Påvirkninger på land

Nr.

Miljøfaktor

Screening

1

Landskab og jordbund

Det vurderes, at der ikke er påvirkninger af landskabet, da alle løsninger foregår tæt på det allerede anlagte baneterræn.

Med hensyn til jordbund berører projektet ingen ejendomme der er registreret som forurenede på vidensniveau 1 eller 2 (V1, V2). Banearealet, og dermed hovedparten af arbejdsarealet, er omfattet af områdeklassificering, hvorfor jorden må betragtes som lettere forurenet i den øverste ½ til 1 meter, forventeligt med immobile stoffer som PAH’er, tungere kulbrinter og tungmetaller. Hvis jorden skal opgraves eller flyttes, skal dette derfor gøres efter gældende lovgivning herom, herunder jordflytningsbekendtgørelsen.

På begge sider af banearealet er der registreret flere V2 kortlagte
arealer grundet tidligere opfyldning og lossepladser. Et enkelt
areal er kortlagt grundet tidligere anvendelse som autoværksted
mv.
V2 registreringen nord for banen (på matr.nr. 340 Kongens
Enghave, København) går ind over banearealet, og der skal
derfor foretages afgravninger inden for registreringen. Arealet er
kortlagt som affaldsdepot.
Arealerne, hvor der skal etableres arbejdspladser, er alle V2
kortlagt:

- Matr.nr. 454 Kongens Enghave, København (arbejdsplads
1) er kortlagt som affaldsdepot 1991;
- Matr.nr. 2123a Valby, København (arbejdsplads 2) er kortlagt
for PAH'er (tjærestoffer, tungmetaller og olie). Formentlig
fra deponering af dagrenovation, industriaffald samt oliebenzintanke
på ejendommen;
- Matr.nr. 485 Kongens Enghave, København (arbejdsplads
3) er kortlagt som losseplads til dagrenovation og industriaffald
samt benyttet til skrotning og afbrænding af sporvogne.
På arbejdsplads 2 skal der foretages afrømning af jord eller
udlægges køreplader.

Der skal afgraves og håndteres ca. 61.000 m3 jord fra støjvold,
skråninger og eksisterende afvandingsgrøft. Ca. 90 % af jorden
kan forventes at være lettere forurenet svarende til 54.900 m3.

Såfremt der vælges at afrømme jord på arbejdsplads 2, skal der
bortskaffes ca. 2.600 m3 jord, der kan være kraftigt forurenet.
Til genopbygning af planum under sporkasse skal der anvendes
ca. 25.000 m3 jord. Til genopbygning af støjvold skal der anvendes
ca. 35.000 m3 jord.

Det er ikke muligt at oplægge jorden i mellemdepot i nærområdet
af projektet. Den meget forurenede jord fra arbejdsplads 2
bortskaffes til et godkendt jordbehandlingsanlæg.

Det vurderes sammenfattende, at der ikke vil være en væsentlig
påvirkning af jordbunden og ingen påvirkning af landskabet som
følge af projektet.

2

Plante- og dyreliv

Der er ikke områder beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens
§ 3 indenfor projektområdet. Afstanden til nærmeste § 3-
beskyttede område er en sø beliggende ca. 140 meter syd for
den eksisterende bane.

Der er ikke fundet fredede planter eller naturtyper i projektområdet.

I enkelte vandhuller på Sydhavnstippen blev der observeret forekomst af skrubtudse og lille vandsalamander i 2007. Der er ikke siden undersøgelsen i 2011 registeret forekomst af hverken
padder eller krybdyr på Sydhavnstippen. Dette gælder også
ved en besigtigelse i 2014. Det er sandsynligt, at der forsat er
forekomst af skrubtudse og lille vandsalamander i de lavninger,
der til tider er vandfyldte og i de vandholdige grøfter, der er i
den sydlige del af Sydhavnstippen. Ved besigtigelse ifm. miljøkonsekvensvurdering for Valby Skybrudstunnel i april 2021 blev der ikke konstateret potentielle ynglesteder for hverken padder
eller krybdyr på den nordlige del af Sydhavnstippen (Miljøkonsekvensrapport Valby Skybrudstunnel, HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning, 2022).

