Påvirkninger på land

Nr.

Miljøfaktor

Screening

1

Landskab og jordbund

Det vurderes, at der ikke er påvirkninger af landskabet, da alle løsninger foregår tæt på det allerede anlagte baneterræn.

Med hensyn til jordbund berører projektet ingen ejendomme der er registreret som forurenede på vidensniveau 1 eller 2 (V1, V2). De berørte arealer er imidlertid omfattet af områdeklassificering, hvorfor jorden må betragtes som lettere forurenet i den øverste ½ til 1 meter, forventeligt med immobile stoffer som PAH’er (polyaromatiske hydrocarboner, et restprodukt som følge af forbrænding af kul eller olie), tungere kulbrinter (typisk fyringsolier) og tungmetaller.

Hvis jorden skal opgraves eller flyttes, skal dette derfor gøres efter gældende lovgivning herom, herunder jordflytningsbekendtgørelsen.

På begge sider af banearealet er der registreret flere V2-kortlagte arealer grundet tidligere opfyldning og lossepladser. Et enkelt areal er kortlagt grundet tidligere anvendelse som autoværksted mv.

V2-registreringen nord for banen (på matr.nr. 340 Kongens Enghave, København) går ind over banearealet, og der skal derfor foretages afgravninger inden for registreringen. Dette areal er kortlagt som affaldsdepot.

Der skal afgraves og håndteres ca. 32.700 m3 jord fra støjvold, skråninger og eksisterende afvandingsgrøft. Ca. 80 % af jorden, svarende til 26.900 m3, kan forventes at være lettere forurenet.

Såfremt det vælges at afrømme jord på arbejdsplads 2, skal der bortskaffes ca. 2.600 m3 jord, der kan være kraftigt forurenet. Der skal anvendes ca. 17.000 m3 jord til genopfyldning bag spuns og til genopbygning af planum under sporkasse.

Den forurenede jord bortskaffes til godkendt modtageanlæg, og i øvrigt i henhold til Københavns Kommunes jordregulativ.

Det vurderes sammenfattende, at der vil være en mindre påvirkning af jordbund og ingen påvirkning af landskabet som følge af projektet.

2

Plante- og dyreliv

Der er ikke områder beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3 indenfor projektområdet. Afstanden til nærmeste § 3- beskyttede område er en sø beliggende ca. 140 meter syd for den eksisterende bane.

Der er ikke fundet fredede planter eller naturtyper i projektområdet.

I enkelte vandhuller på Sydhavnstippen blev der observeret forekomst af skrubtudse og lille vandsalamander i 2007. Der er ikke siden undersøgelsen i 2011 registeret forekomst af hverken padder eller krybdyr på Sydhavnstippen. Dette gælder også ved en besigtigelse i 2014. Det er sandsynligt, at der forsat er forekomst af skrubtudse og lille vandsalamander i de lavninger, der til tider er vandfyldte og i de vandholdige grøfter, der er i den sydlige del af Sydhavnstippen. Ved besigtigelse i forbindelse med miljøkonsekvensvurdering for Valby Skybrudstunnel i april 2021 blev der ikke konstateret potentielle ynglesteder for hverken padder eller krybdyr på den nordlige del af Sydhavnstippen (Miljøkonsekvensrapport Valby Skybrudstunnel, HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning, 2022).

I forbindelse med miljøkonsekvensvurdering for Valby Skybrudstunnel er der redegjort for, at Isfugl flere gange er set i den nordlige ende af Enghave Kanal, hvor den flyver ind og ud af den vestlige side af et bygværk, og raster på grene på den vestlige side af Enghave Kanal. Flere af disse observationer tyder derfor på, at der er en isfuglerede inde i bygværket (Miljøkonsekvensrapport Valby Skybrudstunnel, HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning, 2022). Isfuglen er en rødlistet art (VU). Projektet berører ikke kanalen, hvor det potentielle levested er.

Projektet vurderes kun at påvirke plante- eller dyreliv i mindre grad, da arealinddragelsen og støjen i anlægsfasen i forbindelse med den valgte løsning er minimal.

3

Bilag IV arter

Bevoksningen langs jernbanen vurderes ikke at være et egnet yngle- rasteområde for flagermus. Jernbanen fungerer dog højst sandsynligt som ledelinje og fourageringsområde for flagermus. Langs Hammelstrupvej kan træerne vest for indkørsel til nr. 48A potentielt være egnede for flagermus, hvorfor disse skal bevares.

