FAQ

Her kan du få hurtigt svar på nogle af de hyppigste spørgsmål om droneflyvning i Danmark.

Find dit relevante emne til højre i menuen eller brug søgefunktionen til at finde det relevante emne for dig.

Klik på den lille pil ud for emnet nedenfor for at få svaret udfoldet.

Spørgsmål til dronecertifikater

Et europæisk dronecertifikat er gældende i fem år fra udstedelsen, eller indtil dette evt. tilbagekaldes ellers suspenderes af myndigheden.

Du skal derfor forlænge dit certifikat hvert femte år. Du skal gå op til en supplerende prøve for at forlænge certifikatet hos den kompetente myndighed eller hos en prøveenhed, som myndigheden har udpeget. Prøven er en multiple-choice prøve med mindst 40 spørgsmål. Prøven skal besvares inden for en fastsat tidsfrist, som fastsættes af Trafikstyrelsen.

Du tager et A1/A3 dronecertifikat ved at gennemføre en online prøve- For at kunne tage prøven, skal du forinden bestille dine prøveforsøg. Du kan læse mere her.

Når du har bestilt dine prøveforsøg, modtager du et brev i din digitale postkasse med et prøvenummer, som du skal angive, når du tager prøven. Prøven koster 10 kr. og giver dig 3 prøveforsøg.

Du tager et A2 dronekompetencecertifikat hos en anerkendt A2-prøveafholder. Du finder en liste over anerkendte A2-prøveafholdere her.

For at kunne tage prøven, skal du forinden bestille dine prøveforsøg. Når du har bestilt dine prøveforsøg, modtager du et brev i din digitale postkasse med et prøvenummer, som du skal angive, når du tager prøven. Prøven koster 10 kr. og giver dig 3 prøveforsøg. Desuden må A2-prøveafholderen tage betaling for, at du tager prøven hos dem. Du kan læse mere her.

Er du bosiddende i Danmark, kan du ikke tage dit dronecertifikat i et andet EU-land. Har du derimod permanent adresse i et andet EU-land, skal du tage dit dronecertifikat der.

Nej. Du har ikke kunnet flyve med dit dronebevis siden 31. december 2021. Dit dronebevis er dog blevet konverteret til et dronecertifikat, og det er dette, du skal have med dig fremover, når du flyver med drone. Send os en e-mail, hvis du ikke har modtaget dit dronecertifikat på info@trafikstyrelsen.dk.

Nej, dit dronetegn mistede sin gyldighed d. 31. december 2021, og vil ikke blive konverteret til et dronecertifikat. Hvis du derfor vil fortsætte med at flyve drone, skal du tage et europæisk dronecertifikat.

Ja, alle europæiske borgere med dronecertifikat og borgere fra tredjelande med europæisk dronecertifikat må flyve i Danmark. De skal flyve efter de samme betingelser, som de danske fjernpiloter.

For alle droner over 250 gram, skal du som minimum have et A1/A3-certifikat, der er et bevis for teoretisk viden. Alt afhængigt af vægten på din drone, og hvorvidt den er C-mærket, er det også muligt, at du skal have et A2-certifikat. Du kan læse mere og tage en certifikat-guide her.

Hvis din drone er C2-mærket, vil du skulle bruge A2-certifikat. Reglerne for A2, er bl.a. 30 meters afstand fra uvedkommende, og at du må aldrig flyve over personforsamlinger. Læs mere her.

En drone betragtes som et legetøj:

  • når det overholder legetøjsdirektivet,
  • er målrettet børn under 14 år
  • når der medfølger en erklæring om, at dronen overholder kravene i direktiv 2009/48/EF.

Det skal fremgå i brugermanualen og/eller på emballagen, hvis der er tale om en legetøjsdrone. Hvis producenten har mærket emballagen med f.eks.  “ikke egnet til børn under 14 år” – så er dronen ikke legetøj. 

Legetøjsdroner er ofte droner, som vejer under 250 gram og ikke har sensorer (f.eks. kamera).

