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de fylder 65 år.

Sygefravær

Mange forskellige faktorer påvirker risikoen for sygefravær, inklusiv arbejdsmiljø- og helbredsfaktorer. Både det fysiske og det psykiske belastningsindeks, som er mål, der kombinerer eksponering og symptomer, har i en NFA undersøgelse vist en sammenhæng med et øget antal sygefraværsdage (Thorsen et al., 2016a). I Danmark findes der forskellige sygefraværsregistre, men i denne undersøgelse har det ikke være muligt at koble deltagerne til registerinformation. Sygefraværet belyses derfor ud fra et selvrapporteret antal dage det seneste år.

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%) hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Figur 26: Resultater for udfordringer med helbred, arbejdsevne og jobtilfredshed

* Betinget af positiv besvarelse af filterspørgsmål. Dvs. opgørelsen er for en sub-population.

Øverste del af figuren viser, at besætningsmedlemmerne har relativt store udfordringer med hensyn til træthed. De er trætte eller udmattede efter arbejde, og at de ofte ikke er udhvilede. Ansatte, for hvilke det er relevant, planlægger i høj grad deres sovemønster efter deres arbejdstidspunkter, og hvis de skal flyve i modsatrettede tidszoner. Derudover oplever de besætningsmedlemmer, som flyver long-haul i modsatrettede tidszoner, at de er forholdsvis meget generet af arbejdet på tværs af tidszonerne. De medarbejdere, der flyver short-haul i modsatrettede tidszoner, er i mindre grad generet af det.

Nederste del af figuren viser til gengæld, at medarbejdere i luftfarten klarer sig nogenlunde godt på forskellige helbredsspørgsmål. Det handler fx om selvvurderet helbred, fysisk og psykisk arbejdsevne, angstsymptomer, depressive symptomer. Det bemærkes imidlertid, at 26,7 pct. af besætningsmedlemmerne har været arbejdsrelateret syg inden for det seneste år.

Midt i figuren ses, at forekomsten af eksempelvis smerter i nogen grad findes hos medarbejderne, og graden af disse smerter lader til at være omkring middel. Smerter, der ligefrem begrænser i arbejdet, lader dog ikke til at være udbredt.

Figur 27 nedenfor viser, hvad, besætningsmedlemmerne oplever, er den vigtigste kilde til deres stress. Svarmulighederne var; 1) Arbejde, 2) Privatliv og 3) Både arbejde og privatliv. Kun personer, som i spørgeskemaet har svaret, at de er stresset i større eller mindre grad, fik spørgsmålet.

I alt 54 pct. af besætningsmedlemmerne oplever, at deres stress skyldes en kombination af arbejde og privatliv. I alt 36 pct. svarer, at deres stress udelukkende skyldes arbejde, og kun hver tiende svarer, at privatlivet er den vigtigste kilde til stress.

Figur 28 viser sygefraværet, opgjort vha. selvrapportering, for hele studiepopulationen. Figuren viser, at lidt mere end hver femte har haft 0 sygefraværsdage det seneste år. I alt 12 pct. har haft mellem 1 og 2 dages sygefravær, 32 pct. har haft mellem 3 og 7 dages sygefravær, mens hele 28 pct. har haft mellem 8 og 30 dages sygefravær. Henholdsvis 3 og 2 pct. fordeler sig på 31-90 dages sygefravær og 91 dage eller derover.

Til sammenligning med besætningsmedlemmerne er andelen med intet eller kort (1-7 dage) sygefravær højere blandt en stor stikprøve af danske lønmodtagere, opgjort i NFA’s nyeste fraværsrapport fra 20184 (Thorsen et al., 2018). Omvendt er andelen med 8-30 dages fravær i stikprøven med danske lønmodtagere væsentlig lavere sammenlignet med besætningsmedlemmernes (9 pct. versus 28 pct.). Betragtes andelen med længerevarende sygefravær (31 dage eller derover) er andelen ens for stikprøven med danske lønmodtagere og studiepopulationen med besætningsmedlemmer. Det er imidlertid vigtigt at være opmærksom på, at de to opgørelser baserer sig på forskellige opgørelsesmetoder, herunder selvrapportering i nærværende undersøgelse og registeroplysninger i fraværsrapporten.

Motion, alkohol, rygning og overvægt

Motion eller fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiforbruget. Fysisk aktivitet indeholder således et bredt spektrum af aktiviteter lige fra idræt, sport og motion til hverdagsaktiviteter som havearbejde, cykling som transport, at tage trappen eller gå en tur med hunden. Det er veldokumenteret, at fysisk aktivitet forlænger livet og mindsker risikoen for sygdomme. Forskning har vist, at risikoen for langvarigt sygefravær og førtidspension bliver mindre, hvis man dyrker motion ved siden af arbejdet (Fimland et al., 2018; Holtermann et al., 2012).

Et stort studie har tidligere vist, at mennesker, som har lange arbejdsdage hver uge, har en væsentlig øget risiko for at drikke alkohol i mængder, der kan skade helbredet sammenlignet med mennesker, som arbejder 35 til 40 timer om ugen (Virtanen et al., 2015).

Et studie er kvindelige medarbejdere i ældreplejen understøtter tidligere forskning ved at finde en forøget risiko for langvarigt sygefravær blandt rygere sammenlignet med ikke-rygere. Derudover har forskningen vist, at jo mere undervægtig eller overvægtig man er, desto højere er risikoen for langvarigt sygefravær (Quist et al., 2014).

I figuren er de spørgsmål, som medarbejderne svarer mest negativt på, rangeret øverst, og de spørgsmål, som de svarer mest positivt på, er rangeret nederst. Resultaterne er opgjort som gennemsnitlige scorer (eller andele (%) hvis dette står i parentes). Se oversigt over spørgsmål i tabel 1.

Figur 29: Resultater for udfordringer med sundhed og livsstil

Øverste del af figuren viser, at en stor del af besætningsmedlemmerne ikke dyrker hård træning eller konkurrenceidræt (i alt 63,2 pct.). Omvendt svarer det til, at en relativt stor andel gør (i alt 36,8 pct.). Andelen, der ikke dyrker let motion eller moderat motion, er lille (hhv. 3,6 pct. og 11,0 pct.). Derudover er der en forholdsvis stor andel af medarbejderne, der drikker mindst tre genstande alkohol per dag fredag til søndag (27,2 pct.), og 13,9 pct. ryger af og til eller dagligt. Nederste del af figuren viser, at kun 4,2 pct. af besætningsmedlemmerne drikker mindst tre genstande alkohol per dag mandag til torsdag.