Nær Tudsemindevej er der registeret flere forekomster af grønbroget tudse. I 1990’erne blev der for at styrke en stærkt svækket bestand af grønbroget tudse på Sydhavnstippen etableret 4 mindre vandhuller spredt på den sydligste del af Sydhavnstippen. Disse vandhuller er dog sidenhen udtørret eller tilgroet i så stort et omfang, at det allerede i 2007 blev vurderet, at de ikke længere var egnede som ynglesteder for grønbroget tudse. I 2011 er der ligeledes foretaget en undersøgelse af forekomsten af padder og krybdyr på Sydhavnstippen, og heller ikke her blev der observeret grønbroget tudse. I enkelte vandhuller blev der dog observeret forekomst af skrubtudse og lille vandsalamander (ikke bilag IV-arter). Der er som nævnt ikke siden undersøgelsen i 2011 registeret forekomst af hverken padder eller krybdyr på Sydhavnstippen. Dette gælder også ved en besigtigelse i 2014, hvor det blev bekræftet, at den tidligere forekomst af grønbroget tudse med stor sandsynlighed er forsvundet fra Sydhavnstippen. Ved samme undersøgelse blev det vurderet, at det ikke er sandsynligt, at arten igen etablerer sig i området, da den har etableret andre bestande langt derfra.

Arbejdspladser kan virke tiltrækkende på padderne. Man kan derfor forvente, at de grønbrogede tudser aktivt vil opsøge arbejdspladser og dermed udsættes for en stor risiko for at blive kørt ned af maskiner. Den største fare for en bestand ligger derfor ofte i anlægsfasen snarere end i driftsfasen. I forbindelse med hegning af arbejdspladserne opsættes der, som en sædvanlig byggepladsforanstaltning, også paddehegn langs Tudsemindevej, således at områdets økologiske funktionalitet for grønbroget tudse opretholdes. Padder, som allerede befinder sig på det kommende arbejdsområde, indsamles og udsættes nær Fuglesøen nord for HF. Kalvebod. I forbindelse med denne indsamling og udsætning skal der hos Miljøstyrelsen søges om dispensation fra forbuddene i artsfredningsbekendtgørelsens (bekendtgørelse. nr. 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt) § 10, stk. 1, nr. 1, § 11, stk. 1, § 14, stk. 1 og § 15, stk. 1, mod indfangning, opbevaring, transport og udsætning af individer.

Med bevarelse af flagermusegnede træer samt opsætning af paddehegn og indsamling af padder på arbejdspladsen forventes der ikke at ske påvirkninger af Bilag IV arter i forbindelse med anlæg eller drift af projektet.

4

Kulturarv og arkæologi

Området er i forvejen afsøgt for kulturhistoriske strukturer og enkeltelementer i forbindelse med etableringen af Øresundsbanen. Da området således allerede er afsøgt, vurderes der ikke at ske påvirkninger af kulturarv og arkæologiske interesser.

5

Friluftsliv og rekreative
interesser

I anlægsfasen inddrages en del af Valby Idrætsparks boldbaner mod sydvest til arbejdsplads, herunder faciliteterne for Copenhagen Australian Football. I anlægsperioden for de to stibroer, vil disse blive nedtaget, og stien Tudsemindevej syd for banen, den grønne lufthavnsrute, inddrages til arbejdsområde i O-3. Tillige inddrages gang- og cykelsti nord for banen fra Spontinisvej til HF. Frederiksholm samt Bådforeningen Trekantens bådoplagsområde på Pumpehusvej, foran HF. Mozart. Det vestlige hjørne af nyttehaveforeningen HF. Solskrænten ved Hammelstrupvej inddrages til arbejdsområde. Støj og trafik kan berøre haveforeningerne i området. Haveforeningen Musikbyen er en såkaldt daghave, hvilket betyder, at overnatning ikke er tilladt.

Kørsel med lastbiler til arbejdsplads 1 vil ske fra Sydhavnsgade via Bådhavnsgade og Fragtvej. Kørsel med lastbiler til arbejdsplads 2 vil ske fra Ellebjergvej ad Stubmøllevej og Hammelstrupvej. Kørsel med lastbiler til arbejdsplads 3 vil ske fra Ellebjergvej ad Stubmøllevej, Mozartsvej og Thomas Koppels Allé. Hammelstrupvej holdes åben for vejtrafik, men 1 vejbane afspærres under broarbejderne.

