1

OM UNDERSØGELSEN

FORMÅL OG DATAGRUNDLANG

Formål med analysen

Denne undersøgelse er udarbejdet af Moos Bjerre A/S (MB) i opdrag fra Trafikstyrelsen. Undersøgelsen har til formål at kortlægge brugen af luftrummet med særlig fokus på luftrummet under 3500 fod. Herunder hvordan, af hvem, hvor og hvornår og i hvilken grad det nedre luftrum bliver anvendt.

Analysens resultater giver Trafikstyrelsen en indsigt i, hvordan luftrummet anvendes, så brugen kan organiseres og tilrettelægges, så man får grundlag for bedst muligt at kunne imødekomme alle brugeres behov og samtidig få overblik over udnyttelsesgrad og –potentiale, især for luftrummet under 3500 fod. Kortlægningen skal samtidig være med til at understøtte den risikovurdering af luftrummet, der stilles for at gennemføre mere avancerede droneoperationer.

Kortlægningen skal derudover også kunne inkluderes ved udarbejdelse af løsninger til organisering af det nedre luftrum såsom krav om elektronisk synlighed og etablering af luftrum til droner.

Analysens datakilder

Analysens resultater hviler på både kvalitative og kvantitative datakilder. Indledningsvist er der blevet lavet interviews med medlemsorganisationer og forbund på tværs af de forskellige brugere. Den kvalitative undersøgelsesdel har haft til formål at informere udviklingen af spørgeskemaet og til at kvalificere indsamlingsstrategien. Spørgeskemaet er lavet som en totalundersøgelse blandt luftrumsbrugere.

LÆSEVEJLEDNING

Rapporten er struktureret ud fra dette indledende afsnit om undersøgelsens formål og analysens datagrundlag. Herefter følger et afsnit, om baggrundsviden for de respektive brugergrupper. Efterfølgende afsnit i rapporten omhandler intensiteten, hyppigheden og varigheden, den tidslige dimension og den rumlige beskrivelse af luftrummet under 3500 fod. Dernæst følger et afsnit for hver af de respektive brugere og afslutningsvis beskrives undersøgelsens metodiske fremgangsmåde.

 

 

Datakilde Antal
Indledende interviews med
medlemsorganisationer og unioner		 8 forbund/unioner
Spørgeskemaundersøgelse med
luftrumsbrugere		 2139 brugere
Ekstra spørgeskemarunde blandt udvalgte
kommercielle luftrumsbrugere og
flyveskoler		 28 besvarelser

OM LUFTRUMSBRUGERNE

Oversigt over luftrumsbrugere

Figur 1.2.1 til højre viser et overblik over hvilke unioner der er inkluderet i spørgeskemaets første runde, det dækker over følgende unioner: Dansk svæveflyver union, Dansk motorflyver union, Dansk ballonunion, Dansk hanggliding og paragliding union, Dansk faldskærmsunion, Dansk UL-flyver union, og Modelflyvning Danmark. Spørgeskemaet er sendt ud gennem unionerne, typisk gennem nyhedsbrev, hjemmeside eller lign. Besvarelsesprocenten hos unionerne er opgjort efter hvor mange aktive medlemmer unionerne har.

Der er efterfølgende foretaget en ekstra dataindsamling blandt flyveskoler og udvalgte kommercielle luftrumsbrugere. De får hver deres afsnit til sidst i rapporten. På figur 1.2.2 på næste side introduceres de brugergrupper der har deltaget i den udvidet undersøgelse. Slide 8-51 tager derfor udelukkende udgangspunkt i den første runde, hvor den ekstra dataindsamling ikke er medtaget. Figur 1.1 nedenfor viser et overblik over, hvor luftrumsbrugerne har angivet at deres typiske flyvninger foregår.

Figur 1.1: I hvilke(n) region(er) foregår dine flyvninger typisk?

 

Union Aktive
medlemmer		 Besvarelser Besvarelsesprocent pr.
union
Dansk Svæveflyver union
(DSVU)		 1300 295 23%
Dansk Motorflyver union
(DMU)		 1100 420 38%
Dansk Ballonunion
(DBU)		 30 18 60%
Dansk Hanggliding og
Paraglidning union (DHPU)		 550 77 14%
Dansk Faldskærmsunion
(DFU)		 200 34 16%
Dansk UL-flyver union
(DUFLU)		 650 274 42%
Modelflyvning Danmark
(MDK)		 5200 555 11%

OM LUFTRUMSBRUGERNE(EKSTRA SPØRGESKEMARUNDE)

Oversigt over deltagere i den ekstra spørgeskemarunde

Figur 1.2.2 til højre viser et overblik over hvilke organisationer der er inkluderet i den ekstra spørgeskemarunde. Det dækker over følgende virksomheder/skoler: Virksomheder som tilbyder professionelle helikopter services, flyveskoler rundt i landet, Nordic Seaplanes og Copenhagen AirTaxi. Der blevet lavet interviews med udvalgte organisationer og flyveskoler for at uddybe deres spørgeskemabesvarelser.

For deltagerne i den ekstra spørgeskemarunde opgøres der ikke en besvarelsesprocent, da besvarelsen typisk kommer fra en repræsentant i virksomheden, der har svært på vegne af hele organisationens flyvninger. En besvarelse i denne runde er derfor ikke udtryk for én individuel luftrumsbruger, men en hel organisations brug af luftrummet. Hos flyveskolerne udgør en del af besvarelserne også elever, som er under uddannelse på de respektive skoler, hvorfor der er flere besvarelser end der er flyveskoler i Danmark.

 Figur 1.2.2: Besvarelser og svarprocent pr. union

Organisation Service Besvarelser
Helikopter virksomheder Offshore
flyvninger, ad-hoc
flyvninger, linje
inspektion,
hængende
lastopgaver mm.		 5
Flyveskoler Uddannelse af flyog
helikopterpiloter		 22
Nordic Seaplanes Direkte
ruteflyvning
mellem Aarhus og
København, samt
rundflyvninger i
Aarhus og
København		 1
Copenhagen AirTaxi Uddannelse af
piloter,
ruteflyvning,
taxaflyvning og
flyleje		 1
2

BAGGRUND

LUFTFARTØJER

Modelfly og motorfly med propel er de to mest anvendte luftfartøjer blandt luftrumsbrugerne

705 og 653 luftrumsbrugere har tilkendegivet, at de anvender hhv. modelfly og motorfly med propel i forbindelse med deres brug af luftrummet. Respondenterne har i spørgeskemaet kunne vælge flere luftfartøjer, hvorfor der i figur 2.1 er flere luftfartøjer end luftrumsbrugere i spørgeskemaet. De 279 respondenter der har svaret ‘Ingen af overstående' er primært luftrumsbrugere, som benytter en drone i forbindelse med deres brug af luftrummet.