Du behøver ikke et certifikat til legetøjsdroner, og du skal ikke registreres som droneoperatør, hvis du kun flyver med en legetøjsdrone.

Spørgsmål til droneregistrering

Droner skal ikke længere registreres. Til gengæld skal du eller din virksomhed registreres som droneoperatør, hvis du eller din virksomhed ejer en drone med en sensor (såsom et kamera), eller hvis den vejer over 250 gram. Læs mere her om, hvordan du registrerer dig som privatperson, eller din virksomhed som droneoperatør.

 

En droneoperatør er den person eller virksomhed, som har det overordnede ansvar for droneoperationen. Droneoperatøren kan vælge at have en eller flere fjernpiloter/dronepiloter tilknyttet. Arbejder du for en virksomhed, der beder dig om at flyve med droner, er det virksomheden, der er droneoperatøren. Flyver du derimod som privatperson eller som enkeltmandsvirksomhed, er det dig, der har ansvaret for selve droneoperationen, og så er du både droneoperatør og fjernpilot.

Læs mere her om, hvordan du registrerer dig som privatperson, eller din virksomhed som droneoperatør.

 

 

Fjernpiloten kaldes også for dronepiloten. Det er fjernpiloten, som fysisk flyver dronen, og sørger for at overholde alle gældende regler, før og under flyvningen.

Nej, du skal kun registrere dig én gang som droneoperatør – også selvom du har flere droner. Dit droneoperatørnummer skal påsættes alle de droner, som du flyver med.

Droneoperationer skal være dækket af en gyldig ansvarsforsikring i henhold til lov om luftfart og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 785/2004 af d.21. april 2004. Forsikringssummen skal som minimum være på 0,75 mio. SDR.

 Kravet om forsikring gælder ikke for:

  • Legetøjsdroner, der overholder legetøjsdirektivet, med en vægt under 250 gram og med en hastighed, som ikke kan overstige 19 m/s.
  • Offentlige myndigheder og institutioner, som er selvforsikrede.

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt din forretningsforsikring dækker flyvning med din drone, skal du kontakte dit forsikringsselskab. Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle forsikringsselskaber tilbyder forsikringer til droner.

At overveje, inden du vælger forsikring

Krav: Enhver droneoperatør, som ikke er en legetøjsdrone, skal have en ansvarsforsikring, der dækker skadesomkostninger for andre.

Tjek vilkår: Tjek vilkårene og betingelserne for din forsikring.
Særlig forsikring: Hvis du ikke er fuldt dækket af din en forretningsforsikring, skal du tjekke særlige forsikringer, der er mere egnede.
Flyvning i udlandet: Sørg for, at din forsikring dækker skader, der er forårsaget i udlandet, og find ud af, om der er nationale regler i det land, du skal flyve i.

Remote ID eller fjernidentifikationsudstyr er populært sagt dronens nummerplade. Alle C-mærkede droner med sensor og som vejer over 250 gram har en funktion, hvor man skal angive sit Remote ID, så myndighederne på afstand kan identificere dronen, samt hvilken droneoperatør den er tilknyttet. Når du aktiverer Remote ID skal du benytte droneoperatørnummeret.  Læs mere her om, hvordan du registrerer dig som privatperson, eller din virksomhed som droneoperatør.

 

Det er forskelligt afhængig af hvilken drone, du har. Læs derfor brugermanualen for at se, hvordan du aktiverer Remote-ID på netop din drone.

For at kunne aktivere Remote-ID, skal du eller din virksomhed  være registreret som droneoperatør, da du skal bruge et droneoperatørnummer til at aktivere Remote ID på din drone. Hvis du endnu ikke har registreret dig som droneoperatør, vil du ikke kunne aktivere Remote ID på din drone.

Når du registrerer dig som droneoperatør, vil du modtage et personligt droneoperatørregistreringsnummer samt en trecifret kode, som du skal bruge til at aktivere Remote ID. Læs mere her om, hvordan du registrerer dig som privatperson, eller din virksomhed som droneoperatør.