Projektet ligger ikke indenfor områder der i kommuneplanen er udpeget som oversvømmelsestruede.

Projektområdet ligger uden for drikkevandsområder og uden for indvindingsoplande.

Der foretages i dag pumpning for afledning af overflade- og regnvand for tørholdelse af sporkasse mv. Dette sikres opretholdt såvel i anlægsfasen som i den efterfølgende driftsfase. I dag afvandes strækningen (km. 2.540 og km. 3.970) vha. grøfter, som er beliggende på siderne af de to spor. Toppunktet i grøfterne ligger ved km. 3.300, dvs. at vandet fra sporene og fra skråningerne mellem km. 2.540 og km. 3.300 ledes via grøfter til pumpestation P1 (ca. km. 2.550). Fra km. 3.000 – 3.970 bliver vandet fra sporene og skråningerne ledt via grøfter til pumpestation P2 (ca. km. 3.625). Hældningen på grøfterne er 3 promille fra toppunktet til hhv. P1 og P2. Mellem ca. km. 2.540 – 2.670 er der i dag et separeringssystem, hvor vandet fra dette område separeres vha. ”skots” ogledes til anden recipient end pumpestation P1. Vandet i området separeres pga. for højt kvælstof-indhold og ledes til kloak.

Der er på to delstrækninger etableret aflastningsboringer for at sikre imod grundbrud, ca. km 3.070 - 3.150 og km. 3.650 – 4.000. De aflaster grundvandstrykket i kalken med udløb i den eksisterende grøft. Disse aflastnings-boringer vil skulle sløjfes i de scenarier, hvor de kommer i konflikt med nye spor og spuns, og nye aflastnings-boringer skal etableres på de samme strækninger med udløb til de nye grøfter. Eksisterende grøft sløjfes i højre side og der etableres ny grøft til højre for det nye overhalingsspor (spor 11), dvs. mellem det nye spor og den nye spunsvæg. Grøften vil have som funktion at opsamle regnvand fra de nye spor og selve arealet, hvor grøfterne er.

Mellem de eksisterende spor (spor 21) og det nye overhalingsspor (spor 11) mellem km. 2.540 og 3.300 placeres et Ø300 dræn, hvilket har som funktion at opsamle regnvand fra det eksisterende spor (spor 21) samt virke grundvandssænkende. Mellem km. 3.300 og 3.970 placeres et Ø250 dræn. Det opsamlede vand på km. 2.670 - 3.300 ledes via hhv. grøft og dræn til brønd i km. 2.670, og via lukkede ledninger til pumpestation P1. Det opsamlede vand på km. 2.540 – 2.670 opsamles i grøft og dræn og ledes separat til brønde i ca. km. 2.560, og derfra til renseanlæg. Regnvandet, som opsamles mellem km. 3.300 og 3.970 ledes via hhv. grøft og dræn til pumpestation P2. Alle drænrør er fuldslidsede, hvilket vil virke grundvandssænkende og vil derved transportere ca. 5 l/s grundvand (oplysninger fra specifikationer fra pumpestationerne), og faldet på rørene vil være 3‰ (minimumskrav). Drænrør (bunden) placeres ca. 1,6-1,7 m under SO (skinneoverkant). Afvandingssystem ud for eksisterende spor 12 bevares. På bagsiden af spunsvæggen etableres et Ø250 dræn i 1 meters
dybde. Oven over drænet i drænrenden etableres en ”mini grøft”, som har til funktion at opsamle regnvandet fra skråningen på bagsiden af spunsen. Vandet på bagsiden af spunsen føres til hhv. P1 og P2.

I og med, at banen i dag ligger ca. 4 meter under naturligt grundvandsniveau, er der i dag en permanent grundvandssænkning. Denne forøges i udførelsesperioden (når der er gravearbejder). Det anslås, at der skal sænkes omkring en meter yderligere.

Vandet kan udledes til kloak via f.eks. Gåsebækrenden, da der er flere tilslutningspunkter langs banen allerede. Vandet kan dog også ledes til en af pumpestationerne P1 og P2, der har tilstrækkelig kapacitet, da de skal kunne håndtere skybrudshændelser. Dette skal planlægges i næste fase og kræver i givet fald en tilladelse.