I forbindelse med miljøkonsekvensvurdering for Valby Skybrudstunnel er der redegjort for, at Isfugl flere gange er set i den
nordlige ende af Enghave Kanal, hvor den flyver ind og ud af
den vestlige side af et bygværk, og raster på grene på den vestlige
side af Enghave Kanal. Flere af disse observationer tyder
derfor på, at der er en isfuglerede inde i bygværket (Miljøkonsekvensrapport Valby Skybrudstunnel, HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning, 2022). Isfuglen er en rødlistet art (VU). Projektet berører ikke kanalen, hvor det potentielle levested er.

Projektet vurderes kun at påvirke plante- eller dyreliv i mindre
grad, da arealinddragelsen og støjen i anlægsfasen i forbindelse
med den valgte løsning er minimal.

3

Bilag IV arter

Bevoksningen langs jernbanen vurderes ikke at være et egnet
yngle- rasteområde for flagermus. Jernbanen fungerer dog
højst sandsynligt som ledelinje og fourageringsområde for flagermus. Langs Hammelstrupvej kan træerne vest for indkørsel
til nr. 48A potentielt være egnede for flagermus, hvorfor disse
skal bevares.

Nær Tudsemindevej er der registeret flere forekomster af
grønbroget tudse. I 1990’erne blev der for at styrke en stærkt
svækket bestand af grønbroget tudse på Sydhavnstippen
etableret 4 mindre vandhuller spredt på den sydligste del af
Sydhavnstippen. Disse vandhuller er dog sidenhen udtørret eller
tilgroet i så stort et omfang, at det allerede i 2007 blev vurderet,
at de ikke længere var egnede som ynglesteder for
grønbroget tudse. I 2011 er der ligeledes foretaget en undersøgelse
af forekomsten af padder og krybdyr på Sydhavnstippen
og heller ikke her blev der observeret grønbroget tudse. I
enkelte vandhuller blev der dog observeret forekomst af skrubtudse
og lille vandsalamander (ikke bilag IV-arter). Der er ikke
siden undersøgelsen i 2011 registeret forekomst af hverken
padder eller krybdyr på Sydhavnstippen. Dette gælder også
ved en besigtigelse i 2014, hvor det blev bekræftet, at den tidligere
forekomst af grønbroget tudse med stor sandsynlighed er
forsvundet fra Sydhavnstippen. Ved samme undersøgelse blev
det vurderet, at det ikke er sandsynligt, at arten igen etablerer
sig i området, da den har etableret andre bestande langt derfra.
Det er dog sandsynligt, at der forsat er forekomst af skrubtudse og lille vandsalamander (ikke bilag IV-arter) i de lavninger,
der til tider er vandfyldte og i de vandholdige grøfter, der
er i den sydlige del af Sydhavnstippen. Ved besigtigelse ifm.
miljøkonsekvensvurdering for Valby Skybrudstunnel i april
2021 blev der ikke konstateret potentielle ynglesteder for hverken
padder eller krybdyr på den nordlige del af Sydhavnstippen
(Miljøkonsekvensrapport Valby Skybrudstunnel, HOFOR
A/S & Frederiksberg Forsyning, 2022).

Arbejdspladser kan virke tiltrækkende på padderne. Man kan
derfor forvente, at de grønbrogede tudser aktivt vil opsøge arbejdspladser og dermed udsættes for en stor risiko for at blive
kørt ned af maskiner. Den største fare for en bestand ligger
derfor ofte i anlægsfasen snarere end i driftsfasen. I forbindelse
med hegning af arbejdspladserne opsættes der, som en
sædvanlig byggepladsforanstaltning, også paddehegn langs
Tudsemindevej, så områdets økologiske funktionalitet for
grønbroget tudse opretholdes. Padder, som allerede befinder
sig på det kommende arbejdsområde, indsamles og udsættes
nær Fuglesøen nord for HF. Kalvebod. I forbindelse med
denne indsamling og udsætning skal der hos Miljøstyrelsen
søges om dispensation fra forbuddene i artsfredningsbekendtgørelsens (Bek. nr. 521 af 25/03/2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt) § 10, stk. 1, nr. 1, § 11, stk. 1, § 14, stk. 1 og § 15, stk. 1, mod indfangning, opbevaring, transport og udsætning af individer.