Hvis du allerede er registreret som droneoperatør, skal du bare bruge dit droneoperatørregistreringsnummer til at aktivere Remote ID på din drone.

Remote-ID er et krav for alle C-mærkede droner, der vejer over 250 gram.

Din drone skal ligeledes have Remote-ID uanset vægt og C-mærkning eller ej, hvis den skal flyves i den specifikke kategori (STS/PDRA/SORA/LUC).

Spørgsmål til dronezoner

Kortet opdateres med nye områder en gang i timen. Vær derfor opmærksom på, at du som dronepilot altid skal være orienteret om seneste NOTAM på NAVIAIR's hjemmeside, da der godt kan være en geografisk dronezone, som endnu ikke fremgår på kortet.

En geografisk dronezone er et område, hvor der ikke må flyves med droner. På kortet er det f.eks. de røde områder, grønne og blå områder. Der kan søges om tilladelse til at flyve i geografiske dronezoner her, men der gives kun tilladelse, hvis man har et Dronekompetencecertifikat A2, og hvis ejerne af områderne giver tilladelse til det.

Læs om ordforklaring til geografiske dronezoner her.

 

Da det som udgangspunkt ikke er tilladt at flyve i en geografisk dronezone, skal Trafikstyrelsen give tilladelse til det. En anmodning om tilladelse til at flyve i en geografisk dronezone skal i høring, og godkendes kun, hvis ejeren eller brugeren af området giver tilladelse til det.

Vær dog opmærksom på, at hvis du vil flyve i et af Forsvaret geografiske dronezoner såsom i et af deres øvelsesområder eller nær deres kaserner, skal du ansøge direkte hos Forsvarskommandoen.

Dette gælder dog ikke for flyvestationerne Karup, Skrydstrup og Aalborg, da disse også fungerer som civile lufthavne. Her skal der søges om tilladelse hos Trafikstyrelsen.

Dette skal sikre, at fugle og sæler, i ynglesæsonen især, kan være i fred, så de ikke bliver skræmt til at forlade f.eks. deres unger eller reder. Dette kan ske, fordi droner flyver lavere end fx fly, og har et andet flyvemønster, som kan virke truende for dyrene. Det er dog ikke altid, at droneflyvning er forbudt i Natura2000 områderne.

Du skal ikke ansøge om tilladelse, hvis du skal løse en opgave i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelse, offentlige overvågningsaktiviteter og kontrolopgaver af anlæg, ejendomme, skovbrug, landbrug og dyrehold.

Det betyder, at du kan løse opgaven med fx at overvåge eller optælle dyrehold, som kunden har i et Natura2000 område.

Du må som droneoperatør gerne rette henvendelse til ejerne af de sikringskritiske områder og medsende denne forhåndsgodkendelse i ansøgningen til Trafikstyrelsen. Det er dog stadig Trafikstyrelsen, der skal give den endelige tilladelse.

Vær dog opmærksom på, at du som ansøger ikke selv skal indhente forudgående samtykke hos Miljøstyrelsen og Københavns Politi, da indhentning af samtykke sker gennem Trafikstyrelsen.

Lægehelikopterplatforme (HEMS) ligger i røde dronezoner på kortet, og er markeret med H. Her må du ikke flyve tættere end 2 km, medmindre du har et kompetencecertifikat(A2), hvor der er undtagelser.

Spørgsmål til reglerne inden for dronekategorierne

Den åbne kategori

Dækker droneflyvninger, hvor der er lav risiko for, at tredjemand kommer til skade, såsom fotografering, landopmåling og rekreativ flyvning med mere. Al flyvning i den åbne kategori skal foregå indenfor fjernpilotens synsvidde. Denne kategori vil omfatte størstedelen af de droneoperationer, som udføres på nuværende tidspunkt, det vil sige rekreativ flyvning samt simple operationer som fotografering, videooptagelse, landopmåling etc

Læs mere om, hvordan du skal flyve i den åbne kategori som privat fjernpilot og professionel fjernpilot.