I dag er systemet lavet, så vandet en del af året udledes til kloak og en del af året udledes til havet ved Kalvebod. Udledningen i dag ligger i størrelsesordenen omkring 50 m3/t i gennemsnit året rundt, og det anslås, at der er en sænkning på imellem to og fire meter i forhold til ”naturligt” vandspejl over strækningen. Hvis der sænkes en meter dybere end nuværende niveau, forventes den samlede udledning ikke at stige med mere end 5-10 % i kortere eller længere perioder. Dette afhænger af, hvor stort et område der sænkes med en meter. Selve udledningen varierer mellem 40 og 70 m3/t afhængigt af årstid, så det vil muligvis kunne holdes indenfor den almindelige variation i udledning. Den eksakte mængde vil blive opgjort i projekteringsfasen.

På baggrund af ovenstående oplysninger forventes der ingen væsentlige påvirkninger af overfladevand og grundvand som følge af projektet.

Den lokale luftkvalitet og lokalklimaet vil ikke blive påvirket af
emissioner fra projektet.

Ifølge bygge- og anlægsforskrift i København, december 2016 skal anlægsarbejdet overholde følgende støjgrænser:

Hverdag 7-19: 70 dB
Hverdag 8-17: Ingen grænse for særligt støjende arbejder
Lørdag 8-17: 70 dB

Der foretages særligt støjende arbejder på hele strækningen i form af spuns. På den nordvestlige del fra Hammelstrupvej (st. 2+900) udføres spunsen med forboring pga. kalk i undergrunden. Desuden skal der nordvest for Hammelstrupvej foretages udgravning til sporkasse i kalken.

Til erstatning for eksisterende støjvolde etableres en 2 meter høj støjskærm. Skærmen etableres inden de øvrige anlægsarbejder påbegyndes, hvorved støjskærmen også vil reducere støjudbredelsen i anlægsfasen.

Jordarbejder og sporarbejder vil forekomme nede i banegraven. Der er foretaget støjberegning for de særligt støjende arbejder samt for etablering af støjskærm på terræn. Desuden er der foretaget støjberegning af sporarbejder i banegraven. Antallet af potentielt støjbelastede boliger i anlægsfasen er optalt. For resultater af støjberegningen henvises til støjnotat.

Ved etablering af støjskærm, jord- og sporarbejder, der udføres i dagtimerne, kan støjgrænsen på 70 dB for begge løsninger overholdes ved alle boliger og havehuse. Ved ilægning af sporskifter mm., der skal foretages i 5-6 sporspærringer (hver af 72 timer), kan støjgrænsen for nat på 40 dB ikke overholdes ved de nærliggende boliger og havehuse.

Ramning af spuns vil medføre støj på mere end 80 dB ved en del af de nærliggende boliger og havehuse. Etablering af spuns udføres i den af kommunen fastsatte daglige tidsperiode, hvor kommunen ikke har fastsat en støjgrænse for ramning.

Ved etablering af spuns kan der erfaringsmæssigt være risiko for bygningsskadelige vibrationer i en afstand af 10 – 20 meter fra der, hvor spunsen etableres. På begge side af banen ligger bygninger inden for denne afstand, heraf er en større del haveforenings bygninger. Der moniteres derfor på facaden af bygningerne, når der foregår spunsning og tilstanden af facaderne fotodokumenteres, før spunsning påbegyndes. I forbindelse med detailprojektering skal fundering mv. for de potentielt berørte bygninger vurderes, og evt. nødvendige afværgende tiltag planlægges. Bygninger i haveforeninger er ofte lette konstruktioner i træ uden betonfundamenter, og trækonstruktioner er mere fleksible og dermed mindre følsomme overfor bygningsskadelige vibrationer end bygninger og fundamenter af beton og mursten. Under udførelse vil bygningerne blive overvåget, som det allerede er beskrevet.

I driftsfasen skal projektet overholde de vejledende støjgrænser for jernbaner. Det forventes dog ikke, at projektet medfører en betydelig stigning af jernbanestøjen i området.

Der søges om dispensation hos Københavns Kommune ved behov for eventuelle overskridelse af støjgrænser. Alternativt vil der som del af anlægslov for projektet gives bemyndigelse til Transportministeren til at dispensere fra støjgrænser.