 

Figur 2.1: Hvilken form for luftfartøj benytter du, i forbindelse med din brug af luftrummet (Vælg gerne flere)

(Respondenterne har haft mulighed for at vælge flere. Tallet overfor søjlerne repræsenterer én individuel respondent, der har sagt at vedkommende benytter det
respektive luftfartøj)

KLUB & UNION

Størstedelen af brugerne er medlem af en klub eller union, som relateret til deres brug af luftrummet

Figur 2.2 viser, at langt størstedelen af brugerne er medlem af en klub eller union, som er relateret til deres brug af luftrummet. Hang- og paraglidere, og svæve- og motorsvævefly er de brugergrupper, hvor flest er medlem af en klub eller union (97 pct.), og motorfly med propel er den brugergruppe, hvor færrest er (87 pct.). Spørgeskemaet er primært sendt ud gennem unioner, som kan være med til at forklare den høje procentsats, men det er som udgangspunkt discipliner, der bliver udøvet i et organiseret regi.

Figur 2.2 : Er du medlem af en klub eller union, som er relateret til din brug af luftrummet? (Angivet i procent %)

n: 1675 Luftrumsbrugere

FORMÅL

Langt størstedelen af luftrumsbrugerne bruger luftrummet, i forbindelse med deres hobby, fritid eller sportsudøvelse

Figur 2.3 viser, at langt størstedelen af luftrumsbrugerne bruger luftrummet i forbindelse med deres fritid. Omkring en tredjedel af luftrumsbrugerne, der anvender motorfly med propel, og luftballon, bruger både luftrummet i forbindelse med deres professionelle erhverv, og deres fritid (32 pct., og 39 pct.). Stort set ingen luftrumsbrugere anvender luftrummet udelukkende i forbindelse med deres professionelle erhverv.

Figur 2.3 : I hvilket øjemed er din brug af luftrummet? (Angivet i procent %)

n: 1675 Luftrumsbrugere

3

FLYVNING

HØJDEINTERVAL GENERELT

Langt størstedelen af luftrumsbrugerne befinder sig i luftrummet under 3500 fod i deres typiske flyvninger

Figur 3.1 viser, at størstedelen af luftrumsbrugerne befinder sig under 3500 fod i deres typiske flyvninger. Modelfly, hang- og paraglidere og luftballoner er de luftrumsbrugere der oftest vil benytte sig af det nedre luftrum (under 500fod). Hvor svæve- og motorsvævefly er de luftrumsbrugere, der oftest vil befinde sig i luftrummet over 3500 fod. De ultralet motorfly med propel, motorfly med propel, og svæve- og motorsvævefly, der har angivet at de opererer i 0-500 fod, vil typisk være i forbindelse med øvelser nær landingspladser, hvor de øver at lette og lande.

Figur 3.1 : Hvilket højdeinterval opereres der typisk i under dine flyvninger (Flyvehøjde der opretholdes under majoriteten af din flyvning, så ikke når du letter og lander) (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 1675 Luftrumsbrugere

HØJDEINTERVAL UNDER 500 FOD

Luftrumsbrugerne der befinder sig under 500 fod befinder sig jævnt fordelt i luftrummet

I figur 3.2 nedenfor kan det ses, at de luftrumsbrugere der typisk befinder sig i luftrummet under 500 fod, bruger alle luftl agene i mellem forholdsvis jævnt. Hang- og paraglidere og modelfly vil i højere grad befinde sig i luftrummet under 300 fod.

Figur 3.2 : I hvilket højdeinterval befinder du dig typisk i, i størstedelen af tiden, i dine flyvninger under 500 fod (150 meter)? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 830 Luftrumsbrugere

HØJDEINTERVAL MELLEM 500-3500 FOD

Ultralet motorfly medpropel, motorfly med propel og svæve- og motorsvævefly flyver typisk i den øvre del af luftrummet mellem 500-3500 fod

Ultralet motorfly med propel, motorfly med propel og svæve- o mo o s æ ly l y sk b d s d ”ø ” d l d d e luftrummet i mellem 500-3500 fod. I de indledende interviews med de to brugergrupper uddyber de det med, at det hænger sammen med lovmæssige krav om en minimumdistance til højeste objekter på jorden, og af sikkerhedsmæssige årsager, der sikrer en længere svævelængde skulle der opstå motorfejl.

Figur 3.3 : I hvilket højdeinterval befinder du dig typisk i, i størstedelen af tiden, i dine flyvninger mellem 500-3500 fod (150-1066 meter)? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 959 Luftrumsbrugere

TIDSPUNKT PÅ ÅRET

Der foretages flest flyvninger om sommeren

Sommer er den årstid hvor der foretages flest flyvninger, med et gennemsnit på 47 flyvninger på tværs af alle luftrumsbrugere. Derefter kommer forår med 30 flyvninger, efterfulgt af efterår med et gennemsnit på 25 flyvninger. Vinteren er det tidspunkt, hvor der foretages færrest flyvninger med et gennemsnit på 10 flyvninger.

Figur 3.4 : Hvor mange flyvninger foretager du ca. fordelt på de fire årstider? (Du bendes angive et cal. tal for hver årstid) (Gennemsnit fordelt på alle luftrumsbrugere) (Vælg gerne flere)

n: 2052 Luftrumsbrugere

Figur 3.5 : Hvor mange flyvninger foretager du ca. fordelt på de fire årstider? (Du bendes angive et cal. tal for hver årstid) (Delt på luftfaretøj))

n: 1592 Luftrumsbrugere

TIDSPUNKT PÅ UGEN FOR BRUG AF LUFTRUMET

Størstedelen af luftrumsbrugerne flyver i weekenderne samt helligdage.