Hvis din drone vejer under 25 kg, og din droneflyvning foregår under 120 meter, hvor du hele tiden kan se din drone og navigere dronen væk fra eventuelle farer, så befinder du dig i den åbne kategori.

Droneflyvning i den åbne kategori vil ofte være rekreativ flyvning, såsom fotografering eller videooptagelse.

Læs mere om, hvordan du skal flyve i den åbne kategori som privat fjernpilot og professionel fjernpilot.

1:1 reglen betyder, at du som fjernpilot skal overholde en sikkerhedsafstand til uinvolverede personer, som svarer til din flyvehøjde.

Flyver du fx i 50 m højde, skal du holde 50 m afstand.

Ja, hvis dronen lever op til kravet om at have grønt blinkende lys til at indikere sin position.

 

Du skal være fyldt 15 år for at flyve med en drone over 250 g. Hvis du er fyldt 12 år, kan du flyve med en drone, som vejer under 250 g i alt. 

Du må dog gerne flyve med en drone over 250 gram, hvis du flyver under opsyn af en person på 16 år eller derover, der lever op til de gældende krav, og har et dronecertifikat, der svarer til dronens vægtklasse.

Vær opmærksom på, at hvis du flyver med en legetøjsdrone, som er markedsført som legetøj til børn (f.eks. droner du kan købe i en legetøjsbutik eller i et supermarkeds legetøjsafdeling), er der ikke nogen aldersgrænse.

Alle fjernpiloter skal føre logbog over alle droneflyvninger, som kræver et dronecertifikat. Du behøver dog ikke at føre logbog over droneflyvninger i modelflyveklubber, eller hvis du som privatperson, flyver med droner under 250 gram.

Som professionel fjernpilot skal du føre logbog over alle droneflyvninger uanset dronens vægt.

En logbog er en oversigt over alle dine flyvninger og kan bruges til at dokumentere opgaver, overholdelse af sikkerhedsafstande, din drones flyvemønster og en oversigt over dine flyvninger. Logbogen skal indeholde detaljerede oplysninger om hver flyvning, herunder dato, tid, sted, formål, og varighed af flyvningen. Derudover skal droneføreren notere sig eventuelle hændelser eller afvigelser fra det planlagte flyveforløb. Fjernpiloten skal registrere oplysninger inden 24 timer efter flyvningens afslutning, som skal opbevares i mindst 2 år.

De fleste droner logger automatisk flyvningerne, og du kan derfor trække din log direkte ud af dronen. Loggen skal være i et format, så den kan læses uden brug af særlige hjælpeprogrammer.

Logger din drone ikke selv automatisk dine flyvninger, kan du også føre logbog mere analogt. Logbogen skal som minimum indeholde følgende oplysninger:

1) Dato og start- og sluttidspunkt for droneoperationen.

2) Hvilken drone, der er anvendt.

3) Oplysninger om, i hvilket område dronen har fløjet eller ruten, som dronen har fløjet.

4) Maksimal flyvehøjde for operationen i forhold til terræn.

5) Navn på fjernpilot og eventuelt dronecertifikat.

Når du skal flyve med FPV-briller, skal du følge de almindelige regler for flyvning i underkategori A1 eller A3 (bortset fra operationer, der foregår hos Modelflyvning Danmark, da de har en særlig operationstilladelse).

Der skal altid være en observatør til stede, som skal stå ved fjernpilotens side og holde øje med det omkringliggende luftrum. Du kan læse mere om reglerne for FPV-flyvning her.

Den specifikke kategori

Den specifikke kategori dækker over flyvninger, hvor der er en forhøjet risiko for, at tredjemand kommer til skade, herunder blandt andet flyvninger, hvor droneføreren ikke kan se dronen, eller flyvninger hvor dronen bruges til transport.

