Hvis du tager din drone med på ferie eller rejse i et land udenfor EU, som ikke er et EASA-medlemsland, skal du være opmærksom på at dronereglerne kan være helt anderledes. Det er vigtigt, at du følger den gældende nationale dronelovgivning.
Derfor anbefaler vi dig at læse op på det pågældende lands luftfartsmyndigheders hjemmeside om flyvning med droner.
Droneoperatørnummer og dronecertifikater udstedt af de nationale luftfartsmyndigheder i EASA-medlemslande anerkendes ikke automatisk i ikke-EASA-medlemslande.
Du er derfor nødt til at kontakte luftfartsmyndighederne i de lande, du planlægger at besøge, for at finde ud af, hvad du skal gøre, hvis du vil flyve med din drone.