Figur 3.6 viser, at hhv. 89 og 88 pct. af luftrumsbrugerne flyver lørdag, og søndag og helligdage. Figur 3.7. viser, at luftballon er den brugergruppe der flyver mest i hverdagene.

Figur 3.4 : Hvor mange flyvninger foretager du ca. fordelt på de fire årstider? (Du bendes angive et cal. tal for hver årstid) (Gennemsnit fordelt på alle luftrumsbrugere) (Vælg gerne flere) ( Angivet i procent %)

n: 2052 Luftrumsbrugere

Figur 3.5 : Hvor mange flyvninger foretager du ca. fordelt på de fire årstider? (Du bendes angive et cal. tal for hver årstid) (Delt på luftfaretøj))

n: 1592 Luftrumsbrugere (Kun luftrumsbrugere der flyver mandag til fredag)

TIDSPUNKT PÅ DØGNET FORDELT PÅ HVERDAG OG WEEKEND

Luftrumsbrugerne flyver typisk om eftermiddagen i hverdagen, og hele dagen i weekenden.

Figur 3.8, og 3.9 viser, at fra mandag til fredag flyver luftrumsbrugerne typisk i eftermiddagstimerne fra 15-19, og i weekenden flyver de hele dagen fra 9-19. Unionerne uddyber dette med at det typisk er hobbyudøvelse, hvor folk flyver, når de har fri fra arbejde, og eller i weekenden. Luftballonerne skiller sig som de eneste ud, da de typisk flyver i de helt tidlige timer fra 6-9, eller de sene timer fra 19-22. Det gør de fordi de skal flyve i tidspunkter hvor der er lidt eller intet termik. Svæve- og motorsvævefly og nogle hang- og paraglidere discipliner er afhængige af termik, og flyver derfor i tidspunkter hvor der er meget termik, typisk midt på dagen.

Figur 3.8 : Tidspunkt på døgnet flyver du typisk? (Mandag til fredag) (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 1240 Luftrumsbrugere (Kun luftrumsbrugere der flyver mandag til fredag)

Figur 3.9 : Tidspunkt på døgnet flyver du typisk? (Lørdag og søndag) (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 1497 Luftrumsbrugere (Kun luftrumsbrugere der flyver Lørdag, søndag og helligdage)

TID I LUFTEN

Den typiske tid brugt i luftrummet på tværs af alle luftfartøjer er 1-2 timer

Figur 3.10 viser, at den typiske tid brugt i luftrummet, på tværs af alle luftfartøjer er 1-2 timer. Modelfly vil typisk bruge luftrummet 0-45 minutter, da de ikke har strøm eller benzin til deres modelfly, til at være længere tid i luften. Hvor svæve- og motorsvævefly oftest befinder sig i længere tid. Det kan både være fordi, det lander og letter flere gang, når de benytter luftrummet, eller fordi de udøver discipliner, hvor formålet er at tilbringe længere tid i luftrummet. Grunden til faldskærmsudspringere benytter luftrummet i længere tid er, hvis de laver flere spring i en session. Fra de forlader flyet, til de er på jorden, vil typisk ikke vare mere end et par minutter.

Figur 3.10 : Hvor lang tid varer dine luftaktiviteter typisk? (Du bedes svare ud fra den samlede tid du anvender luftrummet. Hvis du lander og letter flere gange pr. gang du er luftrumsaktiv, så bådes du tænke på den samlede tid du anvender luftrummet i.)(Angivet i procent %)

n: 1592 Luftrumsbrugere

LUFTOMRÅDER

Faldskærmsudspringere og svæve- og motorsvævefly vil typisk befinde sig indenfor et bestemt område i forbindelse med deres brug af luftrummet

Hhv. 75 og 63 pct. af faldskærmsudspringerne og svæve- og motorsvævefly befinder sig indenfor et bestemt område i forbindelse med deres brug af luftrummet. Hvor ca. en tredjedel af modelfly, ultralet motorfly med propel, og motorfly med propel gør. Kun 17 pct. af hang- og paraglidere og luftballoner befinder sig indenfor et bestemt område.

Figur 3.11 : Foregår dine flyvninger typisk indenfor et bestemt område, fx (CTR, TMA, FIZ/TIZ, svæveflyområde)?(Angivet i procent %)

n: 1591 Luftrumsbrugere

LANDING

Luftrumsbrugerne lander oftest samme sted som de startede

Figur 3.12 viser, at en stor del af luftrumsbrugerne oftest vil lande samme sted som de startede deres flyvning. Modelflyverne lander stort set altid samme sted som de startede, og luftballonerne lander aldrig samme sted som de startede. De andre luftrumsbrugere, vil oftest lande samme sted, men har få flyvninger, hvor de lander andre steder end de startede. I bilagene vil luftrumsbrugernes hyppigste flyvepladser bliver præsenteret, først det markeret med rød, som er de luftrumsbrugere der starter og lander samme sted, og dernæst det markeret med blå, som er dem der ikke altid starter og lander samme sted.

Figur 3.12: Hvor stor en procentandel af dine flyvninger lander du andre steder end hvor du lettede fra?

n: 1591 Luftrumsbrugere

HORISONTAL RADIUS

Det er stor variation i hvilken radius fra startstedet som luftrumsbrugerne bevæger sig under deres typiske flyvninger, alt efter hvilket luftfartøj de benytter

Der er stor variation i hvor langt væk fra startstedet som luftfartøjerne bevæger sig. 95 pct. af alle modelfly bevæger sig ikke længere væk end 1km, de vil typisk være begrænset af at de skal kunne se deres fly fra jorden, og have signal til modelflyet. Over to tredjedele af motorfly med propel, svæve- og motorsvævefly og ultraletfly motorfly med propel bevæger sig over 15 km væk fra startstedet under deres flyvning.

Figur 3.13 : I hvilken radius fra startstedet bevæger du dig typisk under dine flyvninger? (Horisontalt) (Angivet i procent %)

n: 1592 Luftrumsbrugere

REGIONER

Det er jævn geografisk spredning i hvilke regioner som luftrumsbrugernes typiske flyvninger foregår i

Fordelingen af typiske flyvninger blandt luftrumsbrugerne er nogenlunde jævnt fordelt geografisk. Der er et flertal af flyvninger i Region Midtjylland og Region Sjælland, hvor færrest flyver i Region Nordjylland.