Eksempler på specielle flyvninger kan være: 

  • Flyvning med droner med en vægt på over 25 kg
  • Flyvning med droner over personforsamlinger
  • Nedkastning af objekter fra droner
  • Flyvning med droner udenfor droneførerens synsvidde

Flyvning i den specifikke kategori kræver en operationel tilladelse, som udstedes af Trafikstyrelsen eller en fremsendelse af en erklæring om, at droneoperatøren følger et godkendt standardscenarie.

Du kan læse mere om den specifikke kategori her

 

Der findes to europæiske standardscenarier – STS-01 og STS-02. Med standardscenarierne har det europæiske luftrumsagentur EASA lavet risikovurderingen for dig.

For at flyve efter et standardscenarie, skal du opfylde særlige krav såsom at gennemgå teoretisk og praktisk STS-træning hos en anerkendt skole, der underviser i det pågældende standardscenarie. Derudover skal du have udarbejdet en operationsmanual, som adresserer, hvordan du opfylder kravene for at flyve efter det pågældende standardscenarie. Dronen skal desuden være C5 eller C6-mærket for hhv. STS-01 og STS-02.

Er du droneoperatør, og opfylder du kravene for at flyve efter et standardscenarie, indsender du et en erklæring om at du lever op til kravene.

Læs mere om standardscenarierne her.

 

Ved ændringer til dine erklæringer, som f.eks. ændringer til angivelse af din drone i den operationelle erklæring, skriv da en mail med de ønskede ændringer til info@trafikstyrelsen.dk. I emnefeltet i din mail angiver du ”Ændringer” ”STS-01 eller STS-02”, ”Sagsnummer for indsendt operationel erklæring” og ”Operatørnavn”.

En PDRA er en prædefineret risikovurdering, hvor det europæiske luftrumsagentur, EASA, har udarbejdet risikovurderingen for dig.

Der er to typer PDRA:

  • PDRA-S
  • PDRA-G

PDRA-S er kortfattet det samme som en STS for droner uden C-mærke.Der findes to PDRA-S-typer. Disse PDRA’er er identiske med STS-01 og STS-02. Eneste forskel er, at dronerne i en PDRA ikke behøver at være C5- og C6-mærkede. Du ansøger om tilladelse til at flyve iht. en PDRA ved at udfylde en krydsreferenceliste, der henviser til din operationsmanual, som du skal have. Operationsmanualen skal beskrive krav til dine fjernpiloters uddannelse, din drone tekniske opbygning, hvordan du sikrer området, som du flyver over osv.

Når du indsender krydsreferencelisten og operationsmanualen, gennemgår Trafikstyrelsen din operationsmanual og udsteder en operationstilladelse, hvis operationsmanualen kan godkendes.

Læs mere om PDRA-S her.

PDRA-G er generiske prædefinerede risikovurderinger, hvor du som droneoperatør skal have større fokus op uddannelseskrav samt krav til dronen i din operationsmanual. Din PDRA skal godkendes af Trafikstyrelsen på samme måde som PDRA-S. Der findes 3 generiske PDRA-G.

Læs mere om PDRA-G her..

De to standardscenarier STS-01 og STS-02 er identiske med PDRA-S01 og PDRA-S02.  Din drone skal være C5 og C6-mærket for henholdsvis STS-01 og STS-02. Dronerne behøver ikke at være C-mærket ved PDRA-S, men skal dog opfylde samme krav som en C5- eller C6-mærket drone.

Læs mere om PDRA her

SORA står for specific operations risk assessment – Altså en risikovurdering for operationer i den specifikke kategori.

Med SORA’en skal du gennemgå alle risici forbundet med dine særlige droneoperationer for folk på jorden og for øvrige luftrumsbrugere. Når du har afdækket risici, skal du redegøre for, hvilke afbødende foranstaltninger, du har indført, for at sænke det samlede risikobillede til et acceptabelt niveau. Risikovurderingen skal være bundet op på en gennemgang af din operationstype, operationsområder og skal kunne henvise til en operationsmanual, hvor du gennemgår alt fra dronens tekniske opbygning, til operationsprocedurer, nødprocedurer og træningskrav.