Med bevarelse af flagermusegnede træer samt opsætning af
paddehegn og indsamling af padder på arbejdspladsen forventes
der ikke påvirkninger af Bilag IV arter i forbindelse med anlæg
eller drift af projektet.

3

Kulturarv og arkæologi

Området er i forvejen afsøgt for kulturhistoriske strukturer og
enkeltelementer i forbindelse med etableringen af Øresundsbanen.
Da området således allerede er afsøgt, vurderes der ikke
at ske påvirkninger af kulturarv og arkæologiske interesser.

4

Friluftsliv og rekreative
interesser

I anlægsfasen inddrages en del af Valby Idrætsparks boldbaner
mod sydvest til arbejdsplads, herunder faciliteterne for Copenhagen
Australian Football.
I anlægsfasen for de to stibroer, vil disse blive nedtaget, og
stien Tudsemindevej syd for banen, den grønne lufthavnsrute,
inddrages til arbejdsområde. Tillige inddrages gang- og cykelsti
nord for banen fra Spontinisvej til HF. Frederiksholm samt Bådforeningen Trekantens bådoplagsområde på Pumpehusvej,
foran HF. Mozart. Det vestlige hjørne af nyttehaveforeningen
HF. Solskrænten ved Hammelstrupvej inddrages til arbejdsområde.

Støj og trafik kan berøre haveforeningerne i området. Haveforeningen Musikbyen er en såkaldt daghave, hvilket betyder, at overnatning ikke er tilladt.

Det vurderes, at der er en mindre påvirkning af rekreative interesser
og friluftsliv som følge af de temporære arealinddragelser
og anlægs- og trafikstøj i anlægsfasen.

Kørsel med lastbiler til arbejdsplads 1 vil ske fra Sydhavnsgade
via Bådhavnsgade og Fragtvej. Kørsel med lastbiler til arbejdsplads 2 vil ske fra Ellebjergvej ad Stubmøllevej og Hammelstrupvej. Kørsel med lastbiler til arbejdsplads 3 vil ske fra Ellebjergvej ad
Stubmøllevej, Mozartsvej og Thomas Koppels Allé.
Hammelstrupvej holdes åben for vejtrafik, men én vejbane afspærres under broarbejderne.

Det vurderes, at der vil være en mindre påvirkning fra projektet på trafikken i området.

Projektet ligger ikke indenfor områder der i kommuneplanen er
udpeget som oversvømmelsestruede.

Projektet ligger uden for drikkevandsområder og uden for indvindingsoplande.