Figur 3.14 : I hvilke(n) region(er) foregår dine flyvninger typisk? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 1590 Luftrumsbrugere

OVERSIGT OVER FLYVNINGER 0-3500 FOD

Størst aktivitet i Region Midtjylland

Figuren til højre viser et overblik over alle regioner, og hvor luftrumsbrugerne har sagt deres typiske flyvninger foregår. Procentsatsen er opgjort på alle luftrumsbrugere i spørgeskemaet.

Figuren viser at der er stort aktivitet i det centrale Midtjylland, særligt omkring felt 28, 32, 33 og 34. Disse felter dækker både oversvæveflypladser, private flyvepladser, modelflyvepladser og offentligt godkendte flyvepladser, som kan være med til at forklare den høje aktivitet. Det samme gør sig gældende for felt 67 i Region Sjælland

Figuren viser også at der er størst aktivitet på og omkring fastlandet i regionerne, og få til ingen luftrumsbrugere flyver omkring og over vand.

Spg.: Hvor foregår dine flyvninger typisk? (Du skal vælge alle de felter som du befinder dig i under en flyvning, inklusiv hvor du befinder dig under start, under flyvningen og når du lander)

REGION NORDJYLLAND - 0-3500 FOD

Figur 3.15: Hvor foregår dine flyvninger typisk? (Du skal vælge alle de felter som du befinder dig i under en flyvning, inklusiv hvor du befinder dig under start, under flyvningen og når du lander)

 n: 2139 Luftrumsbrugere

REGION MIDTJYLLAND - 0-3500 FOD

Figur 3.16: Hvor foregår dine flyvninger typisk? (Du skal vælge alle de felter som du befinder dig i under en flyvning, inklusiv hvor du befinder dig under start, under flyvningen og når du lander)

n: 2139 Luftrumsbrugere

REGION SYDDANMARK - 0-3500 FOD

Figur 3.17: Hvor foregår dine flyvninger typisk? (Du skal vælge alle de felter som du befinder dig i under en flyvning, inklusiv hvor du befinder dig under start, under flyvningen og når du lander)

n: 2139 Luftrumsbrugere

REGION SJÆLLAND - 0-3500 FOD

Figur 3.19: Hvor foregår dine flyvninger typisk? (Du skal vælge alle de felter som du befinder dig i under en flyvning, inklusiv hvor du befinder dig under start, under flyvningen og når du lander)

n: 2139 Luftrumsbrugere

REGION HOVEDSTADEN - 0-3500 FOD

Figur 3.19: Hvor foregår dine flyvninger typisk? (Du skal vælge alle de felter som du befinder dig i under en flyvning, inklusiv hvor du befinder dig under start, under flyvningen og når du lander)

n: 2139 Luftrumsbrugere

FELTER MED HØJ AKTIVITET

4

ELEKTRONISK SYNLIGHED

BENYTTELSE AF ELEKTRONISK SYNLIGHED

Der er stor variation i hvilke luftfartøjer der anvender elektronisk synlighed

Figur 4.1 viser, at der er stor variation i hvilke luftfartøjer der anvender elektronisk synlighed ved enten alle eller nogle af deres flyvninger. Svæve- og motorsvævefly, motorfly med propel og ultralet motorfly med propel er de luftrumsbrugere, hvor flest anvender en form for elektronisk synlighed. Modelfly, luftballon, og hang og paraglidning er de luftrumsbrugere, hvor færrest anvender en form for elektronisk synlighed. På næste side uddybes der hvilken form for elektronisk synlighed, som de bruger.

Figur 4.1 : Benytter du dig af transponder eller anden form for elektronisk synlighed under flyvning? (Fx en traditionel transponder, FLARM, GPS-logging eller apps som Foreflight) (Angivet i procent %)

n: 1589 Luftrumsbrugere

FORM FOR ELEKTRONISK SYNLIGHED

Transponder er den mest anvendte form for elektronisk synlighed blandt luftrumsbrugerne.

Figur 4.2 viser, at transponder er den mest anvendte form for elektronisk synlighed. Hos svæve- og motorsvævefly, og hang- og paraglidere er det FLARM, og hos modelfly er det GPS-log. Modelfly, luftballon, faldskærm og hang- og paraglidere vil dog oftest ikke anvende elektronisk synlighed. Dem som har skrevet anden, anvender typisk SkyDemon som bruges er en applikation der kan bruges ved VFR-flyvninger, og SafeSky, som er en mobil applikation der samarbejder med ADS-B, FLARM og AGN.

Figur 4.2 : Hvilket elektronisk synlighed eller registrering benytter du under din flyvning? (Vælg gerne flere) (Kun luftrumsbrugere der har sagt at de benytter elektronisk synlighed ved alle, eller nogle flyvninger) (Angivet i procent %)

n: 758 Luftrumsbrugere

ÅRSAG TIL BRUG AF ELEKTRONISK SYNLIGHED

Sikkerhed er den hyppigste årsag til at luftrumsbrugere anvender elektronisk synlighed

Figur 4.3 viser, at størstedelen af luftrumsbrugerne enten tilkendegiver at de anvender elektronisk synlighed for deres egen sikkerhedsskyld, eller for andres sikkerhedsskyld. Faldskærms luftrumsbrugerne som har tilkendegivet at det er et lovkrav ved deres luftfartøj, har formentlig svaret ud fra det luftfaretøj som bringer dem op i springhøjde. I det kvalitative interview, informerede unionen om at faldskærmsudspringere typisk ikke var elektronisk synlige, men bærer en højdemåler.

Figur 4.3 : Hvorfor benytter du dig af transponder eller en anden form for elektronisk synlighed? (Vælg gerne flere) (Kun luftrumsbrugere der har sagt at de benytter elektronisk synlighed ved alle, eller nogle flyvninger) (Angivet i procent %)

n: 758 Luftrumsbrugere

ELEKTRONISK SYNLIGHED KRAV

Hvis der var et krav om elektronisk synlighed i det nedre luftrum, ville transponder være den mest foretrukne

Figur 4.4 viser, at størstedelen vil foretrække transponder som elektronisk synlighed, hvis der var et krav. Der er dog nogle brugergrupper, som uddyber, at de ville have svært ved at imødekomme disse krav. Modelfly er blandt andet udfordret grundet deres luftfartøjs størrelse, og svæve- og motorsvævefly er udfordret af både vægt, men også strøm på svæveflyet, hvorfor de oftest flyver med FLARM, fremfor transponder.