Læs mere om SORA her.

En operationsmanual for droneoperationer er et dokument, der beskriver alle de procedurer, regler og retningslinjer, som en droneoperatør skal følge for at sikre sikker og lovlig flyvning. Manualen fungerer som din vejledning til, hvordan operationer skal udføres, og indeholder typisk information om:

  • Operationsprocedurer
  • Nødprocedurer
  • Beredskabsplan
  • Procedurer for flyveplanlægning
  • Vedligeholdelsesprocedurer
  • Roller og ansvar
  • Lovgivning
  • Fraseologi
  • Træning og uddannelse

I udgangspunktet vil en generisk SORA og PDRA være gældende i 3 år, før de skal fornyes. Hvis der ansøges om en SORA indenfor en specifik tidsramme med forventet start- og sluttidspunkt, vil operationstilladelsen gælde for denne specifikke periode.

Den operationelle erklæring til STS-01/02 har en begrænset varighed på 2 år, men kan til enhver tid betragtes ugyldighed, hvis gældende krav ikke overholdes.

 Hvis du ønsker at forlænge din operationelle erklæring til STS-01/02, inden den udløber inden for 2 år, skal du som droneoperatør indsende en erklæring om forlængelse. Du skal i erklæringen angive de samme oplysninger, som første gang du indsendte en operationel erklæring. Du skal også angive dit sagsnummer fra din tidligere operationelle erklæring, som du har fået af Trafikstyrelsen. På den måde, kan vi holde dine erklæringer samlet.

Ikke nødvendigvis. Gennemgangen af en PDRA er ikke ret forskellig fra gennemgangen af en SORA, og vi kan have kommentarer og ønsker om uddybninger og rettelser.

Med en PDRA sparer du som droneoperatør ressourcer på at skulle udarbejde risikovurderingen selv. Det har EASA gjort for dig. Du skal derimod stadig have fokus på kvaliteten af din operationsmanual og krydsreferencelisten, som er den der afgør, om sagsbehandlingstiden og dermed prisen bliver mindre.

Hvis forholdene ændrer sig væsentligt (grundlæggende ændringer), skal du indsende en ny SORA-ansøgning.

Har du f.eks. ønsker at flyve med en anden type drone, eller har fået tilladelse til at flyve VLOS, men har brug for at flyve BVLOS, skal der indsendes en ny ansøgning, da ændringen er grundlæggende.

Kontakt altid Trafikstyrelsen, hvis du er i tvivl, om en ændring er væsentlig, da det altid vil bero på en konkret vurdering.

Det kommer an på ansøgningens kvalitet. Hvis der er meget, der skal ændres, dvs. Trafikstyrelsen skal have meget kontakt med ansøgeren, vil det være dyrere pga. den ekstra sagsbehandling.

Det afhænger også af ansøgningens kompleksitet.

Hvis ansøgeren indsender en fyldestgørende ansøgning, inkl. dokumentation, der er velbeskrevet, vil det formentlig ikke tage mere end 10 timer at gennemgå ansøgningen.

Hvis SORA’en er tilstrækkelig generisk, kan du i princippet flyve alle de steder, der opfylder kriterierne. Det vil dog afhænge af, hvad du konkret ansøger om i ansøgningen.

 

Det vil være et spørgsmål om mængden af droneoperationer og villigheden som organisation at påtage sig et større ansvar ift. sikkerhedsledelse. Hvis din virksomhed udfører mange droneoperationer i den specifikke kategori og er i stand til at opbygge et sikkerhedsledelsessystem, der konstant udvikles og forbedres, kan en LUC med tiden give udvidede beføjelser til at godkende egne droneoperationer i den specifikke kategori.

Vær dog opmærksom på omkostningerne ved at opretholde en organisation med sikkerhedsledelse.

Vi gør vores bedste på at være så åbne om din egen SORA-ansøgning som muligt, men er tilbageholdende med at udlevere oplysninger fra andre SORA-ansøgninger, da de ofte indeholder forretningshemmeligheder. Det vil dog altid være en konkret vurdering, hvis der søges om aktindsigt i en specifik SORA ansøgning.

