Grundet en teknisk begrænsning hos en ekstern leverandør, er der desværre en risiko for, at A1/A3-prøven melder fejl. Hvornår fejlen opstår, kan ikke siges med sikkerhed, men i de fleste tilfælde er det sket, hvis prøven varer længere end 1 time. Fejlen kan dog opstå før.
Da der ingen tidsbegrænsning er på, hvor lang tid, du må bruge på at besvare spørgsmålene i A1/A3-prøven, skal du gøre følgende, for at få godkendt din beståede prøve.
- Når du afslutter testen, bør du væbne dig med tålmodighed, da prøven bruger tid på at afslutte og sende dig videre, så du kan indsende resultatet . Sker der ikke noget efter 2 minutter, gør da følgende
- Tag et skærmbillede af siden som vist ovenfor, hvorpå det bekræftes, at du har bestået. Skærmbilledet skal både vise, at du er bestået samt dit fulde navn og dato for gennemførelsen
- Find det sagsnummer, du modtog, da du betalte for din droneprøve. Sagsnummeret ser sådan ud: 2024-XXXXXX
- Indsæt følgende i en e-mail:
- Skærmbillede
- Sagsnummer
- Skriv fulde navn og fødselsdato
- E-mailen skal sendes til droneprover@trafikstyrelsen.dk
- Når du har indsendt e-mailen, vil du indenfor forventeligt to uger modtage dit A1/A3-certifikat. Først herefter må du flyve med din drone.
Bemærk, at vi manuelt behandler dit prøveresultat, hvis din prøve melder fejl. Det er derfor, at der kan gå forventeligt to uger, før du modtager dit certifikat.
Vi beklager ulejligheden, indtil vi finder en løsning