Figur 4.4 : Hvis det var nødvendigt med et krav til elektronisk synlighed for at flyve i det nedre luftrum, hvilken ville du foretrække? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 1589 Luftrumsbrugere

UDFORDRINGER BRUGERGRUPPER

Et flertal af luftrumsbrugerne har ikke oplevet problemer med andre luftrumsbrugere i det nedre luftrum

Omkring en tredjedel af luftrumsbrugerne har oplevet udfordringer med andre luftrumsbrugere i forbindelse med deres brug af det nedre luftrum. Udfordringerne bliver uddybet på næste side.

Figur 4.5 : Har du oplevet udfordringer med andre brugergrupper af det nedre luftrum? (Angivet i procent %)

n: 1589 Luftrumsbrugere

UDFORDRINGER BRUGERGRUPPER

Droner er den brugergruppe som flest luftrumsbrugere har oplevet udfordringer med.

Figur 4.6 viser, at 50 pct. af de luftrumsbrugere, som har oplevet udfordringer med andre luftrumsbrugere peger på droner. I uddybelsen af årsager til udfordringer, fortæller luftrumsbrugerne at de eksisterende dronezoner lige nu er for store, og fylder et for stort areal. Derudover bliver dronepiloterne beskrevet som uerfarne luftrumsbrugere der ikke kender til reglerne, og typisk flyver alt for højt.

Figur 4.6 : Hvilke brugergrupper har du oplevet udfordringer med? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 473 Luftrumsbrugere

5

OPSUMMERING PR. LUFTFARTØJ/UNION

MOTORFLY MED PROPEL

Union Aktive medlemmer Besvarelser Besvarelsesprocent pr. union
Dansk UL-flyver union (DUFLU) (1.100) 420 38%

Figur 5.1: I hvilke regioner foregår dine flyvninger? (Vælg gerne flere)

n: 392

Figur 5.2 : Hvilket højdeinterval opereres der typisk i under dine flyvninger? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 392 Luftrumsbrugere

Generelt om brugergruppen

  • 87% er medlem af en klub eller union, som relateret til deres brug af luftrummet
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 500-3500 fod

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 1-2 timer
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: over 15 km
  • Hyppigste sted for starter: offentlig godkendt lufthavn
  • Hyppigste sted at lande: offentlig godkendt lufthavn
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er kl. 15-19
  • Typiske tidspunkt at flyve i weekenden er kl. 12-15
  • Der bliver foretaget flest flyvninger om sommeren med et gennemsnit på 34 flyvninger, og færrest om vinteren med et gennemsnit på 9 flyvninger. 

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • 74% bruger elektronisk synlighed ved alle deres flyvninger, og 9% gør ved nogle flyvninger.
  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed hos dem der bruger det: transponder

 

ULTRALET-FLY

Union Aktive medlemmer Besvarelser Besvarelsesprocent pr. union
Dansk UL-flyver union (DUFLU) (650) 274 42%

Figur 5.3: I hvilke regioner foregår dine flyvninger? (Vælg gerne flere)

n: 265

Figur 5.4 : Hvilket højdeinterval opereres der typisk i under dine flyvninger? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 265 Luftrumsbrugere

Generelt om brugergruppen

  • 93% er medlem af en klub eller union, som relateret til deres brug af luftrummet
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 500-3500 fod

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 1-2 timer
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: over 15 km
  • Hyppigste sted for starter: offentlig godkendt flyveplads
  • Hyppigste sted at lande: offentlig godkendt lufthavn
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er kl. 15-19
  • Typiske tidspunkt at flyve i weekenden er kl. 15-19
  • Der bliver foretaget flest flyvninger om sommeren med et gennemsnit på 35 flyvninger, og færrest om vinteren med et gennemsnit på 8 flyvninger

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • 67% bruger elektronisk synlighed ved alle deres flyvninger, og 11% gør ved nogle af deres flyvninger
  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed hos dem der bruger det, er transponder

 

SVÆVE- OG MOTORSVÆVEFLY

Union Aktive medlemmer Besvarelser Besvarelsesprocent pr. union
Dansk Svæveflyver union (DSVU) (1.300) 295 23%

Figur 5.5: I hvilke regioner foregår dine flyvninger? (Vælg gerne flere)

n: 274

Figur 5.6 : Hvilket højdeinterval opereres der typisk i under dine flyvninger? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 297 Luftrumsbrugere

Generelt om brugergruppen

  • 97% er medlem af en klub eller union, som relateret til deres brug af luftrummet
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 500-3500 fod

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 2-3 timer
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: over 15 km
  • Hyppigste sted for starter: offentlig godkendt flyveplads
  • Hyppigste sted at lande: offentlig godkendt flyveplads
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er kl. 15-19
  • Typiske tidspunkt at flyve i weekenden er kl. 12-15
  • Der bliver foretaget flest flyvninger om sommeren med et gennemsnit på 37 flyvninger, og færrest om vinteren med et gennemsnit på 3 flyvninger

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • 78% bruger elektronisk synlighed ved alle deres flyvninger, og 18% gør ved nogle af deres flyvninger
  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed hos dem der bruger det: FLARM

 

MODELFLY

Union Aktive medlemmer Besvarelser Besvarelsesprocent pr. union
Modelflyvning Danmark (MDK) (5.200) 555 11%

Figur 5.7: I hvilke regioner foregår dine flyvninger? (Vælg gerne flere)

n: 554

Figur 5.8 : Hvilket højdeinterval opereres der typisk i under dine flyvninger? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 555 Luftrumsbrugere

Generelt om brugergruppen

  • 91% er medlem af en klub eller union, som relateret til deres brug af luftrummet
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 0-500 fod

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 15-30 minutter
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: 0-500 meter
  • Hyppigste sted for starter: offentlig godkendt flyveplads
  • Hyppigste sted at lande: offentlig godkendt modelflyveplads
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er kl. 15-19
  • Typiske tidspunkt at flyve i weekenden er kl. 12-15
  • Der bliver foretaget flest flyvninger om sommeren med et gennemsnit på 67 flyvninger, og færrest om vinteren med et gennemsnit på 11 flyvninger