Der foretages i dag pumpning for afledning af overflade- og
regnvand for tørholdelse af sporkasse mv. Dette sikres opretholdt
såvel i anlægsfasen som i den efterfølgende driftsfase.
I dag afvandes strækningen (km. 2.540 og km. 3.970) vha. grøfter,
som er beliggende på siderne af de to spor. Toppunktet i
grøfterne ligger ved km. 3.300, dvs. at vandet fra sporene og fra
skråningerne mellem km. 2.540 og km. 3.300 ledes via grøfter
til pumpestation P1 (ca. km. 2.550). Fra km. 3.000 – 3.970 bliver
vandet fra sporene og skråningerne ledt via grøfter til pumpestation
P2 (ca. km. 3.625). Hældningen på grøfterne er 3 promille
fra toppunktet til hhv. P1 og P2.
Mellem ca. km. 2.540 – 2.670 er der i dag et separeringssystem,
hvor vandet fra dette område separeres vha. ”skots” ogledes
til anden recipient end pumpestation P1. Vandet i området
separeres pga. for højt kvælstofindhold og ledes til kloak.
Der er på to delstrækninger etableret aflastningsboringer for at
sikre imod grundbrud, ca. km 3.070 - 3.150 og km. 3.650 -
4.000. De aflaster grundvandstrykket i kalken med udløb i den
eksisterende grøft. Disse aflastningsboringer vil skulle sløjfes i
de scenarier, hvor de kommer i konflikt med nye spor og spuns
og nye aflastningsboringer skal etableres på de samme strækninger, med udløb til de nye grøfter.
Eksisterende grøft sløjfes i højre side, og der etableres ny grøft
til højre for de nye overhalingsspor (spor 21), dvs. mellem det
nye spor og den nye spunsvæg. Grøften vil have som funktion
at opsamle regnvand fra spor 21 og selve arealet, hvor grøften er. Mellem spor 22) og spor 11 mellem km. 2.440 og 3.300 placeres
et Ø300 dræn, hvilket har som funktion at opsamle
regnvand fra de to spor samt virke grundvandssænkende. Mellem
km. 3.300 og 3.970 placeres et Ø300 dræn. Det opsamlede
vand på km. 2.670 - 3.300 ledes via hhv. grøft og dræn til brønd
i km. 2.670, og via lukkede ledninger til pumpestation P1. Det
opsamlede vand på km. 2.540 – 2.670 opsamles i grøft og
dræn, og ledes separat til brønde i ca. km. 2.560, og derfra til
rensningsanlæg. Regnvandet og grundvandet på km. 2.340 -
2.540 opsamles i grøft og dræn, og ledes til via lukkede ledninger
til pumpestation P1. Regnvandet, som opsamles mellem
km. 3.300 og 3.970 ledes via hhv. grøft og dræn til pumpestation
P2, der flyttes fra km. 3.625 til 3.890.
Alle drænrør er fuldslidsede, hvilket vil virke grundvandssænkende
og vil derved transportere ca. 5 l/s grundvand
(Specifikationer fra pumpestationerne), og faldet på rørene vil
være 3‰ (minimumskrav). Drænrør (bunden) placeres ca. 1,6-
1,7 m under SO. Eksisterende spor 12 afvandes fortsat som i
dag til eksisterende grøft til venstre for sporet. På bagsiden af
spunsvæggen etableres et Ø250 dræn i 1 meters dybde. Oven
over drænet i drænrenden etableres en ”mini grøft”, som har til
funktion at opsamle regnvandet fra skråningen på bagsiden af
spunsen. Vandet på bagsiden af spunsen føres til hhv. P1 og
P2.

I og med, at banen i dag ligger ca. 4 meter under naturligt
grundvandsniveau, er der i dag en permanent grundvandssænkning.
Denne forøges i udførelsesperioden (når der er gravearbejder).
Det anslås, at der skal sænkes omkring en meter
yderligere.
Vandet kan udledes til kloak via f.eks. Gåsebækrenden, da der
er flere tilslutningspunkter langs banen allerede. Vandet kan
dog også ledes til en af pumpestationerne P1 og P2, der har tilstrækkelig
kapacitet, da de skal kunne håndtere skybrudshændelser.
Dette skal planlægges i næste fase og kræver en tilladelse
til tilslutning til kloaknettet.

I dag er systemet lavet, så vandet en del af året udledes til
kloak og en del af året udledes til havet ved Kalvebod. Udledningen
i dag ligger i størrelsesordenen omkring 50 m3/t i gennemsnit
året rundt, og det anslås, at der er en sænkning på
imellem to og fire meter i forhold til ”naturligt” vandspejl over
strækningen.
Hvis der sænkes en meter dybere end nuværende niveau, forventes
den samlede udledning ikke at stige mere end 5-10 % i
kortere eller længere perioder. Dette afhænger af, hvor stort et
område der sænkes med en meter.
Selve udledningen varierer imellem 40 og 70 m3/t afhængigt af
årstid, så det vil muligvis kunne holdes indenfor den almindelige variation i udledning. Den eksakte mængde vil blive opgjort i projekteringsfasen.
På baggrund af ovenstående oplysninger forventes der ingen
væsentlige påvirkninger af overfladevand og grundvand som
følge af projektet.

Den lokale luftkvalitet og lokalklimaet vil ikke blive påvirket af
emissioner fra projektet.