Projektet forventes ikke at påvirke materielle goder på land, det vil sige grundlaget for et områdes sociale struktur og erhvervsliv (veje, jernbaner, stier, skoler, byområder etc.).

Projektet forventes ikke at påvirke befolkning og sundhed.

Påvirkninger i det marine område

Nr.

Miljøfaktor

Screening

1

Hydrografi

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af hydrografi er mulige.

2

Bundformer og sedimenter 

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af bundformer og sedimenter er mulige.

3

Kystmorfologi

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af kystmorfologi er mulige.

4

Plankton og gopler

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af plankton og gopler i det marine miljø er mulige.

5

Bundflora

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af bundflora i det marine miljø er mulige.

6

Bundfauna

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af bundfauna i det marine miljø er mulige.

7

Fiskeøkologi

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af fiskeøkologi i det marine miljø er mulige.

8

Marine pattedyr

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af marine pattedyr i det marine miljø er mulige.

9

Fugle på havet

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af fugle på havet er mulige.

10

Migrerende flagermus

Der vil ikke være nogen påvirkninger på grund af projektet, da ingen træk af flagermus er observeret i projektområdet.

11

Fiskeri

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af fiskeri er mulige.

12

Kulturarv og arkæo-

logi

Projektet er ikke kystnært, så påvirkninger af marinarkæologien som følge af projektet er ikke mulig.

13

Materielle goder

Projektet er ikke kystnært, så påvirkninger af f.eks. kabler, vindmøller, råstofindvinding eller klappladser, eller andre materielle goder på havet som følge af projektet er ikke mulig.

14

Lystbådesejlads, rekreative forhold og friluftsliv

Projektet er ikke kystnært, så påvirkninger af lystbådesejlads, rekreative forhold og friluftsliv som følge af projektet er ikke mulig.

Andre forhold

Nr.

Miljøfaktor

Screening

1

Klima, CO₂ footprint

Beregninger af projektets CO2-footprint er vedlagt som bilag 3. Projektet anses ikke for at have en væsentlig påvirkning af klimaet, da der så vidt muligt vil blive anvendt så få råvarer som muligt til gennemførsel af projektet. Projektet har til formål at
forbedre godstogstrafikken, der anses for at være meget
“grøn” i forhold til lastbilstrafik og vil derfor på kort sigt effektivisere godstogstransporten. Emissionen af CO2 fra anlægsfasen og materialeproduktion svarer til emissionen fra 1622 parcelhuse på et år.1

2

Grænseoverskridende påvirkninger

Projektet har ikke en udbredelse, der vil være af grænseoverskridende karakter.

3

Kumulative påvirkninger

HOFOR skal i samme tidsperiode etablere en skybrudstunnel,
hvor der skal tunneleres fra en arbejdsplads ved Enghave Kanal
mod Musikbyen. Ved Enghave Kanal etableres en arbejdsplads
i det nordvestlige hjørne af Sydhavnstippen med
en arbejdsvej frem til Fragtvej. Ved Musikbyen etableres en
arbejdsplads på parkeringsområde for HF. Musikbyen, med
vejadgang fra Ellebjergvej ad Stubmøllevej, Hammelstrupvej
og Tudse-mindevej.

Der pågår dialog med HOFOR om anvendelse af arbejdsarealer
og tidsmæssige hensyn mv, så væsentlige kumulative påvirkninger undgås. Københavns Kommune har den 7.december 2022 givet § 25-tilladelse til Valby Skybrudstunnel efter miljøvurderingsloven. Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger i forhold til andre projekter i området.

4

Beskyttelses- og byggelinjer

En af projektområdets arbejdspladser samt linjeføring er underlagt skovbyggelinje, jf. bilag 1. Da området skal udnyttes
som følge af projektet, skal dette inddrages i forbindelse med
en eventuel anlægslov for projektet. Området kan derfor udnyttes
med respekt for skovbrynet, hvorfor påvirkningen ikke
vurderes at være væsentlig.