Du skal have en tilladelse til flyvningen i den specifikke kategori fra dit hjemland (virksomhedens hjemland), før du kan søge om en tilladelse til en tilsvarende flyvning i det andet land, du vil flyve i, såfremt det er et EASA-medlemsland.

Har du sådan en tilladelse, kan du på baggrund af denne ansøge det andet land om tilladelse til flyvningen gennem en crossborder-ansøgning. Det andet lands luftfartsmyndighed vil så kontakte Trafikstyrelsen med en tilkendegivelse om, at lokale forhold er redegjort for i tilstrækkelig grad, hvorefter flyvningen i det andet land vil blive tilføjet din operationstilladelse af Trafikstyrelsen.

Myndigheden i det andet land skal vurdere om operationstilladelsen dækker det område, som du ønsker at flyve i.

Den certificerede kategori

Den certificerede kategori dækker flyvninger, hvor risikoen er på niveau med bemandet flyvning. Kategorien omfatter blandet andet droner som fragter passagerer.

Forordning (EU) 2019/947 opstiller kun operative regler og procedurer for brugen af droner, som anvendes i den åbne og specifikke kategori. Regler for brugen af droner i den certificerede kategori er endnu ikke udarbejdet af EU.

Selvom EU ikke endnu har defineret reglerne for selve den certificerede kategori, er der dog udarbejdet regler for certificerede droner, der skal flyve i den specifikke kategori. Reglerne findes i hhv. (EU) 2024/1107, (EU) 2024/1108, (EU) 2024/1109 og (EU) 2024/1110.

Vi opdaterer snarest hjemmesiden med mere information herom.

 

Spørgsmål til c-mærket og legacy/hjemmebyggede droner

Ja.

Det er stadig muligt at flyve med droner uden C-mærke og hjemmebyggede droner. De går under betegnelsen legacy-droner. Du skal dog muligvis flyve andre steder og på andre vilkår.

Legacy-droner under 250 g, der er bragt på markedet før 1. januar 2024, kan flyve som hidtil. De må desuden overflyve mennesker, men ikke personforsamlinger.

Legacy-droner, fra 250 g og op til 25 kg, der er bragt på markedet før 1. januar 2024, skal holde mindst 150 meters afstand til områder, der benyttes til beboelse, erhverv, industri og rekreative formål.

Nye droner, der er købt udenfor EU, har ikke nødvendigvis et C-mærke. Disse vil derfor typisk være droner, der er bragt på markedet efter 1. januar 2024 uden C-mærke. Disse kan kun flyves i den specifikke kategori.

Alle droner, der ikke er C-mærkede, herunder hjemmebyggede droner, går under betegnelsen legacy droner. Alle kommercielt tilgængelige droner, der sælges i EU skal være C-mærket, hvis de er bragt på markedet fra 1. januar 2024. Dette gælder også droner, der kommer med alle dele som samlesæt.

C -mærket er en garanti for, at dronen lever op til at alle lovpligtige standarder i droneproduktforordningen (EU 2019/945) og dermed er sikker at flyve med. C-mærkningen er desuden afgørende for, hvilken underkategori inden for den åbne kategori din drone må eller kan flyve. Du kan læse mere her.

Det er droneproducenterne, der skal sørge for, at deres droner bliver C-mærket. Man kan ikke som droneoperatør ansøge om det.

Spørgsmål til samtykke ved droneflyvning

Hvis du får udtrykkeligt samtykke ejendommens ejer eller beboer, må du overflyve andres ejendom. Det er vigtigt, at det samtykke, du får er udtrykkeligt. Læs mere om samtykkereglerne for droneflyvning er her.

Vær også opmærksom på, om ejendommen ligger i en geografisk dronezone. Se dronezonerne her.