Støj i anlægsfasen
Jf. Bygge- og anlægsforskrift i København, december 2016 skal
der overholdes følgende støjgrænser:
Hverdag 7-19: 70 dB
Hverdag 8-17: Ingen grænse for særligt støjende arbejder
Lørdag 8-17: 70 dB

Der foretages særligt støjende arbejder på hele strækningen i
form af spuns. På den nordvestlige del fra Hammelstrupvej (st.
2+900) udføres spunsen med forboring pga. kalk i undergrunden.
Desuden skal der nordvest for Hammelstrupvej foretages
udgravning til sporkasse i kalken. Der anvendes 3 ramme-/ boremaskiner samtidig ved en del af anlægsarbejderne.

Til erstatning for eksisterende støjvolde etableres en 2 meter
høj permanent støjskærm mod Kalvebod Haveforening og Musikbyen Haveforening. Skærmen etableres inden de øvrige anlægsarbejder påbegyndes, hvorved støjskærmen også vil reducere støjudbredelsen i anlægsfasen. Jordarbejder og sporarbejder vil forekomme nede i banegraven.

Der er foretaget støjberegning for de særligt støjende arbejder
samt for etablering af støj-skærm på terræn. Desuden er der foretaget støjberegning af sporarbejder i banegraven. Antallet af
potentielt støjbelastede boliger i anlægsfasen er optalt. For resultater af støjberegningen henvises til støjnotat.

Ved etablering af støjskærm, jord- og sporarbejder, der udføres
i dagtimerne, kan støjgrænsen på 70 dB overholdes ved alle
boliger og kolonihavehuse. Ved ilægning af sporskifter, der skal
foretages i en sporspærring (72 timer), kan støjgrænsen for nat
på 40 dB ikke overholdes ved de nærliggende boliger og havehuse,
med mindre etablering af spuns bliver udført i den af kommunen fastsatte daglige tidsperiode, hvor kommunen ikke har fastsat en støjgrænse for ramning.

Ramning af spuns vil medføre støj på mere end 80 dB ved en
del af de nærliggende boliger og havehuse. Etablering af spuns
udføres i den af kommunen fastsatte daglige tidsperiode, hvor
kommunen ikke har fastsat en støjgrænse for ramning.

Vibrationer i anlægsfasen
Ved etablering af spuns kan der erfaringsmæssigt være risiko
for bygningsskadelige vibrationer i en afstand af 10 – 20 m fra
der, hvor spunsen etableres. Syd for banen ligger bygninger indenfor denne afstand. Løsning O-4 vurderes at kunne give bygningsskadelige vibrationer på ca. 10 kolonihavehuse under
ramning af spuns. Ved detailprojektering skal bygningernes sårbarhed overfor vibrationer undersøges/vurderes, og under ramning af spuns foretages vibrationsmålinger på fundamentet på
de bygninger, hvor der i detailprojekteringen vurderes at være
risiko for bygningsskader.

Støj og vibrationer i driftsfasen
I forbindelse med Banedanmarks vurdering af natur- og miljømæssige forhold ved Overhalingsspor ved Kalvebod fra 2017 er det vurderet, at ændringer i støj- og vibrationsforhold som følge
af projektet vil være marginale, idet godstrafikken er dimensionsgivende, og at den ikke ændres som følge af projektet.
Ændret placering af sporene vil ikke øge støj- og vibrationspåvirkningerne væsentligt.

Der søges om dispensation hos Københavns Kommune ved
behov for eventuelle overskridelse af støjgrænser. Alternativt vil
der som del af anlægslov for projektet gives bemyndigelse til
Transportministeren til at dispensere fra støjgrænser.

Projektet forventes ikke at påvirke materielle goder på land, det
vil sige grundlaget for områdets sociale struktur og erhvervsliv
(veje, jernbaner, stier, skoler, byområder etc.).

Projektet forventes ikke at påvirke befolkning og sundhed, da
støjgrænser i Bygge- og anlægsforskrift i København, december
2016, kan overholdes.

Påvirkninger i det marine område

Nr.

Miljøfaktor

Screening

1

Hydrografi

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af hydrografi er mulige.