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • 6% bruger elektronisk synlighed ved alle deres flyvninger, og 6% gør ved nogle af deres flyvninger
  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed hos dem der bruger det: GPS-log

 

LUFTBALLON

Union Aktive medlemmer Besvarelser Besvarelsesprocent pr. union
Dansk Ballonunion (DBU) (30) 18 60%

Figur 5.9: I hvilke regioner foregår dine flyvninger? (Vælg gerne flere)

n: 18

Figur 5.10 : Hvilket højdeinterval opereres der typisk i under dine flyvninger? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 18 Luftrumsbrugere

Generelt om brugergruppen

  • 94% er medlem af en klub eller union, som relateret til deres brug af luftrummet
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 500-3500 fod

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 1-2 timer
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: 10-15 km
  • Hyppigste sted for starter: privat område (ikke flyveplads)
  • Hyppigste sted at lande: privat område (ikke flyveplads)
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er  kl. 6-9 og 19-22
  • Typiske tidspunkt at flyve i weekenden er  kl. 6-9 og 19-22
  • Der bliver foretaget flest flyvninger om sommeren med et gennemsnit på 13 flyvninger, og færrest om vinteren med et gennemsnit på 2 flyvninger

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • 11% bruger elektronisk synlighed ved alle deres flyvninger, og 33% gør ved nogle af deres flyvninger.
  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed hos dem der bruger det: Transponder

 

HANG- OG PARAGLIDER

Union Aktive medlemmer Besvarelser Besvarelsesprocent pr. union
Dansk Hanggliding og Paraglidning union (DHPU) (550) 77 14%

Figur 5.11: I hvilke regioner foregår dine flyvninger? (Vælg gerne flere)

n: 75

Figur 5.12 : Hvilket højdeinterval opereres der typisk i under dine flyvninger? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 77 Luftrumsbrugere

Generelt om brugergruppen

  • 97% er medlem af en klub eller union, som relateret til deres brug af luftrummet
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 0-500 fod

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 1-2 timer
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: 2-10 km
  • Hyppigste sted for starter: offentligt område (ikke flyveplads)
  • Hyppigste sted at lande: offentligt område (ikke flyveplads)
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er  kl. 15-19
  • Typiske tidspunkt at flyve i weekenden er  kl. 12-15
  • Der bliver foretaget flest flyvninger om sommeren med et gennemsnit på 27 flyvninger, og færrest om vinteren med et gennemsnit på 7 flyvninger

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • 13% bruger elektronisk synlighed ved alle deres flyvninger, og 20% gør ved nogle af deres flyvninger.
  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed hos dem der bruger det: FLARM

 

FALDSKÆRM

Union Aktive medlemmer Besvarelser Besvarelsesprocent pr. union
Dansk Faldskærmsunion (DFU) 200 34 16%

Figur 5.13: I hvilke regioner foregår dine flyvninger? (Vælg gerne flere)

n: 12

Figur 5.14 : Hvilket højdeinterval opereres der typisk i under dine flyvninger? (Vælg gerne flere) (Angivet i procent %)

n: 34 Luftrumsbrugere

Generelt om brugergruppen

  • Besvarelserne tager udgangspunkt i faldskærmsudspringeren, og ikke piloten der bringer faldskærmsudspringeren i springhøjde
  • 94% er medlem af en klub eller union, som relateret til deres brug af luftrummet
  • Typisk højdeinterval under flyvning: Over 3500 fod

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 15-20 minutter
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: Over 15 km
  • Hyppigste sted for starter: registeret flyveplads
  • Hyppigste sted at lande: registeret flyveplads
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er  kl. 15-19
  • Typiske tidspunkt at flyve i weekenden er  kl. 12-15
  • Der bliver foretaget flest flyvninger om sommeren med et gennemsnit på 142 flyvninger, og færrest om vinteren med et gennemsnit på 19 flyvninger

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • 50% bruger elektronisk synlighed ved alle deres flyvninger, og 8% gør ved nogle af deres flyvninger.
  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed hos dem der bruger det: Transponder

 

6

OPSUMMERING FOR FLYVESKOLER OG KOMMERCIELE LUFTRUMSBRUGERE

FLYVESKOLER

  Service Informanter
Flyveskoler Uddannelse af flyog helikopterpiloter 22

De 8 flyveskoler uddanner alle piloter til at flyve i motorfly med propel, og enkelte uddanner også helikopterpiloter. Flyveskolerne uddanner typisk både privat pilotcertifikat til fly (PPL-certifikat) og kommercielt pilotcertifikat (CPL(A)-certifikat). De fleste flyvninger foregår i et motorfly med propel, enkelte skoler flyver i jetfly og eller helikopter.

Flyvningen foregår typisk i og omkring luftrummet ved flyveskolen, men de vil ofte bevæge sige mere end 15 km væk fra flyveskolen i deres flyvninger. De typiske skoleflyvninger vil foregå i hverdagen i tidsrummet 9-15, hvor den typiske flyvning vil vare mellem 1 til 2 timer. Det er heller ikke unormalt, at der på nogle skoleflyvninger øves længere stræk hvor eleverne krydser landet, eller lander i nabolande for at øve ankomster til udenlandske lufthavne. Sidstnævnte vil dog udgøre en lille del af skoleflyvningerne.

Figur 6.1: Flyveskolernes placering

Generelt om flyveskolerne

  • Flyveskolerne uddanner typisk både privat pilotcertifikat til fly (PPL-certifikat) og kommercielt pilotcertifikat (CPL(A)-certifikat).

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 1-2 timer
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: Over 15 km
  • Typiske tidspunkt at flyve er i hverdage fra mandag til fredag
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er kl. 9-15
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 1.000-2.000 fod

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed er transponder og ADS-B, som bliver brugt af hhv. 100% og 33%
  • Et flertal ville foretrække transponder hvis det var nødvendigt med et krav til elektronisk synlighed for at flyve i det nedre luftrum
  • Omkring halvdelen af respondenterne hos flyveskolerne har oplevet problemer med andre brugergrupper. De brugergrupper flest har oplevet problemer med er svævefly og droner

 

HELIKOPTER

  Service Informanter
Helikopter Offshore flyvninger, ad-hoc flyvninger, linje inspektion, hængende lastopgaver mm 5

Typiske opgaver indebærer følgende: Offshore flyvninger, ad-hoc flyvninger, linje inspektion, hængende lastopgaver, rundflyvninger, VIP-flyvninger, film og tv flyvninger, fotoflyvning mm.