Hvis boligforeningen ejer alle lejligheder i en given ejendom, er det nok, at den giver tilladelse til overflyvningen. Hvis ejendommen er blandet med ejerlejligheder og lejelejligheder, skal du have samtykke fra ejerlejlighedernes beboere også. Hvis du skal tage billeder af ejendommen og lejlighederne, er det en god idé at læse mere om samtykke og GDPR.

Vejledningen til samtykke finder du her.

Nej. Der skal ikke søges om tilladelse, hvis du har fået samtykke til selve overflyvningen. Vær dog opmærksom på, at du ikke overflyver personforsamlinger.

Hvis du samtidig skal tage billeder, skal du muligvis have samtykke fra de personer, der er på billedet. Læs mere om samtykkereglerne ved droneflyvning her.

Du må aldrig flyve over personforsamlinger, uanset din drones størrelse eller vægt. Du må flyve over mennesker med droner, der vejer op til 250 gram. Du må overflyve enkeltpersoner med droner i underkategori A1, men kun i meget kort tid og hvis det ikke kan undgås, f.eks. ved uventet overflyvning. I A2 og A3 må du ikke overflyve enkeltpersoner.

Man må aldrig flyve over personforsamlinger. For at undgå at overflyve personforsamlinger, så kan man flyve efter 1:1-reglen. Det vil sige, at der skal holdes samme afstand til udenforstående personer som den højde, man flyver, f.eks. 50 m højde = 50 m afstand til mennesker. Der må ikke være nogen uvedkommende personer inden for området, og i så fald skal operationen afbrydes. 

GDPR er den europæiske databeskyttelsesforordning. Du skal være særligt opmærksom på GDPR-reglerne, hvis du tager billeder af mennesker, og du vil offentliggøre eller sælge billederne. Her er det vigtigt, du får udtrykkeligt samtykke fra de personer, der figurerer på billedet.

Spørgsmål til droneflyvning i Grønland og på Færøerne

I Grønland gælder BL 9-4, som overordnet set betyder, at man ikke må flyve i bymæssig bebyggelse og med droner, der vejer over 7 kg medmindre, man har udarbejdet en driftshåndbog, der lever op til kravene i AIC B 08/14. Det er kun professionelle, der kan flyve på en driftshåndbog og dermed i byerne og bygderne.

Læs mere om droneflyvning i Grønland her.

 

Nej. Dit europæiske dronecertifikat gælder ikke i Grønland. Læs mere om flyvning med droner i Grønland her.

Ikke helt. Fra d. 1. februar 2024 gælder nye regler, der minder om de regler, vi har i Danmark. Det betyder, at du kan flyve på baggrund af dit europæiske dronecertifikat. Du skal dog stadig være opmærksom på, at den færøske dronebekendtgørelse er en smule anderledes end den danske.

Du kan læse mere om flyvning med droner på Færøerne her.

 

Du kan flyve på baggrund af dit europæiske dronecertifikat på Færøerne, da Færøerne har indført regler, der er identiske med reglerne i EU og Danmark.

Du skal dog stadig være opmærksom på, at den færøske dronebekendtgørelse er en smule anderledes end den danske.

Du kan læse mere om flyvning med droner på Færøerne her.

Er du en af de droneoperatører, som hidtil har fløjet på baggrund af en driftshåndbog, kan du frit fortsætte med at flyve, indtil driftshåndbogen udløber.

Når tilladelsen til at flyve efter driftshåndbogen udløber, vil den ikke kunne blive fornyet til at gælde Færøsk område.

Det betyder, at du herefter vil skulle flyve efter de nye regler. Læs mere om droneflyvning på Færøerne her.

Spørgsmål til uheld med droner og indberetning

Det har Trafikstyrelsen ingen oplysninger om.

Det er tanken, at droneoperatører på længere sigt skal omfattes af en pligt til indberetning af uheld.

 

 

Nej, det gør Havarikommissionen. Trafikstyrelsen har et samarbejde med kommissionen. Trafikstyrelsen behandler hændelser - læs mere her.

Senest opdateret 30-10-2024