2

Bundformer og sedimenter 

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af bundformer og sedimenter er mulige.

3

Kystmorfologi

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af kystmorfologi er mulige.

4

Plankton og gopler

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af plankton og gopler i det marine miljø er mulige.

5

Bundflora

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af bundflora i det marine miljø er mulige.

6

Bundfauna

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af bundfauna i det marine miljø er mulige.

7

Fiskeøkologi

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af fiskeøkologi i det marine miljø er mulige.

8

Marine pattedyr

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af marine pattedyr i det marine miljø er mulige.

9

Fugle på havet

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af fugle på havet er mulige.

10

Migrerende flagermus

Der vil ikke være nogen påvirkninger på grund af projektet, da ingen træk af flagermus er observeret i projektområdet.

11

Fiskeri

Projektet er ikke kystnært, så ingen påvirkninger af fiskeri er mulige.

12

Kulturarv og arkæo-

logi

Projektet er ikke kystnært, så påvirkninger af marinarkæologien som følge af projektet er ikke mulig.

13

Materielle goder

Projektet er ikke kystnært, så påvirkninger af f.eks. kabler, vindmøller, råstofindvinding eller klappladser, eller andre materielle goder på havet som følge af projektet er ikke mulig.

14

Lystbådesejlads, rekreative forhold og friluftsliv

Projektet er ikke kystnært, så påvirkninger af lystbådesejlads, rekreative forhold og friluftsliv som følge af projektet er ikke mulig.

Andre forhold

Nr.

Miljøfaktor

Screening

1

Klima, CO₂ footprint

Der er udregnet et CO₂ footprint af projektet, som fremgår af bilag 3. Der vurderes ikke at være nogen påvirkning af klima og CO₂ footprint som følge af projektet, da der så vidt muligt vil blive anvendt så få råvarer som muligt til gennemførsel af projektet. Projektet har til formål at forbedre godstogstrafikken, der anses for at være meget “grøn” i forhold til lastbilstrafik og vil derfor på kort sigt effektivisere godstogstransporten. Emissionen af CO₂ fra anlægsfasen og materialeproduktion svarer til emissionen fra 2861 parcelhuse på et år.^[1]

2

Grænseoverskridende påvirkninger

Projektet har ikke en udbredelse, der vil være af grænseoverskridende karakter.

3

Kumulative påvirkninger

HOFOR skal i samme tidsperiode etablere en skybrudstunnel, hvor der skal tunneleres fra en arbejdsplads ved Enghave Kanal mod Musikbyen. Ved Enghave Kanal etableres en arbejdsplads i det nordvestlige hjørne af Sydhavnstippen med
en arbejdsvej frem til Fragtvej. Ved Musikbyen etableres en
arbejdsplads på parkeringsområde for HF. Musikbyen, med
vejadgang fra Ellebjergvej ad Stubmøllevej, Hammelstrupvej
og Tudse-mindevej.

Der pågår dialog med HOFOR om anvendelse af arbejdsarealer
og tidsmæssige hensyn mv, så væsentligt kumulative påvirkninger kan undgås. Københavns Kommune har den 7. december 2022 givet § 25 tilladelse til Valby Skybrudstunnel efter
miljøvurderingsloven. Der vurderes ikke at være kumulative påvirkninger i forhold til andre projekter i området.

4

Beskyttelses- og byggelinjer

En af projektområdets arbejdspladser samt linjeføring er underlagt skovbyggelinje, jf. bilag 1. Da området skal udnyttes
som følge af projektet, skal dette inddrages i forbindelse med
anlægsloven for projektet. Området kan derfor udnyttes med
respekt for skovbrynet, hvorfor påvirkningen ikke vurderes at
være væsentlig.

5

Fredninger

En mindre del af projektområdet ligger inden for arealfredning
nr. 03995.00 Valbyparken, jf. Bilag 2. Fredningen af Valbyparken
strækker sig ind over jernbanen og omfatter også broen
ved indgangen til parken. Inden for fredningen skal der udføres
arbejder på og ved broen for Hammelstrupvej og ifm. opsætning
af støjskærm lige udenfor afgrænsningen af fredningen.
Der forventes udarbejdet en anlægslov i forbindelse med
iværksættelse af projektet, så fredningen vil ikke være til hinder
for projektet.

