VLOS - droneflyvning indenfor synsvidde

På denne side kan du læse mere om VLOS, og hvordan du beregner din VLOS for din droneflyvning.

Hvad er VLOS?

I den åbne kategori skal du flyve din drone, så du hele tiden  kan se dronen tydeligt og dronens omgivelser, samt se dronens retning og flyve væk fra farer. Det kaldes også for VLOS – flyvning indenfor synsvidde (visual line of sight).

VLOS-distancen gælder for alle dronepiloter. Så uanset, om du flyver i den åbne eller den specifikke kategori, og uanset om du har et dronecertifikat eller ej, skal du kende din maksimale VLOS-distance.

Sådan beregner du din VLOS

Du skal igennem to trin for at finde frem til din VLOS-distance:

  1. Først finder du frem til VLOS-distancen for din drone.
  2. Dernæst finder du frem til VLOS-distancen ud fra sigtbarheden.

Det er det mindste tal, der er din VLOS-distance. Er sigtbarheden f.eks. 100 meter, må du kun flyve 30 meter væk, også selvom dronens VLOS-distance er større.

Nedenfor har vi samlet to lister med eksempler på maksimal VLOS-distance, der kan hjælpe dig med at finde frem til din VLOS-distance:

Model

Diagonal afstand fra vingespids til vingespids

Maksimal VLOS-distance

Autel Evo Nano+

41,6 cm

156,09 meter

DJI Mini 3

44 cm

164,05 meter

DJI Mini 4 Pro

47,7 cm

176,11 meter

DJI Mavic 3

67,9 cm

242,03 meter

DJI Inspire 3

1,15 meter

398,01 meter

DJI Matrice 30

1,15 meter

398,01 meter

DJI Matrice 300/350

1,58 meter

546,66 meter

AG Eagle Ebee X (Fastvinget)

1,16 meter

597,4 meter

Sigtbarhed

Maksimal distance

100 meter

30 meter

200 meter

60 meter

300 meter

90 meter

400 meter

120 meter

500 meter

150 meter

1000 meter

300 meter

1500 meter

450 meter

2000 meter

600 meter

5000 meter

1500 meter

Hvis din drone eller sigtbarheden ikke er anført på en af listerne, kan du selv udregne den maksimale distance ud fra formlerne nedenfor. 

Sådan beregner du selv VLOS-afstanden

Du skal være opmærksom på at:

  1. Når du beregner distancen ud fra dronens størrelse, skal du kende din drones diagonale afstand fra propelspids til propelspids for multirotordroner eller afstanden fra vingespids til vingespids for fastvingede droner.
  2. Når du beregner distancen ud fra sigtbarhed, skal du kende sigtbarheden for det sted, du ønsker at flyve. Du kan finde sigtbarheden ved nærmeste lufthavn her.
  3. Det laveste tal er det, der bestemmer, hvor lang du kan flyve væk.
  • Mål din drone diagonalt fra propelspids til propelspids.
  • Indsæt målet i denne formel:

327 x [mål fra propelspids til propelspids i meter] + 20m

Eks for DJI Matrice 30: 327 x 1,15 = 398,01

  • Mål din drone fra vingespids til vingespids.
  • Indsæt målet i denne formel:

490 x [mål fra vingespids til vingespids i meter] + 30m

Eks for AG Eagle Ebee X: 490 x 1,16 = 597,4

0,3 x (sigtbarheden i meter)

Eks: 0,3 x 5000 = 1500 meter

Relevante dokumenter

Har du spørgsmål, eller vil du høre mere?