5

Fredninger

En mindre del af projektområdet ligger inden for arealfredning
nr. 03995.00 Valbyparken, jf. bilag 2. Fredningen af Valbyparken
strækker sig ind over jernbanen og omfatter også broen
ved indgangen til parken. Inden for fredningen skal der udføres
arbejder på og ved broen for Hammelstrupvej og ifm. opsætning
af støjskærm lige udenfor afgrænsningen af fredningen.
Der forventes udarbejdet anlægslov i forbindelse med
iværksættelse af projektet, så fredningen vil ikke være til hinder
for projektet.

6

Natura 2000

Kalveboderne, som ligger ca. 450 meter i sydlig retning fra
projektområdet, er en del af Natura 2000-område nr. 143,
Vestamager og havet syd for. Natura 2000-området omfatter
bl.a. fuglebeskyttelsesområde F111, som har samme udstrækning som hele Natura 2000-området. De arter, som er tilknyttet de åbne havområder lige syd for Sydhavnstippen, ville potentielt kunne blive påvirket af projektet, hvorfor påvirkningen
af disse er vurderet nærmere i det følgende.

Der er ikke påviselige påvirkninger af fugle ved støjpåvirkninger
under 50 dB(A), og for langt de fleste arter vil der ikke
være en påvirkning ved 60 dB(A). Jf. Bilag 11a Miljø-Støj i anlægsfasen vil de mest støjende anlægsarbejder i forbindelse
med projektet, der omfatter etablering af spuns, kunne påvirke
Kalveboderne med støjniveauer på 60-65 dB(A). Fugle reagerer
forskelligt på høje støjniveauer i forhold til, om støjen er
permanent eller midlertidig eller kun forekommer i meget korte
perioder (peaks). F.eks. kan fugle blive skræmt væk, eller deres
akustiske kommunikation kan blive besværliggjort, hvis
der forekommer høje støjniveauer i ’peaks’ igennem en længere
periode. Det vurderes derfor, at fugle bedre kan tolerere
midlertidig støj eller impulsstøj, som f.eks. nedramning af
spuns og pilotering, hvis de kan høre hinanden i de stille perioder
imellem støjimpulserne. En amerikansk forskergruppe
konkluderede i 2008, at fugle har god ynglesucces i fx trafikstøj,
der når langt over 85 dB(A)2, hvilket også viser, at midlertidig
støj ikke skader fuglene væsentligt. Som det fremgår
af projektbeskrivelsen, er støjpåvirkningerne midlertidige
(heraf spunsarbejder kun 4 uger), så det vurderes, at der ikke
vil være en væsentlig påvirkning af fugle fra fuglebeskyttelsesområde F 111, som er sammenfaldende med Natura 2000- område nr. 143 ’Vestamager og havet syd for’. Det drejer sig om både ynglefugle (Y) og trækfugle (T) og indbefatter følgende arter: skarv (T), knopsvane (T), lille skallesluger (T),
rørhøg (Y), vandrefalk (T), klyde (Y), havterne (Y), mosehornugle
(Y), rørdrum (Y), troldand (T), stor skallesluger (T), fiskeørn
(T), plettet rørvagtel (Y), almindelig ryle (Y) og dværgterne
(Y). Projektet vil ikke være til hinder for, at der sikres en god
bevaringsstatus for disse arter i F 111. Ovenstående skal ses
som en væsentlighedsvurdering i forhold til fuglearter på udpegningsgrundlaget for F111.

Det konkluderes på baggrund af ovenstående, at udbredelsen
af støj fra anlægsarbejdet ikke vurderes at påvirke de arter af
fugle, der er på udpegningsgrundlaget for F111, væsentligt.

7

Danmarks havstrategi

Projektet som sådan er ikke kystnært, så påvirkninger af Danmarks havstrategi er ikke mulige.

8

Vandrammedirektivet

Dele af projektområdet er beliggende i et område med ”terrænnære grundvandsforekomster” med god kemisk og kvantitativ tilstand i forhold til nitrat. Denne tilstand vil ikke ændres som følge af projektet. Projektet har således ingen påvirkninger, der hindrer målopfyldelse af Vandrammedirektivet, da der ikke ændres i tilstanden af terrænnære grundvandsforekomster eller i eksisterende udledningstilladelser.

Global opvarmning fordelt på livscyklus og anlægskomponent (ton CO₂-eq.)

Livscyklusfase                              

O-3

Materialeproduktion (A1A3)

6.489

Transport (A4)                            

1.227

Indbygning (A5)                          

109

Udskiftning 50 år (B4-B5)

726

Sum                                                

8.551