De fleste flyvninger foregår over 500 fod og typisk mellem 500-3.000 fod, men det er ikke unormalt at dele af flyvningen foregår under 500 fod. Dette sker særligt, når deres laves foto, linje- og gasinspektion, samt når der laves hoist operations af folk til vindmølleparker og andre off-shore områder. Når dele af flyvningen foregår under 500 fod, vil det typisk være i et meget afgrænset geografisk område. Et eksempel kan være en flyvning til en vindmøllepark udenfor Esbjerg. Når der flyves til og fra parken, foregår det over 500 fod, men i og omkring vindmølleparken
kan der godt flyves under 500 fod, også i længere tid.

Der er stor variation i hvor langt tid luftrummet bliver brugt. Nogle opgaver kan være mellem 15-30 minutter, hvor andre opgaver kræver at man er i luftrummet i over 4 timer. Den typiske flyvning vil dog ofte vare mere end 1 time.

Figur 6.2: Helikoptere

Generelt om helikopterne

Typiske opgaver hos kommercielle helikoptere: Offshore flyvninger, ad-hoc flyvninger, linje inspektion, hængende lastopgaver, rundflyvninger, VIP-flyvninger, film og tv flyvninger, fotoflyvning mm.

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: Mere end 1 time
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: Over 15 km
  • Typiske tidspunkt at flyve er i hverdage fra mandag til fredag
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er kl. 6-15
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 1.000-1.500 fod

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed er transponder og ADS-B, som bliver brugt af hhv. 100% og 60%
  • Et flertal ville foretrække ADS-B hvis det var nødvendigt med et krav til elektronisk synlighed for at flyve i det nedre luftrum
  • Omkring halvdelen af respondenterne hos flyveskolerne har oplevet problemer med andre brugergrupper. De brugergrupper flest har oplevet problemer med er motorfly med propel og droner

 

NORDIC SEAPLANES (VANDFLYVEREN)

  Service Informanter
Nordic SeaPlanes Direkte ruteflyvning mellem Aarhus og København, samt rundflyvninger i Aarhus og København 1

Typiske opgaver indebærer følgende: Offshore flyvninger, ad-hoc flyvninger, linje inspektion, hængende lastopgaver, rundflyvninger, VIP-flyvninger, film og tv flyvninger, fotoflyvning mm.

De fleste flyvninger foregår over 500 fod og typisk mellem 500-3.000 fod, men det er ikke unormalt at dele af flyvningen foregår under 500 fod. Dette sker særligt, når deres laves foto, linje- og gasinspektion, samt når der laves hoist operations af folk til vindmølleparker og andre off-shore områder. Når dele af flyvningen foregår under 500 fod, vil det typisk være i et meget afgrænset geografisk område. Et eksempel kan være en flyvning til en vindmøllepark udenfor Esbjerg. Når der flyves til og fra parken, foregår det over 500 fod, men i og omkring vindmølleparken
kan der godt flyves under 500 fod, også i længere tid.

Der er stor variation i hvor langt tid luftrummet bliver brugt. Nogle opgaver kan være mellem 15-30 minutter, hvor andre opgaver kræver at man er i luftrummet i over 4 timer. Den typiske flyvning vil dog ofte vare mere end 1 time.

Figur 6.3: Rute for Nordic Seaplanes

Generelt om helikopterne

Nordic Seaplanes tilbybder ruteflyvninger mellem Aarhus og København. Ruten går fra Aarhus og flyver via Mols og Sjællandsode, nord om Roskilde, Værløse og lander i København ved Nordre Toldbod

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 45 minutter
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: Over 15 km
  • Typiske dage at flyve i: Mandag til lørdag
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er kl. 7-20
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 3000 fod

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • Der anvendes elektronisk synlighed ved alle flyvninger.
  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed er transponder og ADS-B, som bliver brugt ved alle flyvninger
  • Et flertal ville foretrække ADS-B hvis det var nødvendigt med et krav til elektronisk synlighed for at flyve i det nedre luftrum
  • De brugergrupper som der er opleves problemer med er primært svævefly

 

COPENHAGEN AIR TAXI

  Service Informanter
Copenhagen AirTaxi Uddannelse af piloter, ruteflyvning, taxaflyvning og flyleje 1

Copenhagen AirTaxi udgør både en kommerciel del, og en skole del. Deres skoleflyvninger er repræsenteret sammen med de andre flyveskoler, hvor denne opsummering tager udgangspunkt i deres flyvninger, som ikke er skoleflyvninger.

Disse flyvninger dækker over deres rutetaxa flyvning til Anholt og Læsø, fra Roskilde lufthavn. Afgangen til Anholt tager mellem 35-45 minutter, og Læsø tager 55-75 minutter. Desuden udbyder de også taxaflyvninger/VIP-flyvninger, disse udgør en lille del af deres flyvninger.

Copenhagen AirTaxis rutetaxa flyvninger til Anholt og Læsø er meget sæsonbaseret. I sommerperioden fra 29. juni til 11. august har de op til fire daglige afgange, hvor det ude for sæson er 1-2 ugentlige afgange, fredag og søndag. Om vinteren udbyder de mindst to t/r flyvninger om måneden.

Alle flyvninger foregår over 500 fod, og typisk vil der flyves mellem 1.500-2.000 fod. Der flyves alle ugens dage og typisk hele dagen mellem kl 6-19. Den typiske tid brugt i luftrummet er 1-2 timer.

Figur 6.4: Ruter for CPH AirTaxi

Generelt om helikopterne

Copenhagen AirTaxi udgør både en kommerciel del, og en skole del. Den kommercielle del indebærer rutetaxi og taxaflyvinger/VIP-flyvninger. Det er denne del, som denne side tager udgangspunkt i.