5

Natura 2000

Kalveboderne, som ligger ca. 450 m i sydlig retning fra projektområdet, er en del af Natura 2000-område nr. 143, Vestamager og havet syd for. Natura 2000-området omfatter bl.a.
fuglebeskyttelsesområde F111, som har samme udstrækning
som hele Natura 2000-området. De arter som er tilknyttet de
åbne havområder lige syd for Sydhavnstippen ville potentielt
kunne blive påvirket af projektet, hvorfor påvirkninger af disse
er vurderet nærmere i det følgende.
Der er ikke påviselige påvirkninger af fugle ved støjpåvirkninger
under 50 dB(A) og for langt de fleste arter vil der ikke
være en påvirkning ved 60 dB(A). Jf. Bilag 11a Miljø-Støj i anlægsfasen vil de mest støjende anlægsarbejder i forbindelse
med projektet, der omfatter etablering af spuns, kunne påvirke
Kalveboderne med støjniveauer på 60-65 dB(A). Fugle reagerer
forskelligt på høje støjniveauer i forhold til, om støjen er
permanent eller midlertidig eller kun forekommer i meget korte
perioder (peaks). Fx kan fugle blive skræmt væk, eller deres
akustiske kommunikation kan blive besværliggjort, hvis der forekommer høje støjniveauer i ’peaks’ igennem en længere periode. Det vurderes derfor at fugle bedre kan tolerere midlertidig støj eller impulsstøj, som fx nedramning af spuns og pilotering, hvis de kan høre hinanden i de stille perioder imellem
støjimpulserne. En amerikansk forskergruppe konkluderede
derudover i 2008, at fugle har god ynglesucces i fx trafikstøj,
der når langt over 85 dB(A)2, hvilket også viser, at midlertidig
støj ikke skader fuglene væsentligt.

Som det fremgår af projektbeskrivelsen, er støjpåvirkningerne
midlertidige (heraf spunsarbejder kun 4 uger), så det vurderes,
at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af fugle fra
fuglebeskyttelsesområde F 111, som er sammenfaldende
med Natura 2000-område nr. 143 ’Vestamager og havet syd
for’. Det drejer sig om både ynglefugle (Y) og trækfugle (T) og
indbefatter følgende arter: skarv (T), knopsvane (T), lille skallesluger (T), rørhøg (Y), vandrefalk (T), klyde (Y), havterne
(Y), mosehornugle (Y), rørdrum (Y), troldand (T), stor skallesluger (T), fiskeørn (T), plettet rørvagtel (Y), almindelig ryle (Y) og dværgterne (Y). Projektet vil ikke være til hinder for, at der
sikres en god bevaringsstatus for disse arter i F 111. Ovenstående skal ses som en væsentligheds-vurdering i forhold til fuglearter på udpegningsgrundlaget for F111.

Det konkluderes på baggrund af ovenstående, at udbredelsen
af støj fra anlægsarbejdet ikke vurderes at påvirke de arter af
fugle, der er på udpegningsgrundlaget for F111, væsentligt.

5

Danmarks havstrategi

Projektet er ikke kystnært, så påvirkninger af Danmarks havstrategi er ikke mulige.

6

Vandrammedirektivet

Dele af projektområdet er beliggende i et område med ”terrænnære grundvandsforekomster” med god kemisk og kvantitativ tilstand i forhold til nitrat. Denne tilstand vil ikke ændres som følge af projektet. Projektet har således ingen påvirkninger, der hindrer målopfyldelse af Vandrammedirektivet, da der ikke ændres i tilstanden af terrænnære grundvandsforekomster eller i eksisterende udledningstilladelser.

Global opvarmning fordelt på livscyklus og anlægskomponent (ton CO₂-eq.)

Livscyklusfase                              

O-4

Materialeproduktion (A1-A3)

8.727

Transport (A4)                            

1.699

Indbygning (A5)                          

207

Udskiftning 50 år (B4-B5)

812

Sum                                                

11.445