 

Om brugergruppens flyvninger

  • Typisk tid brugt i luftrummet: 1-2 timer
  • Typisk radius der flyves væk fra startstedet horisontalt: Over 15 km
  • Typiske tidspunkt at flyve er i: Alle ugens dage
  • Typiske tidspunkt at flyve i hverdagen er kl. 6-19
  • Typisk højdeinterval under flyvning: 1.500-2.000 fod

 

Brugergruppens brug af elektronisk synlighed

  • Der anvendes elektronisk synlighed ved alle flyvninger.
  • Mest anvendte form for elektronisk synlighed er transponder og ADS-B
  • Der ville foretrækkes Transponder hvis det var nødvendigt med et krav til elektronisk synlighed for at flyve i det nedre luftrum

 

7

ANALYSENS METODE

METODE OG DATAKILDER I

I undersøgelsen er der gjort brug af både kvantitative og kvalitative datakilder, der tilsammen giver et generelt og samlet billede brugen af det nedre luftrum og dets brugere og samtidig går i dybden med nuanceringer, som udfolder forståelsen og udvider analysens udsagnskraft.

Union- og organisationsinterviews

Der er indledningsvis gennemført dybdegående interviews med 8 organisationer og unioner. Interviews med unionerne har givet et mere dybdegående indblik i brugergrupperne. Herunder hvordan de er organiseret, hvor mange de er, og hvordan deres typiske flyvninger ser ud. De dybdegående interviews har haft til formål at bidrage med at kvalificere spørgeskemaundersøgelsen blandt luftrumsbrugerne, samt at få kendskab til mere fagspecifikke termer og begreber.

Spørgeskemaundersøgelse hos luftrumsbrugere

På baggrund af førnævnte interviews med organisationerne er der udført en spørgeskemaundersøgelse; henvendt til alle brugere af det nedre luftrum. Der er indsamlet svar fra 2139 brugere som fordeler sig på alle landets regioner for at få et bredt og geografisk repræsentativt indblik i hvordan, af hvem, hvor og hvornår og i hvilken grad det nedre luftrum bliver anvendt.

Spørgeskemaundersøgelsen blandt brugerne har givet et overblik over, hvordan og hvornår luftrummet bliver brugt som helhed, både horisontalt og vertikalt, men også hvordan de respektive luftrumsbrugere differentierer sig i deres brug af luftrummet.

Ekstra spørgeskemarunde

Der er efterfølgende foretaget en ekstra dataindsamling blandt flyveskoler og kommercielle luftrumsbrugere, de er ikke flettet ind i det eksisterende data, men får hvert deres afsnit til sidst i rapporten. Det dækker over følgende virksomheder/skoler: Virksomheder som tilbyder professionelle helikopter services, flyveskoler rundt i landet, Nordic Seaplanes og Copenhagen Air Taxi. Der blevet lavet interviews med udvalgte organisationer og flyveskoler for at uddybe deres spørgeskemabesvarelser. Der udført uddybende dybdegående interviews med udvalgte respondenter i den ekstra spørgeskemarunde.

Kontakt

Rapporten er udarbejdet af Moos-Bjerre A/S
Telefon: 3311 1101
Vartov, Farvergade 27L, 1463 København K
2023
Henvendelser angående rapporten kan rettes til:
Jacob Yulzari
Telefon: 4127 8877
E-mail: jay@moos-bjerre.dk

8

BILAG

START OG LANDINGSOMRÅDE

Luftrumsbrugerne som starter og lander samme sted

Nedenstående figur tager udgangspunkt i de luftrumsbrugere der har angivet, at de altid starter og lander samme sted. Det dækker over, svæve- og motorsvævefly, motorfly med propel, modelfly, og ultralet motorfly med propel. Hang- og paraglideres og luftballon er ikke inkluderet, da hhv. kun 14 og 1 har angivet at de altid starter og lander samme sted. I nedenstående figur er deres tre hyppigste områder vist. Procentsatsen er et udtryk for hvor mange der har angivet, at de nogle gange starter og lander på området. For ultralet motorfly med propel, er andelen der starter og lander samme sted altid meget lille, så man skal være opmærksom på proentsatserne.

 

Respondenterne har fået følgende informationer om de forskellige områder: Hvor stor en procentdel af dine landinger foregår på følgende områder: En flyveplads, som ikke er en offentlig godkendt flyveplads, er at betragte som en privat registreret flyveplads. Offentligt godkendte flyvepladser er åben for alle luftfartøjer – det er en privat registreret flyveplads ikke. Privat område kan være en mark, som man ejer og anvender til flyvning, og som hverken er registreret eller offentlig godkendt.

STARTOMRÅDE

Startområder for de luftrumsbrugerne som ikke altid starter og lander samme sted

Nedenstående figur tager udgangspunkt i de luftrumsbruger der har angivet, at de nogle gange lander andre steder end de start er. Det dækker over, svæve- og motorsvævefly, motorfly med propel, luftballon, hang- og paragliding, faldskærm, ultralet motorfly med propel, og modelfly. Figuren viser en top 3 fordeling over deres tre hyppigste områder at starte. Procentsatsen er et udtryk for hvor mange der har angivet, at de nogle gange starter på området.

 

Respondenterne har fået følgende informationer om de forskellige områder: Hvor stor en procentdel af dine landinger foregår på følgende områder: En flyveplads, som ikke er en offentlig godkendt flyveplads, er at betragte som en privat registreret flyveplads. Offentligt godkendte flyvepladser er åben for alle luftfartøjer – det er en privat registreret flyveplads ikke. Privat område kan være en mark, som man ejer og anvender til flyvning, og som hverken er registreret eller offentlig godkendt.

LANDINGSOMRÅDE

Landingsområder for de luftrumsbrugerne som ikke altid starter og lander samme sted

Nedenstående figur tager udgangspunkt i de luftrumsbrugere der har angivet, at de nogle gange lander andre steder end de star ter. Det dækker over, svæve- og motorsvævefly, motorfly med propel, luftballon, hang- og paragliding, faldskærm, ultralet motorfly med propel, og modelfly. Figuren viser en top 3 fordeling over deres tre hyppigste områder at lande. Procentsatsen er et udtryk for hvor mange der har angivet, at de nogle gange lander på området.

 

Respondenterne har fået følgende informationer om de forskellige områder: Hvor stor en procentdel af dine landinger foregår på følgende områder: En flyveplads, som ikke er en offentlig godkendt flyveplads, er at betragte som en privat registreret flyveplads. Offentligt godkendte flyvepladser er åben for alle luftfartøjer – det er en privat registreret flyveplads ikke. Privat område kan være en mark, som man ejer og anvender til flyvning, og som hverken er registreret eller offentlig godkendt.